Referat: Reserverne viste klasse

9 år 2 måneder siden #1 af raul7=kongen
Med to mål var Morata igen en af kampens store spillere.

Var man i tvivl om det var reservernes aften for Real Madrid, skulle man blot kigge på backpositionerne, for mens Danilo har skuffet i sæsonens løb, så var hans makker på modsatte back denne aften Fabio Coentrao. Selvom portugiseren tidligere har spillet adskillige store kampe, så er det åbenlyst for enhver, at han i denne sæson er med på en badebillet i Kongeklubbens trup og inden opgøret var det da også blot blevet til 79 La Liga-minutter. Alligevel var han foretrukket fra start og spillede hele kampen.

Egentlig er der ikke meget at sige om opgøret. For selvom udekampe altid kan være drilske, så var der bare aldrig rigtig points på spil, dertil var kontrasterne mellem de to hold for store. Således bankede netop Coentrao et forrygende indlæg ind i James pandebrask efter 10 minutter, colombianeren omsatte stensikkert og lukkede reelt kampen, da han bragte Kongeklubben op med to. Forinden havde selvsamme James stået på rette sted på rette tidspunkt og scoret på et vaskeægte tap-in, efter et glimrende gennemspillet Madrid-angreb, hvor Vazquez stod for assisten.

Kiggede man på statistikerne mens man drak pauseteen, så sagde de 48-52 i boldbesiddelse og 5-7 i skud. Altså en lige kamp. Så man på kampen, så var de tal uforståelige. Forskellen på verdens bedste reserver og et hold, som ville få en svær dag på kontoret i Superligaens nedrykningsspil var simpelthen kolossal. Faktisk så enorm, at man godt forstod enkelte af hjemmeholdets fans lignede nogle, som hellere ville have prikket øjnene ud, end se deres spillere gå på banen til anden halvleg.

I stedet for at begræde den totale mangel på cojones og evner hos deres egne, kunne Granadas fans glæde sig over, at de fik set en tre unge spaniere, krydret med en colombianer i overdådigt spillehumør, en kroat med et fantastisk drive og en brasiliansk jernmand. Dette kom i første halvleg også til udtryk ved to mål til Morata. Det ene efter glimrende opspil og indlæg af Danilo. Det andet efter en klassisk Real Madrid-omstilling.

Generelt var Kongeklubben kampen igennem farlige, selvom det ikke var nødvendigt at yde mere end 90 % og var det ikke fordi udeholdet sløsede gevaldigt med afslutningerne - i særdeleshed efter første-angriber Benzema kom på banen, så var forskellen uden tvivl blevet endnu større end den var allerede ved pausen. Således havde både Vazquez og Danilo forsøg på opstanderne, mens boldene flere gange fløj kort forbi Ochoas mål - foruden Benzemas missere.

Defensivt stod optrævlede Ramos og Nacho let ethvert forsøg på at angribe Real Madrids forrygende uge. Konstant var de sikre i deres forsvarsspil og forhindrede de rødhvide i for alvor at teste en stort set arbejdsløs Casilla, der når der var brug for det var på plads.

Med sejren kan fokus nu flyttes videre til onsdagens vigtige kamp mod Atletico, hvor Zizous tropper skal have overstået 90 minutter på anstændig vis, inden billetterne til Cardiff skal bookes. Det bliver givetvis med mange ændringer i start-11’eren, men det skyldes ikke dagens udvalgtes mangel på kvaliteter.

Kampfakta

Granada 0 (0-4) 4 Real Madrid
0-1: James (3’)
0-2: James (11)
0-3: Morata (30)
0-4: Morata (35)

Gule kort: Ingason(Granada)
Røde kort: Ingen

Dommer: Ignacio Iglesias Villanueva

Granadas hold: Ochoa; Foulquier, Ingason, Hongla, Silva; Andreas(Entrena, 80), Khrin(Lomban, 46), Malle(Agbo, 17), Angban, Cuenca;Ramos
Real Madrids hold: Casilla; Danilo, Nacho, Ramos, Coentrao; Casemiro(Isco, 68), Kovacic, James, Asensio(Benzema, 59), Lucas Vazquez(Mariano, 77); Morata

Kampens spiller: James. Om end fans af visse klubber vil kalde det for to tap-ins, så havde colombianeren afgjort kampen stort set inden den var begyndt.
Kampens badebold: Benzema. På en halv time skulle han tanke selvtillid, i stedet var han vanligt uskarp og sjældent set egoistisk i sine offensive aktioner.
Kampens detalje: Coentraos oplæg til James. For en spiller uden fremtid i Madrid, så var det altså et flot indlæg.
Kampens samtaleemne: Er der for langt ned til bundholdene i Spanien? For den Granada-indsats var godt nok ringere end det danske forårsvejr i april.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #2 af SR4
Besvaret af SR4 på emne Referat: Reserverne viste klasse
Ikke lige den bedste kamp at bringe dette samtaleemne op .
Vi snakker om 19.pladsen i ligaen og et hold, der intet har at spille for. Jeg tror alt andet end at Real skulle have kørt dem over var en skuffelse.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #3 af Kassow-Rossing
Enig med SR4.

Havde Real Madrid været pisket til sejr og mødt et hold, der var matematisk rykket ned flere runder før tid FRA EN ANDEN LIGA som f.eks Bundes, Premier, Serie A eller Superligaen...så havde Real Madrid også været overlegne.

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #4 af SR4
Besvaret af SR4 på emne Referat: Reserverne viste klasse
Real har smidt point mod Granada og generelt hold under nedrykningsstregen, hvor de point har været essentiele for overlevelse.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #5 af Kassow-Rossing
Real Madrid smed ikke point mod Granada. Det blev en knusende 0-4. Det er første gang i denne sæson vi har mødt et hold, der matematisk er rykket ned og intet har at spille for.

Alle hold smider point engang imellem. Real gør det bare ikke mod hold, der matematisk er rykket ned når de jagter mesterskabet. Og det ville være det samme i alle andre ligaer.

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #6 af SR4
Besvaret af SR4 på emne Referat: Reserverne viste klasse

Kassow-Rossing skrev: Real Madrid smed ikke point mod Granada. Det blev en knusende 0-4. Det er første gang i denne sæson vi har mødt et hold, der matematisk er rykket ned og intet har at spille for.

Alle hold smider point engang imellem. Real gør det bare ikke mod hold, der matematisk er rykket ned når de jagter mesterskabet. Og det ville være det samme i alle andre ligaer.

Mente bare at Real FØR har smidt point mod Granada og lign., når de har haft noget at spille for.

Det eneste hold tilbage med noget at spille for er Sevilla.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #7 af raul7=kongen
Hvornår har Real Madrid sidst smidt points mod Granada?

Jeg var egentlig bare træt af at bringe Benzema-debatten op og tænkte den her var relevant. For mig at se var Granadas indsats pinagtigt ringe og har været det alle gange jeg har set dem i denne sæson. De har, sammen med Osasuna, været mere end et niveau under resten af ligaen. Jeg er en af dem som oftest advokerer for, at La Liga er verdens bedste liga, men går det fra et par enlige svaler til en tendens med så ringe bundhold, så er det altså svært at tale ligaen op.

- Og ja, vi stillede topmotiverede op mod et hold som var rykket ned, men faktum er altså, at vi sparede 8 mand og alligevel kørte Granada totalt over fra første fløjt. Jeg kan da umuligt være den eneste, der tænker at det ikke er helt optimalt for spansk fodbold.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #8 af Kassow-Rossing

raul7=kongen skrev: Jeg kan da umuligt være den eneste, der tænker at det ikke er helt optimalt for spansk fodbold.

Bestemt ikke optimalt for spansk fodbold.
Spørgsmålet er så bare om de forsvarende Champions League mestre og de kommende Champions League finalister ikke burde kunne køre bundholdet over så nemt og problemfrit. Nok ikke SÅ nemt, men den er vel ikke helt gal.

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #9 af SR4
Besvaret af SR4 på emne Referat: Reserverne viste klasse

raul7=kongen skrev: Hvornår har Real Madrid sidst smidt points mod Granada?

Jeg var egentlig bare træt af at bringe Benzema-debatten op og tænkte den her var relevant. For mig at se var Granadas indsats pinagtigt ringe og har været det alle gange jeg har set dem i denne sæson. De har, sammen med Osasuna, været mere end et niveau under resten af ligaen. Jeg er en af dem som oftest advokerer for, at La Liga er verdens bedste liga, men går det fra et par enlige svaler til en tendens med så ringe bundhold, så er det altså svært at tale ligaen op.

- Og ja, vi stillede topmotiverede op mod et hold som var rykket ned, men faktum er altså, at vi sparede 8 mand og alligevel kørte Granada totalt over fra første fløjt. Jeg kan da umuligt være den eneste, der tænker at det ikke er helt optimalt for spansk fodbold.

Igen debatemnet i sig selv kan godt være aktuelt. Men der er ingen tvivl om, at kampen igår ikke har noget med det at gøre overhoved. Vi snakker om et hold, der IKKE har råd til at miste point overhoved som er tæt på en double i år, mod et hold der med sikkerhed er rykket ned og intet havde at spille om.
Så ud over at det ene hold havde alt tabe mod det hold, der havde intet at vinde så snakker vi også Spaniens dårligste hold mod verdens nok bedste hold. Jeg kan seriøst ikke se hvorfor at det er lige denne kamp at folk er så chokeret?

Og nu skal vi ikke lade som om flere af reserverne ikke ville være nøgleprofiler, hvis de spillede i Premier League. Vi snakker om James, Morata og Isco som B-spillere.

Det ligner lidt at have en debat bare for at have den for jeg er rimelig sikker på, at hvis vi ikke med sikkerhed og dominans havde kørt dem over, så var debatemnet, hvorvidt Real præsterer godt nok mod de små hold.
Følgende bruger(e) sagde tak: Kassow-Rossing

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #10 af Zyconith

SR4 skrev:

At Granada er blevet udnyttet på det groveste de sidste par år af penge griske ejere skal lige tages med i fortællingen.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #11 af Hugol
Zyconith

Det ligner at Granada vil falde hele vejen igennem segunda også. Jeg har fulgt med i segunda d så mange år og de hold er som regelt stærkere end nedrykkerne fra primera. Der er dog klubber som har så stærkt et fundament at de rykker op igen efter en sæson eller to.

Getafe skulle dog igennem en træner fyring først for at holde sig i toppen. Levante er allerede kommet igen, men Rayo for eksempel har været helt nede under stregen på et tidspunkt.

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum