Optakt: Real Madrid – Athletic Bilbao

  • realmadsen
  • realmadsen's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Ekspert bruger
  • Ekspert bruger
  • Mi unico estimulante es la camiseta blanca!
8 år 4 uger siden #1 af realmadsen

Real Madrid tager i aften imod de baskiske løver fra Bilbao i niende spillerunde af dette års La Liga. Hjemmeholdet skal forsøge at bygge videre på de gode takter mandskabet har vist efter landskampspausen, hvor det både er blevet til masser af mål og fremragende fodbold i perioder.

I dagene op til kampen har det helt store emne i den madrilenske sportspresse været, om Morata skal starte inde i stedet for Benzema i offensiven. Morata har været et frisk pust og leveret en stærk attitude hver gang han er blevet skiftet ind og det virker i hvert fald som om, han har Bernabeu bag sig. Dog er både AS og Marca enige om, at Zidane vælger Benzema i startopstillingen sammen med Bale og Cristiano i front.

Derudover må Zidane fortsat se bort fra det meget vigtige trekløver længere tilbage på banen, idet både Casemiro og Modric er væk fra midtbanen, mens Ramos mangler defensivt. Det har de seneste kampe givet plads til Isco og den lille andalusiske troldmand har da også grebet chancen og særligt mod Betis vist, hvilke kvaliteter han indeholder. Forhåbentlig ser vi mere til denne magi i aften.

Aftenens gæster er Los Leones fra Athletic Bilbao, der indtil videre har leveret en pose blandede bolsjer i sæsonen. Således kom Ernesto Valverdes tropper stærkt tilbage efter landskampene og vandt 3-2 i det baskiske ærkefjendeopgør mod Real Sociedad endda efter at have været bagud 0-1.

I midtugen tog man så til Belgien og tabte 2-0 til Genk i Europa League, hvor Athletic også ligger sidst i deres pulje med bare tre point.

Alligevel ligger de bolsjestribede godt til med 15 point på en øjeblikkelig sjetteplads og har da også aldeles fremragende offensive kræfter på holdkortet. Heriblandt både Iker Muniain, der scorede et helt fantastisk mål mod Sociedad, Iñaki Williams og holdets topscorer Aritz Aduriz, der stadig bomber løs på trods af sine 35 år.

Det bliver helt bestemt ikke en walkover for Real Madrid og opgørene mod Athletic plejer altid at byde på mange mål. Senest med en 4-2 sejr på Bernabeu tilbage i februar.

Det er dommer Iglesias Villanueva, der blæser i fløjten, når kampen sparkes i gang kl. 20.45 og den kan følges på Canal 9.

Real Madrids forventede startopstilling: Keylor Navas, Marcelo, Varane, Pepe, Carvajal, Isco, Kroos, Kovacic, Cristiano, Benzema, Bale.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 4 uger siden #2 af Daniel
Jeg glæder mig allerede til at se Carvajal storme op og ned ad højrekanten igen. Han er savnet hver gang Danilo får chancen for at vise sit minimale talent!

Endvidere ser jeg frem til at følge Kovacic. Jeg mener, at han har været en positiv oplevelse i Modrics fravær, de gange han har fået chancen... specielt fra start.

Slutteligt skal det blive spændende at se, om BBC får sparket hul på bylden i aften - den er sgu efterhånden betændt! Ja, det har været en jammerlig forestilling so far fra trekløveret i front.

Jeg magter ikke at se et remis mere på Bernabéu denne sæson.
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 4 uger siden #3 af RGBlanco
Jeg er meget enig i dine antagelser og forhåbninger. Muligvis får Isco også chancen igen, og kan videreføre takterne fra sidste weekend.

Håber dog også at vi får Morata noget mere at se. Synes det er tåkrummende at se en spiller der bløder så meget for den hvide trøje, blive bænket, når han tilmed har gode præstationer på banen. Om det er 45 minutter eller 90 synes jeg ikke er så vigtigt, bare mere end det kvarter han har fået det sidste stykke tid. Og om det så er på bekostning af Benzema, Bale, eller endda Ronaldo.. Det kan sådan set være ligegyldigt.

Daniel skrev: Jeg glæder mig allerede til at se Carvajal storme op og ned ad højrekanten igen. Han er savnet hver gang Danilo får chancen for at vise sit minimale talent!

Endvidere ser jeg frem til at følge Kovacic. Jeg mener, at han har været en positiv oplevelse i Modrics fravær, de gange han har fået chancen... specielt fra start.

Slutteligt skal det blive spændende at se, om BBC får sparket hul på bylden i aften - den er sgu efterhånden betændt! Ja, det har været en jammerlig forestilling so far fra trekløveret i front.

Jeg magter ikke at se et remis mere på Bernabéu denne sæson.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Acengo
  • Gæst
  • Gæst
8 år 4 uger siden #4 af Acengo
Besvaret af Acengo på emne Optakt: Real Madrid – Athletic Bilbao
Hvor lang tid kan Zidane forsvare at starte med Benzema inde endnu? Når du sætter Benzema's præstationer mod Morata's på det seneste er det jo ret vildt han stadig får plads til ham i startopstillingen hver gang.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 4 uger siden #5 af M_linding
Har Zidane ikke hele tiden sagt, at han gerne vil have Benzema igang, og at han kun kommer det ved at spille kampe(?) - efter han brugte sommeren og primo september på at være skadet...

Et større mysterium er det vist ikke. Zidane siger at både Benzema og Morata er vigtige, og at Morata nok skal få masser af spilletid. Men han vil meget gerne ha' Benzema i kampform.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 4 uger siden #6 af asp3200
Endnu engang har vi mulighed for at udbygge mod at madrid. Men vi dummer os sku nok igen ligesom alle de andre gange i denne sæson.

Kom nu forhelvede primadonnaer. Spil som et tophold.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 4 uger siden #7 af Pelle
Jeg håber virkelig, at vi viser viljen og ånden i aften. Jeg sad på Bernabeu i marts sidste år, da vi vandt 4-2 mod Bilbao. Fantastisk kamp - lad os få noget af det samme i aften!

"Maybe they hate me because I'm too good."

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum