Real Madrids tyske rædselsaften

  • realmadsen
  • realmadsen's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Ekspert bruger
  • Ekspert bruger
  • Mi unico estimulante es la camiseta blanca!
10 år 3 måneder siden #1 af realmadsen

Det startede ellers så godt. 80 sekunder gik der og så var Benzema og Ronaldo i gang igen – troede man. For portugiseren blev snert dømt offside på en ellers fremragende stikning i dybden fra den franske nier.

De efterfølgende 20 minutter stod der Real Madrid på, hvor gæsterne stod for klart mest boldflytning og de største chancer.

Særligt Benzema virkede skarp, hvor han efter først ti minutter blev snydt for et straffe efter et hårdt spark på låret og bare en håndfuld minutter senere måtte se sin friløber pareret af en fremragende Benaglio i Wolfsburg målet. Franskmanden vender vi i øvrigt tilbage til.

Først skulle en italiener i tyggegummi-blå bluse nemlig indtage fokus, da dommer Rocchi ikke brød sig om Real Madrids overtag i kampen og derfor af uransagelige årsager valgte at pege på pletten efter en aktion, hvor Casemiro angiveligt kom for sent i Andre Schürrles haser. Rodriguez var sikkerheden selv fra de 11 meter.

Herefter vendte kampen 180 grader og pludselig kunne Wolfburg spille bold. Omstillingerne flød i både højre og venstre side og bare ti minutter efter det famøse straffespark var det så Madrid defensiven, der var i gavehumør. Marcelo slækkede gevaldigt på markeringen og så var det ingen sag for Gustavo at smække kuglen i det lille felt, hvor Arnold prikkede bolden i nettet, fordoblede føringen og så var der folkedans i bilbyen.

Gæsterne kunne være kommet tilbage efter en halv time, men Benzema virkede skræmmende uskarp. Desværre skulle det vise sig at sparket på låret var værre end som så og franskmanden måtte lade sig udskifte inden pausefløjtet.

Anden halvleg startede som en tro kopi af første. Real Madrid klart mest med bolden i det første kvarter og et par chancer til følge, men rigtig farligt blev det aldrig.

Samtidig var Wolfsburg stadig skarpe på omstillinger og Andre Schürrle kunne have lukket forestillingen efter 68 minutter, men valgte at placere bolden et godt stykke oppe på anden tribune.

Måske så jeg spøgelser, men det virkede også som en del af træner Hecking’s plan at provokere Madrid spillerne og genere dem ekstra ved at byde ind med hårde tacklinger.

Eksempelvis efter 70 minutter, hvor det hele var lige ved at gå op i hat og briller mellem Marcelo og Arnold.

Isco og James blev skiftet ind i løbet af de sidste 45 minutter, men de to små teknikere formåede ikke at sætte noget præg på kampen.

Hvordan man i lørdags kunne besejre det som mange betegner som verdens bedste klubhold med mandsmod og fightervilje for denne onsdag aften at gå fuldstændig i baglås mod et middelmådigt tysk midterhold giver ikke meget mening.

Til gengæld er der masser af arbejde frem mod returkampen i Madrid på tirsdag, hvor forhåbentlig både mentaliteten, indstillingen og Benzema er tilbage for fuld styrke.

2-0 (2-0) 1-0 18’ Rodriguez, 2-0 25’ Arnold,

Gule kort: Vierinha, Benaglio, Gustavo, Arnold, Bale

Dommer: Gianluca Rocchi

Real Madrid: Navas – Danilo – Pepe – Ramos – Marcelo – Kroos (James 85’) – Casemiro – Modric (Isco 64’) – Bale – Benzema (Jesé 41’) - Ronaldo

Wolfsburg: Benaglio – Vierinha – Naldo – Dante – Rodriguez – Guilavogui – Luis Gustavo – Henrique (Träsch 80’) – Arnold – Draxler (Schäfer 90+2) – Schürrle (Kruse 85’)

Kampens spiller: Bale forsøgte i det mindste med lidt dybdeløb og fart at bringe en smule farlighed ind i den spanske offensiv.

Kampens badebold: Nu skal man aldrig give dommeren hele skylden for en gennemført ræderlig Real Madrid præstation, men Rocchi gjorde ikke meget for at pleje sit gode europæiske dommeromdømme. Men en gratis Volkswagen skal det da nok blive til. Der var også mange i mørkeblå trøjer, der kandiderede til denne titel i aften!

Kampens detalje: Der var ikke meget at råbe hurra for i aften.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 3 måneder siden #2 af LasseRMD
Bliver nervepirrende tirsdag................

Den skal have 110% mod 11 forsvarsspillere fra Wolfsburg, og en Carvajal tilbage på sin højreback (der må han gerne blive resten af sæsonen). James skal bare droppes på stedet. Den mand er langt væk fra Madrid, ihvertfald psykisk, det er til at få kvalme af. Brug Vazquez som kæmper for logoet i stedet for!
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn, MadridistaPorVida

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 3 måneder siden #3 af Jaken

LasseRMD skrev: James skal bare droppes på stedet. Den mand er langt væk fra Madrid, ihvertfald psykisk, det er til at få kvalme af. Brug Vazquez som kæmper for logoet i stedet for!


Han fik altså 5 minutter på banen... Rolig nu.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 3 måneder siden #4 af nono
Besvaret af nono på emne Real Madrids tyske rædselsaften
De kommer ikke tilbage fra den her fadæse. Badeturisterne Marcelo, Ramos, Pepe og Danilo må bare erkende, at Wolsburg er et meget bedre hold end de havde regnet med.

Real Madrid vil være tvunget til at spille så offensivt på Bernabeu at jeg umuligt kan forestille mig, at en forrygende Schürrle, Henrique eller Draxler ikke vil lukke ballet. Der skal købes forsvarsspillere til sommer og jeg tilslutter mig den gruppe, som stiller sig skeptiske overfor Sergio Ramos som fast starter, anfører og en af de bedst lønnede i klubben.
Sidste redigering: 10 år 3 måneder siden ved nono.
Følgende bruger(e) sagde tak: asp3200

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 3 måneder siden #5 af Numeredoce
Jeg melder mig i samme kor. Jeg ville ikke græde snot hvis vi fik en helt ny 4-back kæde til sommer. Varane og Carvajal ser jeg stadig lys i, ellers ser det sløjt ud. Marcelo er nok min absolutte favoritspiller i truppen, men primært fordi han ofte er utrolig underholdende og publikumsvenlig i sit spil. Ikke fordi han defensivt er en verdensklasse VB.

Hvis Perez insisterer på galacticos-indkøb så lad det dog for guds (og Real Madrids) skyld være de defensive af slagsen i år... Tvivler dog kraftigt.

Jeg ved godt der er stavefejl i mit brugernavn...... Mit spansk er heldigvis blevet bedre siden ;-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 3 måneder siden #6 af MadridistaPorVida
Jeg tror sku godt paa at vi kan komme videre. det er jo saa nemt som 1 2 3

HALA MADRID Y NADA MAS!!!
Sidste redigering: 10 år 3 måneder siden ved MadridistaPorVida.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 3 måneder siden #7 af Siempre Madrid
Åh, det var en træls aften på Volkswagen Arena, men jeg tror nu fortsat på videre avancement.

Wolfsburg er et andenrangsmandskab, som havde det held i går at møde et tredjerangsmandskab. Spillerne må på tirsdag være klar over, at de spiller for deres fremtid i klubben (det er tilsyneladende ikke gået op for dem endnu).

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn, R7CR7GB11

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 3 måneder siden #8 af HHB65
Håber i hvertfald at man sparer samtlige stamspillere mod Eibar så man 100% ikke risikerer en skade og alle er maksimalt udhvilet. Det er hele sæsonen der står og falder på den kamp.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 3 måneder siden #9 af Pelle
Siempre og i andre spanskkyndige.
Har vi en status på Benzema?

"Maybe they hate me because I'm too good."

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 3 måneder siden #10 af Siempre Madrid

Pelle skrev: Siempre og i andre spanskkyndige.
Har vi en status på Benzema?

Man frygter en længerevarende skade. Han blev spurgt Hvordan han havde det efter kampen og der svarede han, at han havde det skidt og han haltede meget.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum