Farvel til Pepe efter 10 år

9 år 1 måned siden #1 af Administrationen

Pepe har i dag sidste arbejdsdag som Real Madrid-spiller og efter 10 år i klubben er det slut.

Parterne har ikke kunnet nå til enighed om længden på portugiserens kontrakt og derfor står samarbejdet til at ophøre ved midnatstid.

Den portugisiske forsvarer har ikke nået at få sagt ordentligt farvel til Estadio Santiago Bernabéus publikum og det ønsker Real Madrids sportslige ledelse naturligvis at råde bod på og derfor planlægger man en farvel-seance i præsident-logen i løbet af sommeren, sådan som man tidligere har gjort det med legender som Casillas, Raúl og Guti, hvor det heller ikke var muligt at give dem en afsked med klubben i løbet af en kamp.

Det er fortsat uvist hvor 34-årige Pepe fortsætter karrieren.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 1 måned siden #2 af Mathiaska
Meget vemodigt hvis i spørger mig. Han er vokset absurd som spiller de seneste 3 år og har været afgørende i nyere tids titelhøst. Især 15/16 sæsonen glemmer jeg ham aldrig for.

Held og lykke hvad end fremtiden bringer Pepe!
Følgende bruger(e) sagde tak: Zyconith, MMM, Pelle

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum