Pepe: Jeg vil vente på det sidste tusindedels sekund for at forlænge

9 år 10 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Real Madrids brølstærke forsvarer og europamester, Pepe, blev i går interviewet i El Larguero på Cadena SER og her er hvad han sagde:

Zidanes skuffelse:
- Han var ikke skuffet efter kampen mod Osasuna, det er ikke hans stil. Han brød sig ikke om, og det støtter vi ham i, at vi indkasserede to mål mod slutningen. Vi var advaret om at vi var hovedstødsstærke og vi er blevet advaret om, at vi ikke skal gentage det mod Sporting. Men det var ikke en skuffelse.

Hvad giver Zidane som træner:
- Zidane har været træner og han ved, hvad vi tænker. Han har været i Madrid med en enestående karriere og han kender presset her. Han forsøger at få os til at nyde øjeblikket, for det stopper på et tidspunkt. Han har givet os en tillidserklæring ved ikke at købe spillere.

Mou eller Zidane?
- Mou og Zidane er forskellige. Ja, de er modsætninger. Men ikke sådan, at den ene er god og den anden ond. Mourinho har stor erfaring som træner, med store hold og spillere. Zidane er begyndt i Primera División sidste år, men han har været spiller og ved hvad vi behøver hvert eneste øjeblik, både på og uden for banen.

Mou, landstræner.
- Vi har det godt med Fernando Santos, han er en god træner og en meget god person. Han lever for fodbolden og har stort kendskab. Det, der skete mellem mig og Mourinho, er fortid. Jeg var stærk og overkom det, der hændte mig og fastholdt mit niveau her i Madrid. Man sagde, at jeg var 32 år, men jeg var altså kun 31 år.

Cristiano Ronaldo:
- Det, som holder Cristiano Ronaldo varm er konkurrencen, målet, at være blandt de bedste.....Han har haft en alvorlig skade og nu er han tilbage.

Xavi og Cristiano Ronaldo:
- For mig er Cristiano Ronaldo den bedste, fordi jeg kender ham, han har vist sin kapacitet til at score mål...Jeg har arbejdet sammen med ham alle dage og jeg kender hans opofrelse. Han brokker sig ikke, fordi de nævner Messi, han har få stor erfaring. Xavi tager fejl, set fra mit synspunkt, for det er ikke kun Real Madrids fans, som synes at Cristiano Ronaldo er den bedste.

Florentino Pérez og kontraktforlængelse:
- Han er en super-intelligent person, som har bragt Real Madrid op, hvor de bør være. Jeg har det godt med ham, fordi jeg altid har været ærlig over for ham. Jeg har det godt i Madrid. Jeg har kontrakt og jeg vil vente til det sidste tusindedel af et sekund på Real Madrid. Der er tid, der er et år tilbage. Jeg kunne godt tænke mig at trække mig tilbage her, selv om jeg med glæde ville acceptere et år mere. Jeg havde sidste år tilbud på længerevarende kontrakter fra andre klubber og jeg fortalte min agent, at jeg ville fortsætte her.

Dit øjeblik:
Jeg er i mit bedste øjeblik, det mest modne øjeblik. Jeg følger ikke mit hjerte så meget som tidligere i forhold til dommere og modstandere....

Dit rygte som impulsiv:
- Min mor og min familie har det hårdt med kritikken. Jeg sagde altid, at over for kampen om en bold ville jeg gå hårdt til værks og over for min naturlighed meget hårdt. Jeg ved ikke, hvad der skete i Getafe-kampen. Måske var det presset. Jeg begik en fejl, udstod min straf og erkendte min fejl. Jeg udtrykte mig ikke godt. Med alderen ville jeg have valgt mine ord bedre og jeg havde heldigvis kapacitet til at fortsætte her og blive benådet.

Eksploderede det mere på grund af Mou:
- Det kan godt være. Når vi gik ud, hadede folk os. Det var tre år og takket være Gud gik de hurtigt. Med Ancelotti ændrede tingene sig og vi bemærkede at folkene bag samme hold ændrede holdning til os.

MSN vs. BBC:
- Barcelonas trio er mere til sammenspil, hvor vores er mere komplette, mere markante i forhold til at score mål. Jeg ved det ikke, de er forskellige, man kan ikke se at den ene trio er god og den anden er dårlig.

Piqué:
- Som spiller er han rigtig dygtig. Jeg kan godt lide hans måde at spille på. Han har masser af kvalitet og jeg kan godt lide at sammenligne mig med andre for at blive bedre. Hans udtalelser er en del af hans rolle, hans måde at være på, selv om jeg ikke kender ham personligt og ikke ved hvordan han er. Man holder lidt øje med, hvad han siger uden for banen og nogen gange burde man undgå det han siger.

LaLiga:
- I år går vi efter LaLiga. Vi ønsker at kæmpe om alle tre titler, men vi går efter LaLiga. Det er vigtigt for os, for kæmper vi om den, kan vi også gøre det mod Champions League og Copa del Rey.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 10 måneder siden #2 af SR4
Dejligt interview også. Har Real-folket været på kursus?
Følgende bruger(e) sagde tak: Kassow-Rossing, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum