Sådan skal den kage skæres

9 år 7 måneder siden #1 af Administrationen

Da det ikke nyttede noget at animere sine holdkammerater til at vinde kampen, så måtte kaptajnen træde til og ordne tingene selv.

 

Undskyld!

Vi skal på hele klubbens vegne beklage, at den klæbrige gange fællesonani, der givetvist var i gang på Barcelona debatfora og klubværelser kloden rundt ikke blev til andet end en uforløst omgang, hvor panikken greb om sig fordi mor eller far valsede ind i lokalet.

For nu troede de lige.

Nede med 1-2 lignede Real Madrid det ultimative taberhold – men der var gjort regning uden vært. For først viste Mariano, at han kender målets placering og så i overtiden var det – naturligvis – kaptajn Ramos, der gentog sit mesterstykke og pandede 3-2 hjem til Madrid. Rutsjebanetur er en fortærsket kliche, men faktum er, at end ikke den folkekære vending dækker denne aften.

For først lignede det en smertelig nulløsning. Så en sikker sejr. Så to tabte point. Så tre tabte point. Og så to tabte point. Og så til sidst var det altså Ramos, der stod det rigtige sted. Bystyret i Madrid må snart overveje at rejse en forgyldt byste af den smukke sevillaner på hvert et gadehjørne i den spanske hovedstad.

Ingen anden har i nyere fodboldhistorie magtet at skabe så meget forløsning, som det Ramos synes at præstere weekend, efter weekend, efter weekend...

Med de tre point kan Madrid udover at være sikker på at slutte mindste tre point over FC Barcelona, når året går på held, også juble over ny rekord for antallet af kampe uden nederlag. 35 lyder den flotte bedrift på – og meget af det kan vi takke Zinedine Zidane for.

Og så lignede det faktisk både før og under dagens opgør, at netop Zidane var ude på at sabotere sit eget rekordforsøg. For franskmanden havde måske været lige kreativ nok med feriepasset i dagene op til kampen, og givet Modric, Cristiano, Benzema og Carvajal ferie – ligesom Marcelo blot fik nogle minutter på banen til sidst. Den disposition var noget nær selvmorderisk, for selvom erstatningerne ikke just er spillere med noget lavt niveau, så var det alligevel tydeligt, at der var noget, der ikke svingede som det burde.

I lange perioder var spillet alt for hakkende og det gjorde det let for Deportivos defensiv at lukke ned for de ellers så vævre madrilenske teknikere, for selvom Isco til stadighed viser, hvorfor han er Spaniens måske allerbedste tekniker, så blev det alt for sjældent farligt for Real Madrid. Og da det så endelig gjorde, så manglede den defensiv sammenhængskraft, og det var altså lige ved at koste, men så dukkede Ramos op. Og ja. Resten er efterhånden – som man siger – forventeligt.

Madrid kan nu drage til Japan med tre point på kontoen og sætte jagten ind på trofæet, der vil gøre dem til verdens bedste klubhold anno 2016.

Real Madrid – Deportivo 3-2 (0-0)
1-0 Morata (50’), 1-1 Joselu (63’), 1-2 Joselu (65’), 2-2 Mariano (84’), 3-2 Ramos (93’)

Real Madrid:

Navas – Nacho, Ramos, Pepe, Danilo (81’, Marcelo) – Kroos, Casemiro, James – Isco (72, Mariano), Morata, Asensio (67’, Lucas V.)

Deportivo:
Tyton – Navarro, Sidnei, Albetosa, Juanfran – Babel (82’, Fajr), Borges, Colak (58’, Joselu), Guilherme, Gil – Andone(75’, Mosquera)

Gule kort: Morata, Navas, Ramos (Real Madrid) Borges, Albentosa, Babel (Deportivo)

Dommer: Jaime Latre

Kampens spiller: Ramos (hvem ellers?)
Kampens detalje: Ramos’ mål i overtiden!
Kampens badebold: Zidane – det der spiller-roulette var simpelthen for dumt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #2 af SR4
Besvaret af SR4 på emne Sådan skal den kage skæres
Sjovt at give Zidane badebold for det Ancelotti altid blev kritiseret for. Ja man kan vidst aldrig tilfredsstille os fans :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #3 af Dios
Besvaret af Dios på emne Sådan skal den kage skæres

SR4 skrev: Sjovt at give Zidane badebold for det Ancelotti altid blev kritiseret for. Ja man kan vidst aldrig tilfredsstille os fans :)


Helt enig. Problemet var jo ikke rotation, men personlige fejl.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: Roesen7

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #4 af Realex
Besvaret af Realex på emne Sådan skal den kage skæres
Lucas V. har endnu en gang en stor andel i scoringen. Ligesom mod Barcelona, så går han ind og "står i vejen" for forsvarsspilleren som skal dække Ramos op. Klasse.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #5 af Pelle
Besvaret af Pelle på emne Sådan skal den kage skæres

SR4 skrev: Sjovt at give Zidane badebold for det Ancelotti altid blev kritiseret for. Ja man kan vidst aldrig tilfredsstille os fans :)


Zidane tog alt liv ud af vores offensiv ved at lave så sindssyge rotationer. Kroos er ikke Modric, og han bringer altså ikke den samme balance og tempo i angrebet.
At holde både Ronaldo, Benzema og Lucas V ude, det er simpelthen dårligt trænerarbejde.

Zidane satsede alt for meget i denne kamp. Og så for et ligegyldigt klub-VM, som ikke betyder noget som helst. Det burde være i den turnering, man sparer - ligaen er trods alt vigtigst.

"Maybe they hate me because I'm too good."
Følgende bruger(e) sagde tak: asp3200, Real HWL

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #6 af BBB
Besvaret af BBB på emne Sådan skal den kage skæres
Det er sådanne kampe, der giver forhåbninger om mesterskaber. Nogle gange får jeg flashbacks to Mourinho's remontada-syndrom i den sidste mesterskabssæson. Det gør ondt at følge, men rutsjebaneturen er en del af charmen, når man har vundet et mesterskab.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #7 af Zyconith
Besvaret af Zyconith på emne Sådan skal den kage skæres

BBB skrev: Det er sådanne kampe, der giver forhåbninger om mesterskaber. Nogle gange får jeg flashbacks to Mourinho's remontada-syndrom i den sidste mesterskabssæson. Det gør ondt at følge, men rutsjebaneturen er en del af charmen, når man har vundet et mesterskab.


Apropos Mourinho, var det også rart at se hvordan spillerne gik i vælten for hinanden når Deportivo opførte sig som nogle primitive galicere.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos
Følgende bruger(e) sagde tak: Kassow-Rossing

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #8 af SR4
Besvaret af SR4 på emne Sådan skal den kage skæres

Pelle skrev:

SR4 skrev: Sjovt at give Zidane badebold for det Ancelotti altid blev kritiseret for. Ja man kan vidst aldrig tilfredsstille os fans :)


Zidane tog alt liv ud af vores offensiv ved at lave så sindssyge rotationer. Kroos er ikke Modric, og han bringer altså ikke den samme balance og tempo i angrebet.
At holde både Ronaldo, Benzema og Lucas V ude, det er simpelthen dårligt trænerarbejde.

Zidane satsede alt for meget i denne kamp. Og så for et ligegyldigt klub-VM, som ikke betyder noget som helst. Det burde være i den turnering, man sparer - ligaen er trods alt vigtigst.


Benz har været i elendig form, så kan ikke se hvorfor han pludselig skulle være så vigtig i den kamp.
Ellers så er der samtidig ikke mange oplagte kampe for Ronaldo at holde pause.

Den slags kampe skal vindes uanset rotation.

EDIT: Og nu scorede vi jo 3 mål, så vil nu ikke sige det var vores offensiv som manglede.
Sidste redigering: 9 år 7 måneder siden ved SR4.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 7 måneder siden #9 af Vinícius
Jeg synes faktisk ikke, at Zidane fortjener badebolden. Nuvel var jeg skeptisk inden kampen, men det er ren og skær ulykke at vi ikke lukker kampen i første halvleg. Det er en tendens blandt 2, jeg synes vi ofte ser.. 1) I 1. halvleg har vi enormt mange chancer, men er ineffektive, og så bliver det for spændende mod slut. Den anden tendens er, at vi har mange chancer og scorer 1-2 mål - og så lukker vi mål ind og så bliver det spændende alligevel!
Det er mange sæsoner siden, at kampene har været mere spændende, og alligevel er vi pointmæssigt godt kørende! Men sejrene er virkelig ikke så sikre, som under Mourinho og Ancelotti. Samtidig er det også mere sikkert, at vi vinder de tætte kampe end før! Det kan skyldes utroligt meget, men at vi ikke er lige så afhængige af Ronaldo er mit bedste bud på en betydende faktor, for hold da op hvor har vi da haft mange målscorere! Både med og uden Casemiro har vi hevet de tætte kampe hjem med 3 points, så heller ikke ham. Men hvad så? Mon ikke det skyldes en vis fightervilje på banen? Trænerne vil ikke indrømme det, men nogle gange er fightervilje mere værd end teknik. Se bare Mariano, hvordan han scorer med skulderen, og hvor vigtig han var i El Classico til at lægge det hårde pres. Mariano og CR7 som angribere i en 4-4-2 kunne jeg godt tænke mig at se - især når Bale kommer tilbage!

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum