Madrid skuffede fodbold-Europa

9 år 7 måneder siden #1 af Administrationen

Det var en glædens dag for Karim, der midt i den store skuffelse kunne glæde sig over personlig succes.

 

Real Madrid havde det hele i hænderne – men med to lidt for lette scoringer til gæsterne fra Dortmund smed man både sejren og førstepladsen over styr.

For selvom det var skrevet i optakten, så kunne en manglende sejr over Dortmund teknisk set være bedre, når man ser på hvilke modstandere Real Madrid kunne ramle ind i, hvis holdet endte gruppespillet på andenpladsen. Faktum er bare, at det i den grad rammer den madrilenske selvforståelse, at holdet nu må nøjes med en andenplads i gruppe, hvor holdet som udgangspunkt var kæmpefavoritter.

Så lad os bare lige slå det fast. Det er på ingen måde en fordel at være toer, og det er på ingen måde klædeligt for en klub som Real Madrid at slutte under førstepladsen. Længere er fortællingen ikke.

Det så ellers så godt ud:

Vejen til den ventede sejr blev i den grad grundlagt af efterårets vel nok mest udskældte spiller, Karim Benzema, der med to fine scoringer – begge gange efter fine pasninger fra kanten af spillepladsen og ind i boksen til den lurede forward, der i begge situationer var sikkerheden selv, og så var det bare lige ud af Paseo de la Castellana – troede man – for første lykkedes det for Aubemeyang at bringe Dortmund en smule tilbage i kampen med en reducering efter en situation, hvor Marcelo simulerede Cristiano Ronaldos jubelscene og appellerede for offside, hvor efter Marco Reus kort før tid udnyttede, at Marcelo igen var henvist til tilskuernerækker og bragte balance i regnskabet.

Overordnet er det uafgjorte resultat ikke ufortjent, men dette skyldes i den grad mere madrilensk sløseri end tysk effektivitet, for det hører med til kampens højdepunkter, at Cristiano Ronaldo var tæt på med en fræk afslutning på stolpen, Ramos havde et flot hovedstød og Benzema kunne sagtens være blevet mere end dobbelt målscorer, desværre tæller ’tæt på’ for lige netop ingenting, og så vinder man ikke kampe som denne.

Lys i mørket var der dog. Her i blandt comeback til Kroos og Morata – der utvivlsomt bliver vigtige brikker ved det kommende VM for klubhold – ligesom det er glædeligt, at Benzema stemplede ind og ydede mere end i resten af sæsonens kampe tilsammen.

Med den skuffende andenplads kan Madrid nu ramle ind i følgende modstandere, når der trækkes lod inden alt for længe: Monaco, Arsenal, Napoli, Leicester eller Juventus.

Real Madrid – Dortmund 2-2 (1-0)
1-0 Benzema (28’), 2-0 Benzema (53’), 2-1 Aubemeyang (60’), 2-2 Reus (88‘)

Real Madrid
Navas – Marcelo, Ramos, Varane, Carvajal – James, Casemiro, Modric (Kroos, 62’) – Cristiano Ronaldo, Benzema (Morata, 85’), Lucas V.

Dortmund
Weidenfeller – Schmelzer, Bartra, Sokratis, Piszczek – Castro (Rode, 80‘), Weigl, Pulisic (60‘, Reus) – Schürrle (Mor, 60‘), Aubemeyang, Dembelé

Gule kort: Modric, Varane, Sokratis

Dommer: Marciniak

Kampens spiller: Benzema – endelig var han der!
Kampens detalje: Det faktum, at Benzema endelig fik scoret!
Kampens badebold: Marcelo – så ikke godt ud ved målene, og virkede generelt usikker i sine indgreb.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #2 af Siempre fiel
Pjat - pladder med den snak om "klædeligt" - det er bedøvende ligegyldigt at slutte som etter med mindre det giver nogen fordel ift at komme længere i turneringen og det er jo netop ik sagen her. Så ka man tude om småklubs- og tabermentalitet alt det man vil - det her er ik noget romantisk pladder - og hvis folk til lodtrækninger sidder og håber på at trække Bayern hvis man ka trække Ludogorets, så forstår jeg ik en skid. Nuvel, det er da mere spændende at se kampe mod de store hold, men jeg bytter gerne en stor ottendedelsfinale med en finaleplads hvis det er dét det kommer ned til. Så super resultat til aften - nu er chancen for en god lodtrækning i hvert fald bedre end hvis vi havde vundet

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #3 af Casillas2x
Synes virkelig Ronaldo er ved at blive en byrde end en gevinst for Real. Han kan slet ikke en mod en, det bare om at smide bolden over til kanten og løbe ind i boksen. Det har vi jo benzema til at gør han burde være mere udfordrende i sit spil? Eller er det vi skal forvente fra nu af Ronaldo..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #4 af Fondo_Sur

Casillas2x skrev: Synes virkelig Ronaldo er ved at blive en byrde end en gevinst for Real. Han kan slet ikke en mod en, det bare om at smide bolden over til kanten og løbe ind i boksen. Det har vi jo benzema til at gør han burde være mere udfordrende i sit spil? Eller er det vi skal forvente fra nu af Ronaldo..


Men hvem vil du ellers have på banen, som vil tage initiativet og score mål?

Helt seriøst, så synes jeg snart at Real Madrid skal overveje en større byttehandel i Januar.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #5 af ChrillRM14

Casillas2x skrev: Synes virkelig Ronaldo er ved at blive en byrde end en gevinst for Real. Han kan slet ikke en mod en, det bare om at smide bolden over til kanten og løbe ind i boksen. Det har vi jo benzema til at gør han burde være mere udfordrende i sit spil? Eller er det vi skal forvente fra nu af Ronaldo..


Er jeg den eneste, der synes godt om den Ronaldo, man så igår. I nogle perioder altså. Jo, han skabte sig, og jo, han har tabt farten, men han var millimeter fra at nå Benzens indlæg på et særdeles velspillet angreb, han er uheldig med at ramme stolpen i en situation, hvor han får positioneret sig helt fri. Han sætter to gange Benz op, hvoraf den anden var en decideret 100% chance, desuden sætter han også James op og sætter senere både Sokratis og Barta af på kanten. Det var bare nogle få aktioner, jeg lige kunne huske...

Summasummarum er, at Ronaldo tydeligvis har mistet hurtigheden og til dels også evnen til at sætte folk af, men skal man ikke først hellere forsøge at få ham decideret omskolet til en Forward? Jeg tænker, at man sagtens kunne begynde at spille 4-4-2 med de muligheder, vi har på midtbanen.

The Madrid shirt is white, can be stained with mud, sweat and even blood but never with shame - Santiago Bernabeu
Følgende bruger(e) sagde tak: Mathiaska

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #6 af Numeredoce
Jeg så Ronaldo lave en glidende tackling! ;-)

Spøg til side, jeg synes egentlig Ronaldo gjorde det udemærket igår. Men er du gal hvor er jeg efterhånden bitter over, at vi ikke spiller bedre. Vi er ubesejrede i... er det 34 kampe efterhånden? Det er stærkt, helt bestemt. VI er videre i alle tuneringer og ligger nummer 1. Men jeg kan ikke ruske den der tvivl i baghovedet om, at så snart vi ikke har resultaterne med os på de dårlige dage, så vil vi ramme en dårlig stime. Et nederlag og så vælter korthuset (sat på spidsen).

Mht 1./2. pladsen: Ja vi kan trække på papiret svagere modstandere. Men vi er Real Madrid. Vi er i en eksklusiv lille gruppe af klubber, der kan gå ind til Champions League hver sæson, med en realistisk ambition om at vinde tuneringen. Det er den storhed og selvopfattelse, der er er en af grundende til at jeg holder med klubben. Om vi ryger ud til Juventus i 1/8-finalerne, eller Bayern i 1/4-finalerne er lidt hip som hap for mig. Jeg er skuffet alle år vi ikke når semi-finalerne og vi skal slå alle hold for at vinde tuneringen.

Jeg ved godt der er stavefejl i mit brugernavn...... Mit spansk er heldigvis blevet bedre siden ;-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #7 af Sebberg
Jeg synes godt nok også, at det romantiske tanke om 'vi er Real Madrid, vi skal være nummer 1' er noget pjat i denne situation. Jeg er overbevist om, at Zidane, Florentino og resten af flokken har sagt: Gå ud og kæmp for at vind kampen, men det er sku helt fint, hvis i taber point. Ellers ville man jo aldrig se Marcelo deltage i sådan et offensivt angreb på det tidspunkt. Fodbold er forretning, når alt kommer til alt, og vi står meget bedre stillet med 2. pladsen.

Til gengæld blev dansk 'TV-kommentering' en gang for alle udstillet som det overfladiske lort, det er. Og det gør så ondt i mig som journalist. Dortmund udligner til 2-2 og Jan Mølbys medkommentator (var det Zak Egholm?) siger: "Nu skriver folk, at Real Madrid er bedre tjent med 2. pladsen". Jan Mølby responderer: "Ja, det vil man jo altid sige". Og der stopper den så?! Hvor er nuanceringen? Hvorfor tager man netop ikke fat og indvier seerne i dilemmaet og de hold, man kan møde som 1'er og 2'er? Det siger alt om TV3 overfladiske og populistiske dækning.
Følgende bruger(e) sagde tak: Figo7Dk, Dios, Real HWL, Zyconith, BBB, Cristiano Ronaldo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #8 af 2:18
Besvaret af 2:18 på emne Madrid skuffede fodbold-Europa
Ikke at jeg ønsker at gå i brechen for TV 3's dækning, men ret skal være ret, de gennemgik de forskellige scenarier sidst i udsendelsen, især fra Madrid's perspektiv.
Medkommentatoren var Carsten Sæbye

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #9 af Pelle
Besvaret af Pelle på emne Madrid skuffede fodbold-Europa

2:18 skrev: Ikke at jeg ønsker at gå i brechen for TV 3's dækning, men ret skal være ret, de gennemgik de forskellige scenarier sidst i udsendelsen, især fra Madrid's perspektiv.
Medkommentatoren var Carsten Sæbye


Det var hvert fald ikke noget, Jan Mølby bød ind med. Tværtimod sagde han, at Real Madrid ville sige det samme, hvis de blev 1'er?! Seriøst - manden er mongol.

"Maybe they hate me because I'm too good."
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, Real HWL, Zyconith, BBB, Cristiano Ronaldo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #10 af Doc.juego

ChrillRM14 skrev:

Casillas2x skrev: Synes virkelig Ronaldo er ved at blive en byrde end en gevinst for Real. Han kan slet ikke en mod en, det bare om at smide bolden over til kanten og løbe ind i boksen. Det har vi jo benzema til at gør han burde være mere udfordrende i sit spil? Eller er det vi skal forvente fra nu af Ronaldo..


Er jeg den eneste, der synes godt om den Ronaldo, man så igår. I nogle perioder altså. Jo, han skabte sig, og jo, han har tabt farten, men han var millimeter fra at nå Benzens indlæg på et særdeles velspillet angreb, han er uheldig med at ramme stolpen i en situation, hvor han får positioneret sig helt fri. Han sætter to gange Benz op, hvoraf den anden var en decideret 100% chance, desuden sætter han også James op og sætter senere både Sokratis og Barta af på kanten. Det var bare nogle få aktioner, jeg lige kunne huske...

Summasummarum er, at Ronaldo tydeligvis har mistet hurtigheden og til dels også evnen til at sætte folk af, men skal man ikke først hellere forsøge at få ham decideret omskolet til en Forward? Jeg tænker, at man sagtens kunne begynde at spille 4-4-2 med de muligheder, vi har på midtbanen.


Jeg er meget enig, Ronaldo spillede en fantastisk kamp. Og nej han har ikke helt den samme speed, men han er jo ikke langsom, de fleste af hans tabte løbe-dueller er jo nogen hvor den modsatte spiller allerede er foran og han ikke lige henter de der 2 meter på ham, han kommer stadig ofte bag forsvaret.
Paradoksalt nok hverken scorer eller assister han, den sidste er nok mere Benzema skyld, for han fik da nogle drømme bolde fra Cristiano, han sætter flere folk og fordeler bolden flot på banen, han er opsøgende og deltager flot spillet, har desuden et måske lidt uheldigt stolpeskud. Og endda et defensivt løb helt ned til næsten egen baglinje .
Når jeg ser hans karakter for kampen kan jeg Ikke lade vær at tænke at der nok bare er nogen der skal give ham lavt, uanset hvad. Han spillede en flot kamp IMO og var en af banens bedste.
Benzema scorede X 2 hvilket er rart, men havde ellers ikke en synderlig god kamp, brænder en 2 store, og er ellers ikke med i så meget andet spil. Men han scorer og det tæller.

Marcello sælger derimod desværre hele kampen.

Varane var et bæst.

Casemiro viser bedring, men er ikke helt oppe endnu, han viser at han godt kan tackle og spille en bold, men skal lige have lidt mere form

James spiller egentlig en godkendt kamp, flot assist og mange gode afleveringer der ellers er svære at se.
Følgende bruger(e) sagde tak: ChrillRM14

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #11 af Cristiano Ronaldo

Sebberg skrev: Jeg synes godt nok også, at det romantiske tanke om 'vi er Real Madrid, vi skal være nummer 1' er noget pjat i denne situation. Jeg er overbevist om, at Zidane, Florentino og resten af flokken har sagt: Gå ud og kæmp for at vind kampen, men det er sku helt fint, hvis i taber point. Ellers ville man jo aldrig se Marcelo deltage i sådan et offensivt angreb på det tidspunkt. Fodbold er forretning, når alt kommer til alt, og vi står meget bedre stillet med 2. pladsen.

Til gengæld blev dansk 'TV-kommentering' en gang for alle udstillet som det overfladiske lort, det er. Og det gør så ondt i mig som journalist. Dortmund udligner til 2-2 og Jan Mølbys medkommentator (var det Zak Egholm?) siger: "Nu skriver folk, at Real Madrid er bedre tjent med 2. pladsen". Jan Mølby responderer: "Ja, det vil man jo altid sige". Og der stopper den så?! Hvor er nuanceringen? Hvorfor tager man netop ikke fat og indvier seerne i dilemmaet og de hold, man kan møde som 1'er og 2'er? Det siger alt om TV3 overfladiske og populistiske dækning.


Enig Sebberg, jeg lagde også mærke til kommentaren med Mølby's "ja. det vil man altid sige" Zak egholm prøvede præcis med et oplæg til mølby mht. den "fordel" det kunne give med lettere modstandere ved en anden plads. Men den fløj da lige hen over hovedet på ølby.. tog mig selv i at ryste på hovedet.. syntes iøvrigt han er ulidelig at hører på...
Sidste redigering: 9 år 7 måneder siden ved Cristiano Ronaldo.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #12 af Administrationen

Sebberg skrev: Jeg synes godt nok også, at det romantiske tanke om 'vi er Real Madrid, vi skal være nummer 1' er noget pjat i denne situation. Jeg er overbevist om, at Zidane, Florentino og resten af flokken har sagt: Gå ud og kæmp for at vind kampen, men det er sku helt fint, hvis i taber point. Ellers ville man jo aldrig se Marcelo deltage i sådan et offensivt angreb på det tidspunkt. Fodbold er forretning, når alt kommer til alt, og vi står meget bedre stillet med 2. pladsen.

Til gengæld blev dansk 'TV-kommentering' en gang for alle udstillet som det overfladiske lort, det er. Og det gør så ondt i mig som journalist. Dortmund udligner til 2-2 og Jan Mølbys medkommentator (var det Zak Egholm?) siger: "Nu skriver folk, at Real Madrid er bedre tjent med 2. pladsen". Jan Mølby responderer: "Ja, det vil man jo altid sige". Og der stopper den så?! Hvor er nuanceringen? Hvorfor tager man netop ikke fat og indvier seerne i dilemmaet og de hold, man kan møde som 1'er og 2'er? Det siger alt om TV3 overfladiske og populistiske dækning.


Og det gør ondt på os, at du er journalist og at du så ikke skriver for os ;-)
Følgende bruger(e) sagde tak: Figo7Dk, Kassow-Rossing, Real HWL, BBB

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum