Referat: Ramos. Bare Ramos.

7 år 1 måned siden #1 af raul7=kongen

Det danske sprog er yderst fattigt på superlativer. Det bliver man bevidst om, når man finale efter finale, weekend efter weekend og kamp efter kamp skal blive ved med at beskrive Madrids flotteste mand, Sergio Ramos.

Der er gode søndage, og så er der dem, hvor ens hold spiller pisse-elendigt. Denne aften var på én og samme tid begge. For det blev aldrig sprudlende, fantasifuldt og lækkert på Bernabeu, men i stedet endnu en slider, for Zizous hvidklædte tropper. Hjem kom sejren dog med de usikre cifre 2-1, efter en kamp som bød på flere tvivlskendelser i begge retninger, et rødt kort og et hav af overflødige boldberøringer midt på banen. Inden alt dette havde Super Depor i Galicien gjort sit til at hjælpe på humøret i det nordøstlige Madrid, da man havde slået Barcelona 2-1.

Dermed skulle man også tro at Real Madrid ville brage derudaf. Selvom hjemmeholdet startede lovende i indledningen, hvor Morata blandt andet forpassede en chance alene igennem med et underligt forsøg på en tværpasning, blev det bare aldrig chancerigt. I stedet koksede Navas i det to gange – med hjælp af sit forsvar – først skulle costaricaneren have set rødt, kort efter kostede han et mål. I de døende sekunder af kampen revancherede Navas sig dog, da han med en pragtredning gjorde en del af skaden god.

I den anden ende skulle James, Morata og Isco vise deres værd, men på trods af mange aktioner på bolden var de bare aldrig rigtig farlige og efterhånden som kampen skred frem forsvandt de mere og mere fra spillet, inden de alle tre måtte forlade banen.

Godt nok scorede verdens bedste fodboldspiller anno 2016 til 1-1 kort inden pausen, men ellers var det endnu en småfrustrerende aften at følge portugiseren. Mange halve chancer, offsides(korrekte eller ej), få genialiteter og en masse afbrændere kendetegner mere Cristiano Ronaldos 2017, end et hav af mål og stor spilleglæde. Alligevel underligt, at man gang på gang kan kritisere en spiller som går fra banen som målscorer.

Og nå ja, så var der, som nævnt i indledningen, Sergio Ramos. En fodboldspiller som man kun kan elske at elske. Han dukkede igen op. 2-1. Aftenen blev reddet, weekenden blev reddet og Madrid er tilbage på førstepladsen. Tak for det. Bare tak, Ramos!

Real Madrid 2(1) – (1)1 Real Betis
0-1: Sanabria(25)
1-1: Cristiano Ronaldo(40)
2-1: Ramos(80)

Real Madrid: Navas; Carvajal, Nacho, Ramos, Marcelo;Modric, Kroos, Isco(Asensio); James(Vazquez), Morata(Benzema) og Cristiano Ronaldo
Real Betis: Adán; Durmisi, Tosca, Pezzella, Mandi, Piccini; Ceballos, Pardo, Brasanac(Allegria); Castro(Dos Santos) og Sanabria

Dommer: Lahoz
Gule kort:
Piccini(Betis)
Marcelo(Real Madrid)

Rødt kort:
Piccini(Betis)

Kampstatistik:
Boldbesiddelse: 69% - 31%
Hjørnespark: 8-4
Skud på mål: 14-9
Afleveringssucces: 85% - 70%
Tabte bolde: 19-29
Vundne tacklinger: 24-11
Frispark: 8-21
Offside: 7-2
Hovedstødsdueller vundet: 17-14
Succesfulde driblinger: 17-20

Kampens spiller: Sergio Ramos. Ikke hans bedste kamp, men ikke siden Hierro har man haft en anfører med den mængde cojones.
Kampens badebold: Keylor Navas. Han fik undertegnede til at undersøge, hvad Jerzy Dudek render og laver. Mere er der ikke at sige.
Kampens detalje: Moratas løb til første stolpe ved 1-1. Ofte er argumentet for Benzema, at han gør de andre bedre ved sine løb. Her kan man da tale om, at Morata gjorde det samme, da han trak to mand væk fra verdens bedste portugiser.

Kampens deatemne:
Selvom han stod fantastisk i sidste sæson, så er det vel efterhånden kun hans egen mor, som mener at Keylor Navas bør være ubestridt første-keeper i den kommende sæson. De Gea banker ikke mindre på i en sommer med præsidentvalg. På mange måder er det dog en bekymrende form den refleksstærke målmand viser og spørgsmålet er vel efterhånden om altid solide og mindre flagrende Kiko Casilla bør have et skud?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 1 måned siden #2 af Indkast
Besvaret af Indkast på emne Referat: Ramos. Bare Ramos.
Det er altid en god ide at se situationen igennem, fordi man ikke får nok billeder fra kampen.

Men læg mærke til at Navas kommer først på bolden, da han faktisk rammer den med hovedet. Derned er der for mig slet ikke rødt kort

Følgende bruger(e) sagde tak: KWE, Zyconith

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 1 måned siden #3 af RJ
Besvaret af RJ på emne Referat: Ramos. Bare Ramos.
Virkelig godt referat Raul7=kongen. Rart at se, at det ikke er alle, der er euroforiske over vores elendige spil.

25. Min godt spil mod et af bundholdene på hjemmebane, det er simpelthen ikke godt nok. Ufatteligt at folk stirer sig blinde på sejre.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 1 måned siden #4 af Zyconith
Besvaret af Zyconith på emne Referat: Ramos. Bare Ramos.

RJ skrev: Ufatteligt at folk stirer sig blinde på sejre.


Og nogle r bare svagt opfattende... Altså hvem taler du om og til?

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 1 måned siden #5 af RJ
Besvaret af RJ på emne Referat: Ramos. Bare Ramos.

Zyconith skrev:

RJ skrev: Ufatteligt at folk stirer sig blinde på sejre.


Og nogle r bare svagt opfattende... Altså hvem taler du om og til?


Primært de brugere, der roser spillet i kamp-tråden i går.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 1 måned siden #6 af MikeAagaard
Super lækkert skrevet ;)

Er nyt medlem på siden, men har været aktiv på facebook siden i laaaaaang tid ;)
Dejligt at se andre, der har et hjerte der banker for klubben ;)

// MikeAagaard

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 1 måned siden #7 af Madrid777
Besvaret af Madrid777 på emne Referat: Ramos. Bare Ramos.
spillet i går var på ingen måder prangende, men sejren blev kørt i hus.Tak Ramos fordi du altid redder vores røv når det ser mørkest ud. Morata blev ikke sat op af sine medspillere derfor blev det ikke hans bedste kamp, men han prøvedede da. Lad os bare konstatere at Morata er en joker der sættes i spil ikke en fast starter det tro jeg aldrig han vil blive for han scorer jo ikke mål når han endelig for chancen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 1 måned siden #8 af Sahinovic
Besvaret af Sahinovic på emne Referat: Ramos. Bare Ramos.

Florentino Pérez
Sidste redigering: 7 år 1 måned siden ved Sahinovic.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 1 måned siden #9 af Vinícius
Besvaret af Vinícius på emne Referat: Ramos. Bare Ramos.

Sahinovic skrev: La Liga med og uden Ramos: en.as.com/en/2017/03/13/football/1489399980_288568.html


Hvad med en uden Danilo? Real Madrid like 66 points ;)

Spøg til side. Ramos har været afgørrende i denne sæson, og det skal han fandme også have credit for. Mon ikke Kroos og Ramos har nogle særlige to-mands træningspas. Det ses også, at Ramos stiller sig frem i off-side og viser, hvor han vil have den, så går han tilbage, og så ved Kroos, hvor han skal lægge den. Det vigtige er, at han ikke altid løber derhen, hvor han viser, han vil have den, for netop at være uforudsigelig. Han er stærk som en forsvarsspiller, og kommer lige så højt, men han har en acceleration som en lille angriber, hvorfor han er umulig at have med at gøre. Og så har han en timing, der til tider slår Ronaldo!

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce