Don Balón: Real Madrid opgiver ikke Dybala

9 år 3 måneder siden #1 af Daniel

Perez skal bruge penge til sommer. Og rygterne om, at nogle af disse skal bruges på at hente Juventus' argentinske stjerne, fortsætter. 

Dybala skrev tidligere på måneden under på en ny kontrakt med Juventus, en kontrakt der nu løber til sommeren 2022. Dette faktum afskrækker imidlertid ikke Florentino Perez. Således erfarer Don Balón, at Real Madrid planlægger en storstilet charmeoffensiv, for at sikre sig den lille argentinske bold-ekvilibrists galactico-underskrift. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at Juventus' argentinske stjernespiller i skrivende stund er en særdeles varm kartoffel i europæisk fodbold. Og det er heller ikke nogen hemmelighed, at Real Madrid i flere tempi har haft snøren ude efter Dybalas eftertragtede venstreskøjte, uden held. Florentino Perez har dog en lille plan, som skal sikre, at den spanske hovedstadsklub for halet sommerens helt store transfer-mål i land.

Således hævder Don Balón, at Real Madrid er villige til at lade såvel Morata som James indgå i en potentiel handel mellem de to europæiske giganter. De to Real Madrid-reserver søger mere indflydelse, hvorfor det ikke er utænkeligt, at Juventus kan blive såvel spanierens som colombianerens kommende arbejdsgiver.

Der er lagt i kakkelovnen til, at Dybala bliver sommerens store madrilenske transfer-emne, men det kan sagtens vise sig sværere en som så at hente argentineren til den spanske hovedstad.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #2 af Steen
Nyheder fra Don Balon skal tages med et gran salt. De er Cataloniens svar på Daily Star.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum