Real Madrid med og uden Casemiro

9 år 10 måneder siden #1 af Daniel

 

 

Casemiro er Zidanes opfindelse. Brasilianeren har siden franskmandens indtrædelse i trænersædet i Real Madrid været fast mand på den krævende 6'er-position i Kongeklubben. En position Real Madrid har bøvlet med, siden Perez i sin første præsidentperiode fejlagtigt valgte at afhænde Makelele til engelske Chelsea. Men Casemiro har fået sat skik på de defensive dyder i hovedstadsklubben.

Således har Real Madrid, med sit brasilianske defensive anker vundet 14 ud af 14 kampe, en sejrsrate på imponerende 100% med Casemiro på holdkortet. Og det er bestemt ikke et fortilfælde. I denne sæson har Casemiro med afstand været Real Madrids bedste defensive kort. Statistikcentralen whoscored.com rangerer brasilianeren helt i toppen. I sine blot tre ligakampe denne sæson har den defensive midtbaneslider bidraget med 5,7 tacklinger per kamp, 1,3 interceptions per kamp, 1 clearing per kamp, 2 driblinger per kamp, 0,7 blokeringer per kamp og kun 1,7 frispark per kamp. Endvidere snitter Casemiro en fornem afleveringsprocent på 88,6% succesfulde afleveringer per kamp. 

Champions i denne sæson er ikke medregnet i ovenstående tal, men i Real Madrids første kamp mod Sporting Lissabon var Casemiro allestedsværende med 6 taklinger og 4 interceptions. Han blev rangeret som Real Madrids tredjebedste spiller denne kamp af whoscored.com. 

Derfor er det selvsagt en stor bet, at Casemiro, ifølge flere spanske medier, kan være ude af spillet i op til to måneder. Zidane skal i hvert fald ryste godteposen ekstra godt for, at procentdelen af vundne kampe forbedres uden Casemiro. Således har Real Madrid kun formået at vinde 63% procent af sine kampe uden den vigtige 6'er på holdkortet.

1-1 kampen mod Villarreal forbedrede ingenlunde denne statistik, så det bliver interessant at følge, hvordan dette tal former sig i Casemiros tilsyneladende længere fravær.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 9 måneder siden #2 af Kassow-Rossing
Jeg tillader mig at sende denne til tops.

Ikke kun en utrolig velskrevet artikel (ros til Daniel) men også en ubehagelig ildevarslende artikel om de problemer, der først for alvor kom til udtryk efter artiklen blev skrevet her på siden.

Siden artiklen har vi savnet Casemiro i disse kampe:
Las Palmas (ude, 2-2)
Dortmund (ude, 2-2)
Eibar (hjemme, 1-1)

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)
Sidste redigering: 9 år 9 måneder siden ved Kassow-Rossing.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum