Referat: Ramos. Bare Ramos.

Det danske sprog er yderst fattigt på superlativer. Det bliver man bevidst om, når man finale efter finale, weekend efter weekend og kamp efter kamp skal blive ved med at beskrive Madrids flotteste mand, Sergio Ramos.

Der er gode søndage, og så er der dem, hvor ens hold spiller pisse-elendigt. Denne aften var på én og samme tid begge. For det blev aldrig sprudlende, fantasifuldt og lækkert på Bernabeu, men i stedet endnu en slider, for Zizous hvidklædte tropper. Hjem kom sejren dog med de usikre cifre 2-1, efter en kamp som bød på flere tvivlskendelser i begge retninger, et rødt kort og et hav af overflødige boldberøringer midt på banen. Inden alt dette havde Super Depor i Galicien gjort sit til at hjælpe på humøret i det nordøstlige Madrid, da man havde slået Barcelona 2-1.

Dermed skulle man også tro at Real Madrid ville brage derudaf. Selvom hjemmeholdet startede lovende i indledningen, hvor Morata blandt andet forpassede en chance alene igennem med et underligt forsøg på en tværpasning, blev det bare aldrig chancerigt. I stedet koksede Navas i det to gange – med hjælp af sit forsvar – først skulle costaricaneren have set rødt, kort efter kostede han et mål. I de døende sekunder af kampen revancherede Navas sig dog, da han med en pragtredning gjorde en del af skaden god.

I den anden ende skulle James, Morata og Isco vise deres værd, men på trods af mange aktioner på bolden var de bare aldrig rigtig farlige og efterhånden som kampen skred frem forsvandt de mere og mere fra spillet, inden de alle tre måtte forlade banen.

Godt nok scorede verdens bedste fodboldspiller anno 2016 til 1-1 kort inden pausen, men ellers var det endnu en småfrustrerende aften at følge portugiseren. Mange halve chancer, offsides(korrekte eller ej), få genialiteter og en masse afbrændere kendetegner mere Cristiano Ronaldos 2017, end et hav af mål og stor spilleglæde. Alligevel underligt, at man gang på gang kan kritisere en spiller som går fra banen som målscorer.

Og nå ja, så var der, som nævnt i indledningen, Sergio Ramos. En fodboldspiller som man kun kan elske at elske. Han dukkede igen op. 2-1. Aftenen blev reddet, weekenden blev reddet og Madrid er tilbage på førstepladsen. Tak for det. Bare tak, Ramos!

Real Madrid 2(1) – (1)1 Real Betis
0-1: Sanabria(25)
1-1: Cristiano Ronaldo(40)
2-1: Ramos(80)

Real Madrid: Navas; Carvajal, Nacho, Ramos, Marcelo;Modric, Kroos, Isco(Asensio); James(Vazquez), Morata(Benzema) og Cristiano Ronaldo
Real Betis: Adán; Durmisi, Tosca, Pezzella, Mandi, Piccini; Ceballos, Pardo, Brasanac(Allegria); Castro(Dos Santos) og Sanabria

Dommer: Lahoz
Gule kort:
Piccini(Betis)
Marcelo(Real Madrid)

Rødt kort:
Piccini(Betis)

Kampstatistik:
Boldbesiddelse: 69% - 31%
Hjørnespark: 8-4
Skud på mål: 14-9
Afleveringssucces: 85% - 70%
Tabte bolde: 19-29
Vundne tacklinger: 24-11
Frispark: 8-21
Offside: 7-2
Hovedstødsdueller vundet: 17-14
Succesfulde driblinger: 17-20

Kampens spiller: Sergio Ramos. Ikke hans bedste kamp, men ikke siden Hierro har man haft en anfører med den mængde cojones.
Kampens badebold: Keylor Navas. Han fik undertegnede til at undersøge, hvad Jerzy Dudek render og laver. Mere er der ikke at sige.
Kampens detalje: Moratas løb til første stolpe ved 1-1. Ofte er argumentet for Benzema, at han gør de andre bedre ved sine løb. Her kan man da tale om, at Morata gjorde det samme, da han trak to mand væk fra verdens bedste portugiser.

Kampens deatemne:
Selvom han stod fantastisk i sidste sæson, så er det vel efterhånden kun hans egen mor, som mener at Keylor Navas bør være ubestridt første-keeper i den kommende sæson. De Gea banker ikke mindre på i en sommer med præsidentvalg. På mange måder er det dog en bekymrende form den refleksstærke målmand viser og spørgsmålet er vel efterhånden om altid solide og mindre flagrende Kiko Casilla bør have et skud?