Marcelo tangerer legendes rekord
Den altid humørglade Marcelo nåede i onsdagens opgør mod Deportivo de la Coruña en imponerende rekord-tangering. Opgøret på Riazor endte som bekendt 6-2 i hvidt favør, og dermed sikrede Marcelo sig sin 211. sejr i den hvide trøje. Han tangerer altså nu sit store idol, Roberto Carlos, og de to brasilianske venstrebacks er nu de udenlandske spillere med flest sejre på cv’et.
Marcelo, der var Roberto Carlos’ arvetager på venstrebacken, kan med blot endnu en sejr overgå sin læremester, og derved stå alene med titlen som den mest vindende udenlandske spiller i klubbens historie.
Verdens bedste venstreback har derudover netop rundet sin kamp nr. 400 i den hvide trøje. Det gjorde han i Champions League-returopgøret hjemme mod Bayern München, hvor han var storspillende og blandt andet assisterede Cristiano Ronaldo ved portugiserens tredje scoring.
Marcelo ankom til kongeklubben i en alder af blot 18 år og fik sin officielle debut den 7. januar 2007. Kuriøst nok var det mod netop Deportivo de la Coruña at han debuterede, og mod hvem han ti år senere skulle sikre sin 211. sejr.
Marcelo har i mange år været én af nøglefigurerne i startopstillingen, og i indeværende sæson har han indtil videre spillet 3338 minutter fordelt på 41 kampe, hvor det er blevet til to scoringer og hele ni assists.
I sine ti år i klubben har Marcelo vundet alt hvad der er værd at vinde med Real Madrid, og brasilianerens trofæskab indeholder følgende: tre ligatitler, to Champions League, to VM for klubhold, to europæiske super cups, to Copa del Rey og to spanske super cups.
I anledningen af sit tiårs jubilæum lavede vi her på siden en lille hyldestvideo til den glade brasilianer, som du kan nyde lige her: Marcelo: 10 år i Real Madrid
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Kassow-Rossing
-
- Offline
- Bruger er blokkeret
-
Hvor længe mon han kan blive ved? Han er 28 og umiddelbart ligner han ikke en spiller, der er på vej ned ad bakke.
Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Numeredoce
- Offline
- Ekspert bruger
-
Absolut min personlige favoritspiller i den nuværende trup, og har været det siden Raúl forlod os. Man ved aldrig hvad der sker, men håber Marcelo bliver hos os i endnu et årti(ish). Levende legende uden tvivl.
Jeg ved godt der er stavefejl i mit brugernavn...... Mit spansk er heldigvis blevet bedre siden ;-)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Kassow-Rossing skrev: Levende legende.
Hvor længe mon han kan blive ved? Han er 28 og umiddelbart ligner han ikke en spiller, der er på vej ned ad bakke.
Jeg kan huske da jeg var en ung knægt, sagde "man" at fodboldspillere toppede i 27-32 års alderen.. Det har godt nok ændret sig meget med årene, meget interessant egentlig.
Marcelo er bedre end nogensinde. Nem at elske, umulig at hade. Sikke en profil.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
