Real Madrid undersøger sag mod Piqué

9 år 4 måneder siden #1 af Administrationen

At Barcelonas Gerard Piqué er et fjols helt uden for pædagogisk rækkevidde står efterhånden klart for enhver, men nu har hans pinagtige udtalelser nået et niveau, som tvinger Real Madrid til at undersøge muligheden for at lægge sag an mod ham for injurier.

 

Efter gårsdagens landskamp mod Frankrig kom Piqué med endnu et angreb på Real Madrid, da han sagde følgende:

 

- Jeg bryder mig ikke om de personer, der er i Real Madrids præsidentloge og de tråde, som de trækker i hele landet. Den person, som anklagede Messi og Neymar for skattesnyd og som tilfældigvis har en anden opfattelse af Cristiano Ronaldo, er at finde i præsidentlogen ved siden af Florentino Pérez. Jeg bryder mig ikke om det, de viderebringer.

 

Udtalelsen kommer efter et spørgsmål, som foranlediget af Raúls udtalelse om, at han ikke ville afvise at arbejde i Barcelona, spurgte Piqué om han kunne se sig selv i Real Madrid.

 

Gerard Piqué indrømmer i samme moment at have masser af venner blandt Real Madrids spillere og han har da også ved flere lejligheder hilst hjerteligt på Florentino Pérez, men klubben kan naturligvis ikke sidde en sådan anklage overhørig og derfor har man nu sat sin juridiske afdeling til at undersøge muligheden for et sagsanlæg.

 

Piqué nævner ikke navnet på personen, som han mener har stået for skatte-anklagen mod Messi og Neymar, men spansk presse mener at vide, at han hentyder til Marta Silva Lapuerta, som er advokat og juridisk chef for den spanske stat, ligesom hun tidligere har været i Florentino Pérez´ bestyrelse i Real Madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 4 måneder siden #2 af Sahinovic
Det kan også virke lidt underligt, at personen som anklagede Messi og Neymar for skattesnyd er at finde i VIP'en ved siden af Florentino Pérez, men samtidig skal man altså have nogle beviser for at komme med sådan en udtalelse, ellers fremstår man jo som et fjols.

Når det er sagt, så har jeg det faktisk helt fint med at Piqué kommer med disse type udtalelser, det gør bare at spændingen mellem klubben/spillerne øges, det har jeg ihvertfald savnet lidt i de seneste El Clásico kampe, så fortsæt endeligt Piqué!

Florentino Pérez
Sidste redigering: 9 år 4 måneder siden ved Sahinovic.
Følgende bruger(e) sagde tak: R7CR7GB11, MadridistaPorVida, Kimbo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 4 måneder siden #3 af raul7=kongen

Sahinovic skrev: Det kan også virke lidt underligt, at personen som anklagede Messi og Neymar for skattesnyd er at finde i VIP'en ved siden af Florentino Pérez, men samtidig skal man altså have nogle beviser for at komme med sådan en udtalelse, ellers fremstår man jo som et fjols.

Når det er sagt, så har jeg det faktisk helt fint med at Piqué kommer med disse type udtalelser, det gør bare at spændingen mellem klubben/spillerne øges, det har jeg ihvertfald savnet lidt i de seneste El Clásico kampe, så fortsæt endeligt Piqué!


Nu blev de jo fundet skyldig. Så der er vel ikke noget problem i om anklageren holder med den ene eller den anden klub. Anklageren havde ret. Det besluttede dommeren, som mig bekendt er den der afgør sådan noget med baggrund i juridiske forhold og paragraffer.

Hvad angår Pique, så er det helt håbløst. Ja, lidt venlig rivalisering er fint, men hans evige bjæffen gavner hverken spansk fodbold, de to klubber eller nogle andre. Tværtimod får det blot det endelige produkt til at fremstå uprofessionelt og barnligt - nøjagtigt som Pique. Det spanske forbund burde forlængst have idømt Pique både bøder og karantæner for hans utilstedelige opførsel, nøjagtig som alle andre forbund ville have gjort det. I forlængelse heraf er det helt naturligt at Real Madrid nu ser på mulighederne for at få indledt en sag for injurier.

Man havde ellers forventet der var ro lidt længere tid, efter PSG-kampen, men der var behandlingen helt i orden, fordi Ramos for et år siden scorede et mål i offside. Utroligt som Pique kan se sammenhænge.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Lars1991, Zyconith, Hugol, RJ

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum