AS: Real Madrid forlænger med Benzema

9 år 5 måneder siden #1 af Daniel

Benzema har været genstand for stor kritik i den spanske presse i indeværende sæson, men Real Madrid har alligevel vedvarende tiltro til franskmanden og pønser derfor på at forlænge angriberens kontrakt.

AS mener at vide, at Real Madrid vil tilbyde Benzema en ny kontrakt til sommer, der skal forlænge franskmandens kontrakt frem til enten 2021 eller 2022 - angriberens nuværende kontrakt udløber sommeren 2019. 

Avisen spekulerer i, at denne forestående kontraktforlængelse - dog stadig på rygtebasis - skal ses, som et skulderklap til franskmanden oven på en turbulent sæson i Real Madrid, hvor tilhængerne på Santiago Bernabéu flere gange har ytret stor utilfredshed med franskmandens gentagende dårlige præstationer på grønsværen.

Dermed ser det ud til, at Real Madrid stadig har tiltro til Benzema og angriberens egentlig kunnen på den meget krævende 9'er-position i Kongeklubben. 

Hvad betaler Real Madrid for?

Benzemas forestående kontraktforlængelse vil blive franskmandens anden, siden sin ankomst til den spanske hovedstad i sommeren 2009. I 2014 underskrev Benzema således sin første kontraktforlængelse, der indbragte angriberen en lønforhøjelse på 3 millioner euro årligt, og mon ikke franskmanden kan se frem til endnu en lønforhøjelse, såfremt AS rammer rigtigt og Real Madrid vælger at forlænge Benzemas kontrakt?

Real Madrids 9'er har i denne sæson scoret 12 mål på 1.756 spilleminutter, hvilket er sølle 1 mål pr. 146,3 spilleminut og en klar forringelse i forhold til sidste sæson, hvor franskmanden scorede 28 på 2.597 spilleminutter, hvilket var knap 1 mål pr. kamp (1 mål pr. 92,7 spilleminut). 

Benzema har på nuværende tidspunkt scoret 173 mål i alt for Real Madrid, og er dermed den 8. mest scorende spiller i Real Madrids historie.

Tvivl om Morata og Marianos fremtid

Er ham her fortid til sommer, hvis Benzema og Real Madrid bliver enige om en kontraktforlængelse? Et spændende kapitel at følge fra sidelinjen!

Den lidt overraskende twist på franskmandens fremtid i Real Madrid er bestemt ikke godt nyt for hverken Morata eller Mariano, der begge har kontrakter med Real Madrid frem til henholdsvis sommeren 2022 og 2021.

Morata har i indeværende sæson ikke lagt skjul på sin skuffelse over den minimale spilletid, hvor han flere gange har udtrykt utilfredshed, hvilket vi her på madridista.dk skrev om tidligere på måneden

Den spanske kæledægge er da også fansene umiddelbare favorit til 9'eren i Real Madrid. Morata har da også gjort sit til at overbevise såvel tilhængere som trænerstaben om, at han skal være førstevalget på angrebspositionen. Således har spanieren tilbragt 581 minutter mindre på banen i indeværende sæson, men alligevel bidraget med 10 mål, hvilket giver er scoringsgennemsnit på 1 mål pr. 117,5 spilleminut - dermed bruger Morata næsten en halv time mindre på at score et mål end sin franske angrebskollega.

Der er stor interesse i såvel Morata som Mariano. Sidstnævnte har haft i omegnen af 20 henvendelser, som Real Madrid har takket pænt nej tak til. Men ikke desto mindre er angriberen fra den dominikanske republik storfavoritten til at forlade Real Madrid til sommer, hvis Benzema skriver under på en nye aftale, men det ville ikke være overraskende, in mente spillerens utilfredshed på det seneste, såfremt Moratas også vælger at søge lykken andetsteds - flere engelske klubber er allerede varme på angriberens kvaliteter.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #2 af asp3200
Må være en joke, manden er jo helt væk. Sælg

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #3 af BBB
Jeg kan godt lide logikken. Fordi Benzema har spillet dårligt, så har fansene været efter ham. Klubben ser derfor ingen anden udvej end at tilbyder franskmanden en forlængelse med lønforhøjelse.

Lønforhøjelse kunderne råber efter ham. Så vil jeg satme også have lønforhøjelse.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #4 af Neye
Kærlighed mellem franske mænd...........
Sidste redigering: 9 år 5 måneder siden ved Neye.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #5 af Zyconith
Det er dejligt. Selvfølgelig skal vi forlænge med Benz. Han er verdensklasse. Gode 25 min. fra ham indtil videre.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #6 af RJ

Zyconith skrev: Det er dejligt. Selvfølgelig skal vi forlænge med Benz. Han er verdensklasse. Gode 25 min. fra ham indtil videre.


Ja, så bliver vi da nødt til det, når han har spillet 25 gode minutter. Hvad så med de 1500 elendige minutter, han har spillet??

EDIT: Beholde Benzema!? Han kan ikke prikke den ind med 1 meter til målet. Det må være din spøg!
Sidste redigering: 9 år 5 måneder siden ved RJ.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #7 af Zyconith
Han skal bare lige i gang igen.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #8 af RJ
Du laver sjov..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #9 af Macon
Han er desvære blevet så ringe.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #10 af Madrid777
Benzema skal virkelig til at vise sit værd ellers er han snart fortid. Der er bare et problem det er at Zidane er franskmand og han forguder sine franske spillere, især Benzema. De to har haft et godt forhold ligesiden Benzema kom til klubben i 2009.
Sidste redigering: 9 år 5 måneder siden ved Madrid777.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #11 af RJ

Madrid777 skrev: Benzema skal virkelig til at vise sit værd ellers er han snart fortid. Der er bare et problem det er at Zidane er franskmand og han forguder sine franske spillere, især Benzema. De to har haft et godt forhold ligesiden Benzema kom til klubben i 2009.


Det er også fint, at de har et godt forhold. Det er rart, at Zidane er fuldstændig modsat sin forgænger og rent faktisk investerer tid og ressourcer i at pleje spillerne.
Men selv Zidane må kunne se, at der er et alvorligt problem, og jeg tror da også, at Morata starter inde i enten CL kampen på onsdag eller i ligaen i weekenden. Med et så tætpakket program er der alle tænkelige argumenter for at benytte sig af vores enorme bredde.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #12 af Zyconith

Madrid777 skrev: Benzema skal virkelig til at vise sit værd ellers er han snart fortid. Der er bare et problem det er at Zidane er franskmand og han forguder sine franske spillere, især Benzema. De to har haft et godt forhold ligesiden Benzema kom til klubben i 2009.


Så fordi Benz og Varane starter inde, er det ensbetydende med, at Zidane forfordeler dem til fordel for spillere som Morata, Mariano og Nacho?

Havde Pepe ikke været skadet er der en god sandsynlighed for, at han havde startet inde.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum