Morata; Real Madrids farligste angriber
Morata er ifølge statistikker Real Madrids farligste angriber set over alle turneringer.
Hvem er bedst: Morata eller Benzema? Ja, hvem kan ikke lide at lege med tanken om at være i Zidanes sko og bestemme, hvem der skal agere 9'er på Real Madrids holdkort. Real Madrids franske træner har aldrig lagt skjult på, at BBC er en fredet størrelse, hvorfor der er langt til kontinuerligt spilletid for Morata. Men er det rimeligt?
Hvis man ynder at sværge til statistikkerne spillerne i mellem, er svaret nødvendigvis ikke entydigt, men Morata er midlertidigt - 9 kampe inde i sæsonen, 3 i Champions League - en farligere angriber end spanierens franske pendant, Benzema. Således scorer Real Madrids egen canterano Alvaro Morata i snit et mål hvert 121. spilleminut. Spanieren har spillet sølle 484 minutter i alle turneringer for Real Madrid og takket for den minimale spilletid med imponerende 4 mål. Med til denne historie hører endvidere, at Morata ligeledes har assisteret sine holdkammerater 2 gange - begge gange som indskifter.
Til sammenligning snitter Benzema et mål hvert 160. spilleminut i alle turneringer. Alle Benzemas mål er faldet i La Liga, hvilket isoleret set gør franskmanden til en skarpere angriber på spansk jord, men i det store billede er han ikke farligere end sin spanske angrebsmakker, Morata. Endvidere maner den nuværende statistik også Benzemas - angivelige - opspilskvaliteter en smule til jorden. Således har franskmanden slet ikke assisteret sine holdkammerater i indeværende sæson, hvilket selvfølgelig er lidt atypisk for angriberens ellers normale teknisk stærke højrefod.
Et lille plus (mere) i spanierens favør: Morata er blevet matchvinder 2 gange for Real Madrid i kampens døende minutter. Først mod Sporting Lissabon og i går mod Atheltic Bilbao. Det vidner lidt om Moratas store dedikation, ukuelige vindermentalitet og iver efter at vise omverden sit store potentiale - han vil være en mand i centrum.
Statistikken fra whoscored.com er blot med til at forstærke billedet af, at Morata er den forkerte mand at have på bænken. Sammenligningen i denne artikel er lavet med spanierens direkte konkurrent, da det er mere sammenligneligt, men i virkeligheden skal Zidane måske overveje om BBC skal skifte udtryk, hvor minimum ét B, måske endda et C, er ude af ligningen. Der skal i hvert fald tilføjes et M!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Det er som sagt ikke Benzema, der er vores akilleshæl i øjeblikket. Det er i den grad Ronaldo og Bale, som for alvor skal komme i gear. Jeg læste en artikel herindefra i går omkring, at begge spillere står til fornyelse af deres kontrakter. Det er svært at læse sig igennem sådan en artikel uden at bryde ud i både grin og gråd på samme tid. Det er simpelthen så sørgeligt, hvis det sker!
Ronaldo og Bale skal steppe up. Synes dog waliseren er en my bedre end vores portugisiske legende for tiden. Ronaldo byder simpelthen ind med alt for lidt, og hans mangel på selvtillid overstråler alt andet.
Det er nu, Zidane skal træde i karakter. Få enten Bale eller Ronaldo - eller begge - på bænken i næste kamp. Lad os få både Morata og Lucas Vasques ind i en start 11'er, så vi kan se, hvordan det ser ud, når man har med spillere at gøre, som vil dø for denne klub.
"Maybe they hate me because I'm too good."
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Navas; Carvajal, Varane, Pepe, Marcelo; Lucas V., Kroos, Isco/Kovacic, Bale; Morata, Benzema.
Det er da værd at prøve. Og et signal til Ronaldo, at han ikke er fredet, når han gang på gang spiller elendigt!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Carvajal, Varane, Pepe, Marcelo
Kroos, Kovacic,
Lucas V., Isco; Bale
Morata
Drop Benzema og Ronaldo næste kamp bare som test. Mit gæt er at der kommer meget mere flow og presspil.
Men Zidane tør sku nok ikke.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Thomaskjensen
-
- Offline
- Platin bruger
-
Men kan godt lide iden om at starte en kamp uden de 3 herre (BBC) men tror samtidigt at de alle har så meget respekt hos modstanderne og derfor tiltrækker sim meget mere opmærksomhed, så om de ikke er på plads bliver det endnu sværere for Morate. Men på den anden side så kan det næsten ikke blive dårligere, og allivl ligger vi PT nr 1 :)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Benzema er holdets topscorer, og den eneste af BBC som har oppet sit niveau, som godt nok ikke kunne være lavere. Det er omtrent ligeså dumt, som da Zidane ofrede Isco, fordi hans fine dyre venner ikke må blive sure på ham. Nej det har intet med nationalitet at gøre! Hvilket niveau befinder folk sig på, som postulere det? Det er jo franskmanden som altid bliver ofret af BBC!
Nuvel, så er Morata også 9'er som Benzema, men det er jo ikke fordi de på nogen måder søger de samme områder, eller har samme spillestil. Som jeg skrev i et andet indlæg i en anden tråd, så ville det klæde holdet gevaldigt, hvis Morata ikke erstattede Benzema, men Ronaldo eller Bale. Hvem er jeg total ligeglad med, da begge er uduelige og ødelægger al form for spil med bold.
No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Kristian S
- Offline
- Guld bruger
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
