Tejero kan blive "den nye Nacho"

9 år 1 måned siden #1 af Administrationen

Real Madrid er voldsomt engagerede i jagten på talenter overalt i verden, men man glemmer ikke at kigge i egne rækker.

Her har højrebacken, Álvaro Tejero gennem flere sæsoner imponeret og det kan nu give ham chancen i førsteholdstruppen i løbet af sommeren.

Tejero er egentlig en af ”Zidanes drenge”, for den franske mestertræner havde ham som sikker mand på holdkortet, da han selv trænede Real Madrid Castilla og det skyldes i høj gra, at Tejero kan bruges på flere forskellige pladser og altid leverer på højt niveau.

Det gav ham debut på førsteholdet under Rafa Benítez i den famøse udekamp mod Cádiz i Copa del Rey, som senere endte med Real Madrid-exit på grund af ulovlig brug af Cheryshev.

Álvaro Tejero har været i Real Madrid siden 2005 og den unge back betegnes som den nye Nacho, altså en forsvarsspiller som kæmper sig hele vejen gennem ungdoms-systemet for at ende i førsteholdstruppen.

Han har kontraktudløb næste år, men der forventes ikke at blive problemer med at forlænge kontrakten, for det regnes for givet, at han skal med på sommertur til USA igen denne sommer, ligesom han var sidste år og måske kaster det denne gang en fast plads i førsteholdstruppen af sig.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 1 måned siden #2 af Kassow-Rossing
"Álvaro Tejero har været i Real Madrid siden 2005 og den unge back betegnes som den nye Nacho, altså en forsvarsspiller som kæmper sig hele vejen gennem ungdoms-systemet for at ende i førsteholdstruppen."

Og den nye Nacho, som er en spiller, der kan dække mange pladser og altid kæmper for den hvide trøje, når han får chancen.

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 1 måned siden #3 af Fondo_Sur
Godt nok en vild trup, holdet er ved at få. Talentet på ungdomsholdene er meget højt!

Min favorit er pt. Oscar Rodriguez fra Guti's hold. Anfører, nr. 10 og central midtbanespiller.



Weltklasse, som tyskerne siger det. Al held til Real Madrid i det forestående årti og generationsskifte. Det ser meget lovende ud.
Sidste redigering: 9 år 1 måned siden ved Fondo_Sur.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum