Historien fornægter sig ikke
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
Jublen ville ingen ende tage efter den historiske 'back to back' triumf til historiens med afstand største fodboldklub.
Real Madrid hentede Champions League-trofæet hjem til dets retmæssige hjemmebane i det nordlige Madrid, det er en kendsgerning efter en sand magtdemonstration mod stakkels Juventus, der blev ydmyget med hele 4-1.
Naturligvis skulle det være Real Madrid, der blev klubben, som gjorde det ingen andre har præsteret før; at genvinde fodboldens største trofæ og i den grad cementere sin position som både øjeblikkets og historiens største klub.
Meget symptomatisk blev dette endda præsteret på en aften, hvor på forhånd så frygtede Juventus blev udstillet som statister, og i den grad fik ørene i Zidanes velsmurte fodboldmaskine, der særligt efter pausen vandt alt, hvad der vindes kunne på grønsværen og herved holdt de ellers noget ganske dygtige italienere fra at producere noget som helst nævneværdigt.
Allerede tidligt blev kimen til Madrids historiske titel - nummer 12 i fodboldens mesterholdsturnening - lagt, da Cristiano Ronaldo efter smart et-to-spil med Carvajal klogt sparkede bolden ind bag Buffon. Selvsamme Cristiano gjorde det til 3-1 efter en af de situationer, hvor han opfatter ting, vi andre først fanger i langsom gengivelse. Også Casemiro (til 2-1), og indskiftede Asensio (til 4-1) kan nu kalde sig finale-målscorere.
De fire scoringer tjener hver især som tydelige beviser på den madrilenske overmagt, og det kunne et akrobatisk mål fra Mandzukic ikke ændre ret meget på; det var bare en af den slags scoringer, som det er umuligt at gardere sig imod.
Rigtigt mange forskellige fra Zidanes hold bød sig til, men det er værd at bemærke, hvorledes Marcelo, Kroos, Modric og Isco i den grad steppede op efter pausen og overfaldt den italienske midtbane, der ellers problemfrit har gjort det af med dårligere Champions League-mandskaber tidligere i sæsonen.
Værd at bemærke er Cristiano Ronaldo naturligvis også. For ikke nok med, at han med sine to scoringer gjorde sig til ene topscorer i turneringen - igen - så rundede han sit professionelle mål nummer 600 i karrieren. Trofæet i går er det fjerde i Cristiano Ronaldos karriere, og han i den grad favorit til at genvinde Ballon d'or til januar - ikke mindst på grund af det faktum, at han i modsætning til de nærmeste konkurrenter leverer konstant fejlfri præstationer, når turneringerne skal afgøres. Ti mål i kvartfinale, semifinale og finale taler sit tydelige sprog.
Kampen i Cardiff - Bales fødeby, der også lagde grund til waliserens comeback efter endnu en skadespause - vil ikke blive husket som den mest jævnbyrdige finale, men derimod bør den blive erindret som en af de største magtdemonstrationer i turneringen - helt på højde med ydmygelsen af Barcelona i 1994 og Madrids sejr over Valencia i starten af det nye årtusinde.
Med sejren - nummer tre over de seneste fire år, og den femte siden år 2000, indskriver Madrid sig blot yderligere i historien som det største hold i europæisk fodbold de seneste mange år, og med det fundament som klubben samtidig har i form af så mange unge talenter, se blot på Carvajal, Isco, Asensio, Casemiro og Varane, så er der ingen grund til at tro, at holdet ikke også næste år kan gentage triumfen.
Den længste sejrrække er på fem titler i træk og tilhører naturligvis - Real Madrid - lad os bare gå efter at slå den rekord.
Juventus - Real Madrid 1-4 (1-1)
0-1 Cristiano (20'), 1-1 Mandzukic (27'), 1-2 Casemiro (60'), 1-3 Cristiano (63'), 1-4 Asensio (90')
Juventus
Buffon - Alex Sandro, Chiellini, Bonucci, Barzagli (Cuadrado, 66') Alves - Khedira, Pjanic (Marchisio, 71') - Dybala (Lemina, 78') - Mandzukic, Higuaín
Real Madrid
Navas - Marcelo, Ramos, Varane, Carvajal - Kroos (Morata, 89'), Casemiro, Modric - Isco (Asensio, 82') - Cristiano, Benzema (Bale, 77')
Gule kort: Dybala, Pjanic, Cuadrado, Alex Sandro (Juventus) Kroos, Ramos, Carvajal, Asensio (Real Madrid)
Røde kort: Cuadrado (Juventus)
Kampens spiller: Marcelo - verdens bedste back og i den grad grunden til, at Madrid maste Juventus efter pausen.
Kampens detalje: Navas' redning på Pjanic' fremragende afslutning tidligt i opgøret. En scoring her og det hele var endt anderledes.
Kampens badebold:...!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Zidane fortjener en livslang kontrakt, alt dette kunne ikke være sket uden ham. Og dette er kun begyndelsen. Med de rette signings denne sommer (læs: De Gea) har vi mulighed for at gøre det til tre CL-titler på stribe.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
GusseG skrev: Synes godt I kunne være mere objektive og i det mindste nævne Ramos' pinlige optrin, der får Cuadrado smidt ud. Det er klart kampens badebold i mine øjne.
Altså der var klar kontakt og Cuadrado træder på hans fod med vilje. Linjevogteren markere det og den er indiskutabel. Klart gult kort !
Har valgt at takke af på forum!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
GusseG skrev: Synes godt I kunne være mere objektive og i det mindste nævne Ramos' pinlige optrin, der får Cuadrado smidt ud. Det er klart kampens badebold i mine øjne.
Objektivt: Ramos bliver KLART trådt over foden, og den video Hugol smed op tidligere viser endda tydeligt, at Cuadrado bevidst går efter Ramos' bentøj. Nuvel, El Capitán smider sig og spiller muligvis på det, men der var kontakt og det overvejende pinlige ved situationen, var colombianerens opførsel. Længere er den ganske enkelt ikke.
Det gør generelt ondt at blive trådt over tæerne af en fodboldstøvle. Det ved alle, der har spillet/spiller fodbold.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Hvad Ramos gør kan jeg godt forstå. At Ramos selv har lavet lignende svinestreger har jeg intet til overs for.
Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
www.facebook.com/RealMadrid/?fref=ts
Ronaldo har lige sunget "Balon d'oro, Cristiano Balon d'oro" med publikum. Elsker hans arrogance :-)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Real Madrid
-
- Offline
- Platin bruger
-
nono skrev: Festen på Bernabeu live-streames lige nu her:
www.facebook.com/RealMadrid/?fref=ts
Ronaldo har lige sunget "Balon d'oro, Cristiano Balon d'oro" med publikum. Elsker hans arrogance :-)
Det var et helt fantastisk show, som kun var Real Madrid værdigt! jeg lagde desuden også mærke til sangen med publikum, han er sku en en'er haha ;-)
No solo soy perfecto, también soy Madridista
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Real Madrid skrev:
nono skrev: Festen på Bernabeu live-streames lige nu her:
www.facebook.com/RealMadrid/?fref=ts
Ronaldo har lige sunget "Balon d'oro, Cristiano Balon d'oro" med publikum. Elsker hans arrogance :-)
Det var et helt fantastisk show, som kun var Real Madrid værdigt! jeg lagde desuden også mærke til sangen med publikum, han er sku en en'er haha ;-)
Jeg har længe ikke været så imponeret af Ronaldo, men nu erkender jeg hans storhed, som er indiskutabel. Jeg så fornyligt denne gode video af hans 400 mål for Real Madrid, som var et wake-up-call til mig. En sand stjerne.
Cristiano Ronaldo er vanvittig god - i høj grad også i de trofæfattige år. Han har stået i skyggen af Messi mellem 09' til 12' primært på baggrund af, at Barca vandt alle de store trofæer. Man må ikke glemme, hvor god han har været i snart 10 år.
Nu går jeg også lidt op i de skide Ballon d'Or titler. Hvis Messi vandt den 4 år i træk på baggrund af Barcas titler, så må Ronaldo også få den igen. Cristiano Ronaldo fortjener respekt, sikke en sportsmand.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Fondo_Sur skrev:

Tak for link. Fuldstændig uforståeligt at man, også på dette forum, hvert år skal lægge øre til hvor dårlig han er for holdet, spillet osv. Ronaldo er et kussehår fra at overtage pladsen fra Messi som den bedste fodboldspiller nogensinde. Hvis Real Madrids dominans fortsætter og Ronaldo fortsat plejer sin krop, så vil han stå som den største når han trækker sig som 35-36 årig..
Ps - videoen er jo nærmest også en tribute til Marcelo der bare leverer og leverer. Han er i min optik en af Real Madrid største spillere nogensinde.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen