Mourinho: Jeg påtænker ikke kun at vinde to CL-titler

13 år 5 måneder siden #1 af Siempre Madrid

José Mourinho er klar til morgendagens opgør i Champions League mod Manchester United.

 

Det fortalte han i dag til de fremmødte journalister på et pressemøde, som han ikke kunne undsige sig:

 

- Der er store klubber, som aldrig har vundet Champions League, store trænere som aldrig har vundet Champions League. Real Madrid har vundet ni gange, jeg har vundet to. Vi er priviligerede. Real Madrid ønsker at vinde La Décima, jeg min tredie titel. Jeg vil kæmpe indtil det sker, men om det bliver i år eller til næste år, ved keg ikke. Jeg har tillid til mit arbejde. Jeg tænker ikke på at stoppe min karriere med to CL-titler.

 

Og Real Madrid har forberedt sig grundigt til kampen, selv om Mourinho ikke vil løfte sløret:

 

- Vi har arbejdet taktisk. Journalisterne ved altid hvad vi laver. Som deres kilder, som den ene dag er mineralvand, den næste dag råddent vand, men jeg vil ikke fortælle hvad vi har lavet i dag. Vi ved, hvordan vi vil spille og det forventer vi at gøre, men vi står over for et styrket hold, som forstår at spille på flere måder. Vi er helt klare på hvad vi skal gøre. Jeg fortæller ikke min holdopstilling, men jeg ville gerne kende Manchester Uniteds og det gør jeg ikke.

 

Pepe er udtaget til kampen og han er klar til at komme i kamp:

 

- Pepe er udtaget og det er fordi han er klar til at spille. Han har været ude i lang tid, men har arbejdet hårdt for at vende tilbage. Han spillede 25 minutter i den seneste kamp. Han er udtaget og klar til at spille.

 

Det er de øvrige spillere også:

 

- Det er lettere for spillerne at sætte sig op mod store modstandere. Denne sæson har vi manglet appetit og ambitioner. Det er grunden til, at vi har mistet points mod mindre hold. I Champions League var vi nødt til at spille på et højere niveau for at få første- eller andenpladsen. Det er historien om holdet. I morgen spiller vi mod en stor rival, derfor skal vi være på niveau med dem for at få et godt resultat.

 

Vejen til et godt resultat kan meget vel gå gennem Cristiano Ronaldo, som er i særklasse i øjeblikket:

 

- Ingen af mine enorme spillere vil misforstå det, når jeg siger at Cristiano Ronaldo er den mest fantastiske spiller, jeg har haft, men jeg siger altid at jeg har været heldig. Der har været folk med hjerte. Men på det fodboldmæssige er han på et højere niveau, fordi han er en spiller af den anden verden.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum