3 hurtige til redaktionen - Back-edition

9 år 2 måneder siden #1 af raul7=kongen
Ifølge redaktionen får Danilo endnu en chance i den kommende sæson.

Endnu en uge. Endnu tre hurtige til redaktionen. Læs hvad redaktionsmedlemmer svarer på udvalgte spørgsmål i denne uge. Alle er velkomne til at give deres besyv med i debatten efterfølgende eller stille forslag til fremtidige spørgsmål. 
Denne uge er fokus på Real Madrids-backsituation og én til de historisk interesserede.

Hvilke venstre backs er i truppen i næste sæson?
Oscar Gomez Svendsen: Marcelo og Gaya
Christian Hansen: Marcelo og Mendy. Jeg tror man tilknytter Monaco-spilleren, som nok gerne vil videre i karrieren. Det virker som en logisk handel.
Daniel Nielsen: Marcelo og Theo. Jeg tror ikke på, at Real Madrid vælger at kigge udenlands på denne position. Klubben går med en spiller, der allerede har spansk fodbold på rygraden.
Jesper Hansen: Marcelo er selvskrevet, men der skal findes en afløser for Coentrao. Jeg har svært ved at se Real Madrid bruge store summer på en decideret reserve, men på den anden side er der heller ikke en Castilla-spiller, som står og tripper. Det kunne godt blive en "halv" løsning med Nacho og/eller Diego Llorente.
Christian Sand Clausen: Marcelo og Theo. Det lyder sandsynligt, at man henter Theo. Personligt ville jeg kigge på Raphael Guerreiro fra Dortmund.
Morten Dalby: Marcelo og forhåbentligt Giménez, selvom lillesøster bliver rasende.
Anders Sørud Madsen: Marcelo og så tror jeg ikke man kommer til at bruge mange penge på en ny til denne position, så tror Nacho bliver alternativet.

Hvilke højre backs er i truppen i næste sæson?
Oscar Gomez Svendsen: Carvajal og Danilo
Christian Hansen: Carvajal og Danilo.
Daniel Nielsen: Carvajal og (desværre) Danilo. Jeg tror, at Zidane er OK tilfreds med ham. Jeg ser ham gerne afhændet og Tejero rykket permanent op i førsteholdstruppen som Carvajals backup
Jesper Hansen: Lidt samme som 1eren. Carvajal er selvskrevet, men her tror jeg, at man beholder Danilo. Han har affundet sig med rollen og selv om han ikke har braget igennem endnu, så er han heller ikke en vanvittig katastrofe.
Christian Sand Clausen: Carvajal og Danilo. Jeg ser ikke, at det er her, Zidane vælger at lægge sig i selen for at forbedre truppen med alle de rygter om DDG og Hazard
Morten Dalby: De samme som nu. Danilo skal nok komme i omdrejninger, og det ser ud til, at han er tilfreds med en rolle som back-up, hvilket hans kvaliteter er rigeligt til. Husk nu på, at sådan en som den kære Luka Modric heller ikke var et orakel i sin startende Real Madrid tid.
Anders Sørud Madsen: Carvajal og Danilo.

Bedste VB i nyere tid. Roberto Carlos eller Marcelo?
Oscar Gomez Svendsen: Roberto Carlos på grund hans rolle som pioner inden for området - han var trods alt 'grundlæggeren' bag den stil, Marcelo fører videre i dag. Men mon dog ikke, jeg vælger Marcelo - når denne indstiller karrieren?
Christian Hansen: Roberto Carlos var ikonisk og vil altid fremstå som sådan. Jeg tror dog at vi om 20 år vil huske Marcelo som den største.
Daniel Nielsen: Hvad er bedst: Brunsviger uden flødeskum eller brunsviger med flødeskum? Jeg kan personligt li' begge dele! Men i denne snak går jeg med sidstnævnte og flødeskum. Marcelo er bare mere magisk og vil om ganske få år stå som den største venstreback i Real Madrids historie.... også hos dem, der går med Roberto Carlos nu.
Jesper Hansen: Helt klart Roberto Carlos. Helt uden sammenligning Roberto Carlos. Men Marcelo er også god, når han er fokuseret.
Christian Sand Clausen: Jeg kom først til som fan post-Roberto, så jeg kan ikke give en fair sammenligning, men Marcelo bør for mig i hvert fald have samme status som Ramos og Ronaldo.
Morten Dalby: Jeg må gå med Marcelo, selvom det gør ondt. Han kan simpelthen det hele, og der er ikke nogen back, der i nyere tid har været så afgørende for sit hold.
Anders Sørud Madsen: Hjernen siger Marcelo, men hjertet skriger Roberto Carlos!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #2 af Matamoro
Marcelo er med afstand verdens bedste venstre back og afgjort den bedste back i Real Madrids historie. Han er en legende på linje med Ronaldo og Ramos.
Følgende bruger(e) sagde tak: Neye, Madrid777

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #3 af Neye
Som reserve for Marcelo ville jeg overveje muligheden for at få Juan Bernat.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum