Lørdags-spadseretur i det nordlige Madrid

9 år 5 måneder siden #1 af Administrationen

 

Bale is back! Og så med mål. Herligt!Efter onsdagens skydetelt i CL-opgøret mod Napoli kom man lidt ned på jorden igen med dagens noget rutineprægede sejr på 2-0 over Espanyol.

Der var vel nærmest tale om en hyggelig lørdags-spadseretur i det nordlige Madrid, hvor kun effektivitet og resultater tæller i byens finansområde. Det havde Zidanes tropper taget med ind på banen, hvor man høstede maksimal profit på den mindst mulige arbejdsindsats. Det giver naturligvis ikke det mest charmerende fodboldspil, men for nu at sige det på godt gammeldags dansk, så er der sgu heller ikke så meget pis med Real Madrid. De får sejrene – igen efter en lille nedtursperiode – og har samtidig held til at lade reserverne komme til.

Og det gør de godt. Der var som ventet ikke nogen overraskelse i, at Nacho bare går ind og leverer varen, der hvor han nu bliver sat til at spille, men anderledes store forventninger var der til Morata, som har stået i skyggen af Benzema og den skygge kom han vel ikke helt ud af. Bevares, han scorede det første mål og viste også vanlig vilje, men det var bestemt ikke det hele, han lykkedes med og samtidig var det også tydeligt, at hans samspil med Cristiano Ronaldo ikke er lige så velsmurt som Benzemas, hvilket naturligvis kan forsvares med, at han ikke spiller så meget sammen med portugiseren.

Men Moratas hovedstød på Iscos aflevering fejlede bestemt ikke noget og sikrede Real Madrid en pauseføring.

Real Madrid fortsatte sit solide overtag i anden halvleg, men fik dog ikke lukket kampen med en scoring og derfor begyndte Zidane at tænke taktisk og få garderet defensiven, blandt andet med indskiftningen af Casemiro i stedet for Kovacic, men det blev også til comeback for Gareth Bale, som fik en perfekt frispilning fra Isco og så kunne waliseren byde sig selv velkommen tilbage med scoringen til 2-0 otte minutter før tid.

Alt i alt en god optakt til midtugens udsatte kamp mod Valencia, som på trods af krisestatus godt kan betragtes som en svær udebanekamp, hvor effektiviteten nok skal kombineres med en lidt større arbejdsindsats end det var nødvendigt i dag.

Real Madrid – Espanyol 2-0 (1-0)

1-0 Morata (33.)

2-0 Bale (82.)

Dommer: Undiano Mallenco

Gule kort: Kovacic, Isco, Casemiro (Real Madrid), Gerard, Aaron, Diop, Javi Fuego (Espanyol)

Røde kort: Ingen.

Real Madrids hold: Casilla, Carvajal, Pepe, Varane, Nacho (Marcelo, 81. min.), Kroos, Kovacic (Casemiro, 61. min.), Isco, Lucas Vázquez, Cristiano Ronaldo, Morata (Bale, 71. min.)

Espanyols hold: Diego López, David López, Duarte, Reyes, Aaron, Moreno, Diop, Fuego, Jurado (Álvaro, 81. min.), Piatti, Reyes (Hernán, 90. min.).

Kampstatistik:

Boldbesiddelse: 69%-31%

Gule kort: 3-4

Røde kort: 0-0

Begåede frispark: 12-13

Tabte bolde: 68-84

Erobrede bolde: 62-50

Off side: 4-1

Straffespark: 0-0

Kampens spiller: Nacho. Det er en fornøjelse at have en spiller i truppen, som bare går ind og leverer varen - hver gang. Og på en hvilken som helst plads.

Kampens badebold: Lucas Vázquez. Der var ikke så meget, der lykkedes for ham i dag.

Kampens detalje: Det bliver til to denne gang. Cristiano Ronaldos ”Ronaldinho”-finte i slutningen af første halvleg og så Gareth Bales mål til 2-0.

Kampens diskussions-emne: Der forventes ofte underholdning, underholdning og atter underholdning, når Real Madrid spiller. Kunne man have forventet mere af det i dag, eller er kampen fornuftigt disponeret af Zidane på et tidspunkt, hvor man skal til at spille de udsatte kampe og også skal koncentrere sig om Champions League?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • R.Carlos
  • Gæst
  • Gæst
9 år 5 måneder siden #2 af R.Carlos
Besvaret af R.Carlos på emne Lørdags-spadseretur i det nordlige Madrid
Jeg synes det er super fornuftigt lavet, og spillerne gør det generelt rigtigt godt, og med så mange kampe som vi skal spille det næste lange stykke tid, er det vigtigere at så mange som muligt spiller, samtidigt med at vi får de tre point, end at vi fastholder start 11 for at underholde...
Jeg læste et sted... Måske goal at Espanyol ikke havde en eneste bold berøring i feltet... Det er sgu da kontrol over en kamp:)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #3 af Gåser
Jeg må sige, at jeg er mere end tilfreds med gårsdagens kamp. Det vigtigste for mig var de tre point uden større besvær og så videre til næste opgave.

Vi har tre svære udekampe forude, så lækkert med pause til bl.a. Modric, Marcelo, Casemiro m.fl.

De næste to-tre uger bliver meget afgørende for sæsonen med to af de svære ligaudekampe samt Barcelona har et opgør mod Atletico. Vi kan sikre os et afgørende forspring, der kan vise sig at være altafgørende, da vi med fin sandsynlighed har nogle hårde CL kampe foran os, hvilket Barcelona ikke har.

At spillet så ikke var videre ophidsende kan jeg sagtens leve med, da holdet virkede til at være i total kontrol på trods af 7 udskiftninger siden Napoli kampen. Perfekt disposition af Zidane.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #4 af Indkast
Holdet sparede kræfterne til de to næste udebane kampe, som bliver rigtig svære. Derfor var tempoet en anelse lavere end i kampen mod Napoli. Der skulle heller ikke gøres mere end højst nødvendigt, fordi Epsanyol ikke havde noget at tilføje med til kampen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #5 af Madrid777
Lækkert indhop af Bale. Lad os spare på kræfterne og vinde de to næste svære udekampe.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #6 af Indkast
Vi skal give os fuldt ud de næste to kampe, fordi selvom Barcelona spiller under middel i øjeblikket, formår denstadig at vinde kampene. Vinder vi ikke de kampe, kan det gå hen og blive problematisk i løbet af sæson afslutning.

Valencia er i en større krise, og havde de været mere effektive mod Barcelona, havde de fået point. Det bliver bestemt ikke en walkover de næste to kampe!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #7 af RJ
Valencia er ikke i større krise, end at de slog Bilbao 2-0 hjemme i weekenden. Det bliver en absurd svær kamp på Mestalla, og uanset holdenes aktuelle form, plejer netop de kampe altid at have deres eget liv. Desværre - for vi er store favoritter på papiret.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden #8 af Klubben
Det er perfekt at se Bale komme tilbage, og endnu bedre at han kunne få så god en af slagsen. Vi går ind i sæsonens afsluttende fase hvor vi gerne skal være top tunet til både Chl samt LaLiga.
Jeg mener personligt at Ronaldo gør en god figur, men han rammer bare ikke helt det chokerende høje niveau vi kender ham for - håber at se det asap.

Fedt Zidane. Dejligt at se Morata på pinden fra start. Han er faktisk den Real spiller med næst flest scoringer i LaLiga efter Cristiano og det er med spilletiden imod sig.
Bliver spændende at følge udviklingen over de næste to-tre uger tid, med både vores eget kamp program, men især Barcas program kombineret med deres form pt.
Ath Madrid - Barcelona 26/2
Barcelona - Sporting Gijon 1/3
Barcelona - Celta Vigo 4/3
Barcelona - PSG 8/3

Hala Madrid

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum