Ramos' mål har alene sikret Real Madrid syv point

9 år 6 måneder siden #1 af Daniel

Blot ét af Ramos' mange vigtige mål denne sæson; dette var ved til at sikre Real Madrid forlænget spilletid mod Sevilla i den Europæiske Super Cup, som Kongeklubben senere vandt.

El Capitán dukker altid frem, som trolden af en æske, når der er allermest brug for forsvarsspillerens eminente kvaliteter, i modstanderens kriminelle felt, på standardsituationer. Det er ikke længere held, men dygtighed, sublim timing og springstyrke, der medfører, at Ramos - gang på gang - placerer sig på de spanske avisers forside, som Real Madrids redningsmand.

Ramos seks mål i La Liga i indeværende sæson har således sikret Real Madrid syv point. Til sammenligning har Ronaldos 13 mål sikret Real Madrid tilsvarende mængde point. Moratas fem mål har bidraget med fem point og Benzemas fem mål har kun været med til at sikre Real Madrid tre point - Ramos er med andre ord dobbelt så vigtig som franskmanden.

Ramos udlignede til 1-1 på såvel El Madrigal mod Villarreal som mod Barcelona på Camp Nou. Endvidere scorede El Capitán det afgørende mål til 3-2 i den hårdt tilkæmpede sejr på hjemmebane mod Deportivo, ligesom han scorede begge mål mod Malaga i weekendens sejr på 2-1. Uden disse mål havde Real Madrid været syv point fattigere i indeværende sæson.

Ramos' makkerskab med Kroos er giftigt

Det er især Kroos, som Ramos' pandebraske kan nyde godt af. Tyskeren er Real Madrids dødboldsspecialist, når det hedder sig hjørnespark, og frispark i positioner, som ikke er gunstige for Ronaldos slidte højre fod. 

Dette fortryllende makkerskab har affodret otte mål alt i alt i tyskerens tid i Real Madrid; fire af disse i indeværende sæson. Det første mål blev scoret på anden spilledag i sæsonen 2014/15 mod Real Sociedad og det seneste i weekenden mod Malaga.

Og mon ikke der er mere gemt i godteposen til Santiago Bernabéu og fansene bag tv-skærme denne sæson, når Kroos smækker læderet ind over i retningen mod El Capitán? Statistikkerne siger JA.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 6 måneder siden #2 af Raúl Madrid
Forkert tråd at spørge om Ramos er den mest scorende
Sidste redigering: 9 år 6 måneder siden ved Raúl Madrid. Begrundelse: Forkert tråd at spørge.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 6 måneder siden #3 af Dios
Jeg forstår det ikke rigtig. Er vi ikke enige om, at der er tale om 8 point?

2 sejre må give 6 point, og 2 uafgjorte må give 2 point?

Egentlig bare en hyldest til Ramos, som virkelig fortjener al den ros han overhovedet kan få.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 6 måneder siden #4 af Daniel

Dios skrev: Jeg forstår det ikke rigtig. Er vi ikke enige om, at der er tale om 8 point?

2 sejre må give 6 point, og 2 uafgjorte må give 2 point?

Egentlig bare en hyldest til Ramos, som virkelig fortjener al den ros han overhovedet kan få.

Jeg er typen, der stoler blindt på de spanske sportsaviser ;-)

Ej. Jeg studsede selv over regnestykket i går, så hvis nogen kan komme med et bud på, hvorfor de spanske aviser har fremlagt det som syv og ikke otte point, så er det meget velkommen!
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 6 måneder siden #5 af AmorMadrid

Daniel skrev:

Det er vel fordi han scorede det afgørende mål mod Deportivo, og på den måde sikrede de sidste to point, da det første point allerede var sikret :)
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 6 måneder siden #6 af Daniel

AmorMadrid skrev:

Daniel skrev:

Dios skrev: Jeg forstår det ikke rigtig. Er vi ikke enige om, at der er tale om 8 point?

2 sejre må give 6 point, og 2 uafgjorte må give 2 point?

Egentlig bare en hyldest til Ramos, som virkelig fortjener al den ros han overhovedet kan få.

Jeg er typen, der stoler blindt på de spanske sportsaviser ;-)

Ej. Jeg studsede selv over regnestykket i går, så hvis nogen kan komme med et bud på, hvorfor de spanske aviser har fremlagt det som syv og ikke otte point, så er det meget velkommen!

Det er vel fordi han scorede det afgørende mål mod Deportivo, og på den måde sikrede de sidste to point, da det første point allerede var sikret :)

Du er genial, tak!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum