Bitter Pepe: Jeg forstår ikke Zidane

9 år 1 måned siden #1 af Administrationen

Pepe var i går deltager i interviewet hos El Partidazo på Cadena COPE og her kom det frem, at den portugisiske forsvarer ikke fik den afsked, som han havde ønsket sig og at forholdet til Zinedine Zidane måske ikke er det bedste.

Vi bringer udpluk af interviewet her:

Tilbud om forlængelse fra Real Madrid:

- Real Madrid tilbød mig ikke en forlængelse på to år. De tilbød kun et enkelt år.

Slut på en æra:

- Det er klart, at jeg ikke fortsætter i Real Madrid. En æra er forbi og nu begynder en ny. Real Madrids handlemåde har ikke været korrekt.

Fremtid:

- Jeg har fortsat ikke skrevet kontrakt med nogen. Jeg kunne have gjort det før, men jeg ønskede at vente for ikke at skade holdet.

Paris eller AC Milan?

- Der er flere tilbud. Også fra England.

Klar til forandringer:

- Jeg har alt pakket i mit hus i Portugal, inklusive alle de titler, som jeg har vundet. Jeg er klar til forandringer.

Kampen mod Getafe:

- Jeg har altid forsvaret Real Madrid med næb og kløer. Enten vinder du eller også scorer angriberen. Forsvarerens position er meget kompliceret. Jeg har altid gået hårdt til den for at forsvare min klub. Det, som sætter en mærkat på mig, er det som skete mod Getafe. Det var en meget ondsindet handling, jeg lavede.

Problemer med skattevæsenet:

- Klubben forsvarede mig ikke i sagen med skattevæsenet. Du ved, at det kommer op hver dag og har du nogensinde set klubben forsvare mig? Det har irriteret mig. Det har gjort mig ondt. Jeg har altid forsøgt at leve op til mine forpligtelser som landsmand.

Relationen til Florentino:

- Det er en etape, som slutter og den forstår jeg som professionel.

Den bedste træner:

- Jeg kunne rigtig godt lide Benítez´ oprigtighed. Jeg identificerer mig meget med ham og det gjorde jeg ellers ikke fra starten.

Zidane:

- Jeg vil ikke beskylde nogen for noget. Det, som Zidane har opnået med Real Madrid, er spektakulært, men der er ting, jeg ikke forstår. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg forsvandt fra holdet. Men sådan er det.

Afsked med træner og klub:

- Jeg har ikke taget afsked med Zidane, for Zidane og Real Madrid vidste før jeg, at jeg skulle væk.

Tilhængere: Jeg har hele tiden vidst, at mit afskedsøjeblik ville komme. Tilhængernes afskedshyldest kommer jeg ikke til at opleve. Det er jeg ked af og tilhængerne har altid været med mig og det er det vigtigste og det vil jeg huske resten af mit liv.

Det lykkeligste øjeblik i Real Madrid:

- Hver eneste dag, jeg vågnede for at skulle til træning i Real Madrid, var specielle. At tage til Ciudad Real Madrid, spille på Estadio Santiago Bernabéu....Jeg kan ikke komme på et konkret øjeblik, jeg vælger hele perioden, som jeg har været i denne klub.

Følelser for Real Madrid:

- Jeg har givet mig maksimalt. Jeg har lagt mit blod og min sjæl i Real Madrid. Jeg er glad. Jeg har lært meget. Jeg har ikke følt mig dårligt behandlet af Real Madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 1 måned siden #2 af Gribben
Hvis det eneste springende punkt virkelig har været om en forlængelse skulle være at et eller to års varighed, så må jeg indrømme, at jeg ikke forstår nogen af parterne.
For det første forstår jeg ikke Pepe. Hvis han gerne ville have været blevet i klubben, hvorfor så ikke bare tage det ene år ekstra? Når man er kommet til det punkt i sin karriere, så er det de kortsigtede løsningers tid. Så skulle han nok få den spilletid, der ville gøre, at han bliver udtaget til VM næste år. SÅ svært er det vel heller ikke at komme på landsholdet som forsvarspiller for Portugal, og da slet ikke når man ikke har vist tegn på nedgang endnu, som jeg ikke mener, at Pepe har. Desuden tror jeg heller ikke, at vejen til spilletid ville være specielt meget kortere end eksempelvis i PSG. Så kunne man altid til samme tid næste år have talt om forlængelse på yderligere et år, hvis alt gik tilfredsstillende.

Jeg forstår dog heller ikke Real Madrid. Hvorfor dog ikke belønne en klublegende med det ekstra år, når han tydeligvis stadig har meget at byde ind med og er populær i truppen. Så kunne man måske oven i købet have tjent en skilling på ham til næste år, hvis han eventuelt blev solgt til Kina eller et andet sted, hvilket han til den tid måske ville have mindre imod, når nu VM var overstået.

Det virker som om, at der må være mere i det end bare spørgsmålet om 1 eller 2 års forlængelse. Ellers virker det lidt tosset, synes jeg.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, Halamadrid1411, Zyconith, Jelle, R7CR7GB11, Nada mas, Madrid777

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 1 måned siden #3 af El Siete
Hvorfor er det bare at klubben ikke kan give spillere, der har været her i mange år, en værdig afsked. Casillas, Raul, Ronaldo osv osv.
Hvem ved hvad der er op og ned, men som Gribben skriver, det er vist mere end 1 år der har skilt parterne ad.

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 1 måned siden #4 af -#7-
Pepe skal have tak for sin tjeneste i Real Madrid.

Men at det her nu bliver en bitter afsked er sgu ligeså meget hans egen skyld. Han ønsker klubben skulle have forsvaret ham i forbindelse med noget skattesag. Altså hvad forventer han? Et hashtag alà WeAreAllMessi? Hvad med om de her voksne mennesker fik styr på deres mange millioner, så de slap for at komme i søgelyset hos skattevæsenet.

EDIT: Og hvis han er bitter over at han ikke kunne få en kontrakt på 2 år, så må han jo se indad, hvor han især i år, har haft rigtig mange skader og dåbsattesten ikke længere siger 28 år. Jeg synes det er enormt flot af Real Madrid at man i det hele taget har tilbudt ham en forlængelse.

Derudover har man Nacho der har overhalet ham med raketfart og en ung gut i Tyskland, som nok godt kunne tænke sig at spille næste sæson i Spaniens hovedstad.

DC19
Sidste redigering: 9 år 1 måned siden ved -#7-.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 1 måned siden #5 af Kassow-Rossing

Gribben skrev: Jeg forstår dog heller ikke Real Madrid. Hvorfor dog ikke belønne en klublegende med det ekstra år, når han tydeligvis stadig har meget at byde ind med og er populær i truppen. Så kunne man måske oven i købet have tjent en skilling på ham til næste år, hvis han eventuelt blev solgt til Kina eller et andet sted, hvilket han til den tid måske ville have mindre imod, når nu VM var overstået.


Økonomisk ville det give mening at forlænge med to år efter hans salgspris grangiveligt ville blive højere end hans løn den kommende sæson.

Sportsligt ville det ikke give mening HVIS man har tænkt sig at hente to talenter til klubben i Theo og Vallejo, fordi Pepe vil tage essentiel spilletid fra talenterne.

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 1 måned siden #6 af Daniel
Tak for din enestående dedikation, Pepe. Tak for dit mandsmod, Pepe. Tak for din enorme passion, Pepe. Tak for at bære madridismoen på dine skuldre i så mange år, Pepe. Og ikke mindst tak for dine åbenlyse følelser for Real Madrid, Pepe. Ja, der er mange ting, jeg synes, at man kan takke Pepe for. Jeg beundrer ham. Virkelig meget.

Han har en psyke uden sige lige i international fodbold. Det kan der slet ikke herske nogen tvivl om. Jeg er godt klar over, at der er mange anti-madridistas og haters i al almindelighed, der vil huske Pepe for grusomheden mod Casquero og et par alternative stemplinger fra tid til anden. Det vil jeg ingenlunde huske ham for. Det er ikke det eftermæle, som Pepe, via sine fantastiske defensive evner, formåede at indprinte i min bevidsthed. Og det er jeg ham evig taknemmelig for.

Nej, jeg vil snarere huske Pepe for at lægge Casquero-episoden bag sig og blive den bedste udgave af sig selv som overhovedet muligt, en udvikling jeg mener, kulminerede under sommerens EM; Portugal havde ikke vundet EM uden Pepe. Endvidere vil jeg også huske Pepe for følgende, som portugiseren faktisk selv er inde på:

- Jeg har altid forsvaret Real Madrid med næb og kløer. Jeg har altid gået hårdt til den for at forsvare min klub.

- Jeg har givet mig maksimalt. Jeg har lagt mit blod og min sjæl i Real Madrid. Jeg er glad. Jeg har lært meget. Jeg har ikke følt mig dårligt behandlet af Real Madrid.


Han var - ja, det er vel den rigtige form at bruge nu? - en fantastisk forsvarsspiller i Real Madrid. Han var en frontfigur. Og han er i min beskedne verden en vaskeægte Real Madrid-legende og blandt Kongeklubbens bedste centrale forsvarsspillere nogensinde; han er i min personlige top-5.

Sergio Ramos, Fernando Hierro, Manuel 'Manolo' Sanchís, José Santamaría og Pepe. Det er de fem bedste forsvarsspillere i Real Madrids historie, hvis I spørger mig, og så kan I selv undersøge, hvilket koryfæer jeg rangerer portugiseren over. Det er nogle heftige historiske spillere.

3 La Liga
2 Copa del Rey
3 Champions League
2 Spanske Super Cup
1 Europæisk Super Cup
2 VM for klubhold

Han har vundet alt med Real Madrid. Endda flere gange, og han sluttede det hele flot af med El Doblete, om end hans andel i denne historiske triumf ikke var den mest markante, men han var med. Jeg havde gerne set, at Real Madrid havde langt to år mere over disken til Pepe. Så dygtig er han, men jeg erkendte forlængst, at parterne ikke ville blive enige om en ny kontrakt.

Held og lykke på din videre rejse, Pepe!
Følgende bruger(e) sagde tak: Gribben, Zyconith, Kimbo, AmorMadrid

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Brylle
  • Gæst
  • Gæst
9 år 1 måned siden #7 af Brylle
Besvaret af Brylle på emne Bitter Pepe: Jeg forstår ikke Zidane
Klublegender som Pepe skal behandles godt og med respekt, men det er ikke ensbetydende med, at man skal forlænge af den grund. Jeg har det på samme måde som Daniel i forhold til Pepe, men jeg synes, at det er en super timing at sige farvel nu. Vi står med en spiller, der potentielt snart kan få problemer med at følge med (selvom han ikke har vist tegn på det), han er oftere skadet og vigtigst af alt: Vi har Vallejo som vender tilbage og Varane, der snart skal ind og have lov til at blive fuldkommen fast mand, så han kan bygge endnu mere på sin udvikling. Jeg synes stadig, at han mangler lidt for at være helt oppe blandt de bedste forsvarsspillere, men denne sæson har vist, at vi kan leve med at vente på det sidste. Kabalen går i mine øjne op, hvis Vallejo erstatter Pepe nu, så vi stadig har 4 til centerforsvaret, som er af høj kvalitet.

Derfor har det mere med tilgange at gøre end Pepe selv, at timingen er rigtig fin. Pepe bør æres for, hvad han har gjort (mere end han er blevet), og det er en profil, der i den grad har givet alt for Real Madrid. Hellere stoppe på toppen end et minde om en spiller, der bare ikke kunne være med længere. Ramos, Varane, Nacho og Vallejo lyder rigtig godt, selvom Pepe er et niveau over 3 af disse. Sæsonen har vist, at det er til at overleve.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 1 måned siden #8 af SR4
Desværre Pepe, men du lyder ikke til at have noget at være sur over.
Klubben tilbyder 1 år og det er altså på baggrund af flere faktorer, som der bare må respekteres. Vi har en masse talent på den position på vej og vi kan simpelthen ikke blokere pladserne blot fordi du har været en fantastisk spiller de forgangende år.
Han har ikke rigtig vist noget fald i niveau, men spillere i den alder oplever mange gange pudsige fald i niveau og det er ikke altid langsomt nedadgående. Man har nogle sportslige visioner og Pepe er desværre bare en meget korttidsløsning.

Det med skattesagen er jo bare ren latterligt. Nu ved jeg egentlig ikke hvor meget fokus der har været, men klubben skal simpelthen ikke gå ud og støtte spillerne i deres skattesager. Det har vi Barcelona til. Det er simpelthen ikke klubbens problem, så der må han hellere sætte hans advokater på overtid for at bevise han er uskyldig, fremfor Real blindt skal støtte omkring noget de sikkert ingen indsigt har i.

Og hvorfor er han sur over at han langsomt falder ud af holdet? Det er vel meget normalt at man på trods af at vise højt niveau, bliver langsomt spillet ud, når man er 34 og man samtidig har et megatalent i 20'erne. Det her Real-projekt er langsigtet og større end at vi har en spiller der er god her og nu.

Det er også i sig selv lidt modsigende han gerne vil have en længere kontrakt, men samtidig kan se, at han er på vej til mindre spilletid.

Pepe vil blive husket som en stor spiller og har gjort meget for klubben. Så forhåbentlig dør de her udtalelser ud. Jeg er ret sikker på han bare er meget ked af at forlade den klub han har været i de sidste 10 år. Me enhver kan se han ikke er rationel på nogen som helst måde.
Følgende bruger(e) sagde tak: Kassow-Rossing, Rado

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 1 måned siden #9 af Daniel
Følgende bruger(e) sagde tak: Zyconith

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 1 måned siden #10 af Vinícius

Daniel skrev: Et fint skriv af Sid Lowe: www.theguardian.com/football/blog/2017/j...drid-hannibal-lecter


:'(

Jeg forstår heller ikke Zidane. Klubben behandler sine legender dårligt. Når Ronaldos kurve går ned, vil vi se det samme. Kynisk og klamt. Alonso så lyset, og skiftede før han fik den kolde skulder.

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 1 måned siden #11 af SR4

Kratmus skrev:

Daniel skrev: Et fint skriv af Sid Lowe: www.theguardian.com/football/blog/2017/j...drid-hannibal-lecter


:'(

Jeg forstår heller ikke Zidane. Klubben behandler sine legender dårligt. Når Ronaldos kurve går ned, vil vi se det samme. Kynisk og klamt. Alonso så lyset, og skiftede før han fik den kolde skulder.


Det er stadig en stor myte at Real skulle behandle legenderne dårligt.
Og det er ALTID samme eksempler.

Raul, som først blev solgt EFTER sæsonen var slut. Og som alligevel senere fik sin testimonal-kamp.
Og Casillas, som nok er den eneste reele legende der er blevet behandlet dårligt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 1 måned siden #12 af Vinícius

SR4 skrev:

Kratmus skrev:

Daniel skrev: Et fint skriv af Sid Lowe: www.theguardian.com/football/blog/2017/j...drid-hannibal-lecter


:'(

Jeg forstår heller ikke Zidane. Klubben behandler sine legender dårligt. Når Ronaldos kurve går ned, vil vi se det samme. Kynisk og klamt. Alonso så lyset, og skiftede før han fik den kolde skulder.


Det er stadig en stor myte at Real skulle behandle legenderne dårligt.
Og det er ALTID samme eksempler.

Raul, som først blev solgt EFTER sæsonen var slut. Og som alligevel senere fik sin testimonal-kamp.
Og Casillas, som nok er den eneste reele legende der er blevet behandlet dårligt.


Mon ikke også du kommer med de samme eksempler på dem, der blev behandlet godt? [/

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum