Zidane mødtes med spillerne om tilskuer-kritik

9 år 6 måneder siden #1 af Administrationen

Zinedine Zidane kaldte lynhurtigt sine spillere sammen til en snak umiddelbart efter kampen mod Málaga.

Her drøftede man situationen med tilhængerne på Estadio Santiago Bernabéu, som igen viser sig fra deres krævende side og møder spillerne med heftige pibekoncerter, selv om man over den seneste periode har spillet 40 kampe uden nederlag og fortsat ligger nr. 1 i LaLiga.

To nederlag i træk har dog vendt bøtten i vejret for Real Madrid, som bestemt heller ikke spiller godt i øjeblikket og netop derfor har man ekstra brug for tilhængernes støtte, især på hjemmebane.

Derfor samlede Zidane spillertruppen for at for at slå fast, at man har brug for tilhængernes støtte og hjælp, hvilket man selv kan være med til at fremme ved dels at yde en god arbejds-indsats, når tingene ikke kører, dels ved at sørge for at holde sig på god fod med tilhængerne og ikke vise irritation over deres reaktion.

Det er ikke første gang, at denne problematik er oppe i Real Madrid-truppen. I José Mourinhos tid var det også et samtale-emne at forholde sig til tilhængernes benhårde krav.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 6 måneder siden #2 af Zyconith
Jeg siger bare (og har sagt det før), Irlands tilskuere ved 4-0 nederlaget mod Spanien.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos
Sidste redigering: 9 år 6 måneder siden ved Zyconith.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 6 måneder siden #3 af Numeredoce
Irlands fans er fantastiske. Men det kan ikke rigtigt sammenlignes synes jeg.

Irland vil jo aldrig forvente at vinde mod Spanien, og så er det lettere at blive ved med at synge, selvom man får røven på komedie. Real Madrids fans kan tillade sig at stille større krav til holdet, så selvom de til tider kan være FOR kritiske i mine øjne, så er det ok at udtrykke utilfredshed. Med spillere for milliarder og skyhøje ugelønninger (nogle i million-klassen), så må man gerne have visse forventninger.

Jeg ved godt der er stavefejl i mit brugernavn...... Mit spansk er heldigvis blevet bedre siden ;-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 6 måneder siden #4 af Fondo_Sur

Zyconith skrev: Jeg siger bare (og har sagt det før), Irlands tilskuere ved 4-0 nederlaget mod Spanien.


Det er også derfor, at Irland er tabere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum