Marcos Llorente: Jeg er klar til førsteholdet
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
Marcos Llorente har fået vished for, at han bliver en del af Real Madrid-truppen til den kommende sæson.
Det fortæller han i et interview med spanske Marca, som vi bringer et uddrag af her:
Har du fået nogen besked fra Real Madrid?
- Jeg har snakket med klubben. Min udlejning til Alavés er slut og nu har jeg en gældende kontrakt med Real Madrid. De har fortalt mig, at jeg bliver indlemmet i truppen til turen til USA efter min ferie. Min drøm har altid været at triumfere i Real Madrid og jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at det sker. Klubben har ikke snakket med mig om udlejninger eller salg. De har sagt til mig, at jeg er en del af truppen og at jeg bliver indlemmet til turen.
Kan du sige, at du er Real Madrid-spiller i den kommende sæson?
- Ja, det er hvad klubben har meddelt mig. De har formidlet den tillid de har til mig. Jeg ved, at de bedste spillere i verden er i Real Madrid, at de kommer fra at have spillet en stor sæson og at det er et fuldent hold. Det bliver svært. Men jeg er her af samme grund, jeg ønsker at arbejde og ofre mig for at forsøge at opfylde min drøm.
Niveauet i Real Madrid er meget højt. Er du klar til at kæmpe for en plads?
- Ja. Jeg tror, at der var lidt tvivl sidste år om jeg kunne konkurrere om en plads i verdens bedste klub, men dette år i Alavés har bekommet mig rigtig godt, særligt for at vise, at jeg er i stand til det og at jeg kan opnå at opfylde min drøm.
Denne tvivl eksisterer ikke mere?
- Nej, det har jeg bevist, det har været et rigtig godt år. Jeg havde forventningen om at lade det kulminere med EM-sejr, men jeg må værdsætte at jeg har haft en stor sæson og at jeg er klar til at vende tilbage.
Det faktum, at Zidane giver chancer til alle og at for eksempel Asensio går fra ikke at spille til at spille afgørende kampe, giver det respekt i forhold til det, du går i møde?
- Mere end det animerer mig, så beroliger det mig. At træneren bruger rotationer, at han værdsætter alles arbejde, at der bliver muligheder, det beroliger mig. Jeg vil arbejde hårdt og ofre mig, som jeg har gjort hele livet for at forsøge at udnytte det. Det var overraskende som holdet forandrede sig næsten fuldstændigt i LaLiga, men det har vist sig, at han ønskede at holde alle klar, derfor har Real Madrid de bedste spillere i verden og hvis det ikke er 11 stamspillere, som starter inde, så kommer der 11 andre, som er rigtig gode og som kan konkurrere mod et hvilket som helst andet hold.
Føler du et større pres ved at komme til et hold, som er forsvarende spanske mestre, forsvarende CL-vindere og VM-vindere?
- Nej, man fortæller mig altid om nerver og pres...jeg har været heldig, for jeg er en ung spiller, som ikke bliver nervøs og som ikke bliver påvirket af presset. Når jeg går på banen, glemmer jeg alt, lægger alt det udenoms til side og koncentrerer mig om fodbold. Og jeg er glad for at komme til et hold, som har opnået alt det. Forhåbentlig kan vi gentage det.
I hvilken facet er du bedst, defensivt eller offensivt?
- For to år siden så jeg mig som mest komplet offensivt, men i år tror jeg at det er mest defensivt. Jeg har udviklet mig meget, har læret voldsomt meget taktisk, takket være Pellegrino (Hans træner i Alavés, red.) og af Manu García, anføreren, som har lært mig meget, de har gjort at denne offensive facet ser man mindre og i stedet lægger man mere mærke til den defensive facet. Jeg opnåede at blive den bedste bolderobrer (den bedste i LaLiga, red.), jeg har forbedret min taktiske deltagelse i spillet og har udviklet mig meget. Udover det de har lært mig, har jeg også udviklet mig via fysisk træning, som har gjort det muligt at blive bedre.
Konklusion: Nu er det ikke kun Casemiro, som kan give balance...
- Min funktion er den samme, at give balance og beskytte positionen. Real Madrid har rigtig gode folk helt fremme og hver og en skal kende sit arbejdsområde. Mit er at arbejde og erobre bole og gøre det let for de andre at gøre det svære.
Du var selv bænkevarmer på Castilla-holdet, da Zidane var træner...
- Jeg kom fra Juvenil-holdet og begyndte optakten med Ancelotti. Jeg spillede de første 4-5 kampe og derefter røg jeg ud i kulden. Det var trænerens afgørelse. Han mente, at en holdkammerat var bedre (Lucas Torró, som i forgangne sæson var udlejet til Oviedo, red.) og der var ikke andet at gøre end at respektere det og fortsætte med at arbejde.
Husker du nogen samtaler med Zidane?
- Dengang snakkede Zidane og jeg rigtig meget sammen og han fortalte mig, at han syntes at holdkammeraten var bedre på min position, at han var mere stærk defensivt...Han kunne bedre lide ham. Han skulle heller give mig mange forklaringer. Jeg accepterede det, fortsatte med at træne og til sidst endte jeg med at spille 20 kampe, så det var ikke et tabt år og jeg blev stamspiller og fik næsten alle kampe.
Har du udset dig et rygnummer?
- Nej, jeg er Canterano og kommer som ny til førsteholdet, så jeg tager det nummer jeg får udleveret og accepterer det uden problemer.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Kassow-Rossing
-
- Offline
- Bruger er blokkeret
-
Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Kassow-Rossing skrev: Han virker som en gut, der har selvtilliden i orden. Hvad tænker I andre om interviewet og vores kommende midtbanespiller?
Hans mindset er en storspiller værdig.
Spørgsmålet er bare om hans fodboldkunstskaber rækker. Forhåbenligt har han i praksis en Nacho/Casemiro/Lucas/Carvajal indstilling for så bliver han god for Real Madrid med tiden!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Fondo_Sur skrev:
Kassow-Rossing skrev: Han virker som en gut, der har selvtilliden i orden. Hvad tænker I andre om interviewet og vores kommende midtbanespiller?
Hans mindset er en storspiller værdig.
Spørgsmålet er bare om hans fodboldkunstskaber rækker. Forhåbenligt har han i praksis en Nacho/Casemiro/Lucas/Carvajal indstilling for så bliver han god for Real Madrid med tiden!
Jeg glæder mig virkelig til, at se mere til ham.
Med den indstilling han fremtoner med i interviewet, skal han nok komme frem. Det må være en fryd for Zidane, at have spillere med den indstilling. Vi burde kunne give ham nok minutter, qua hans plads nok bliver backup for Casemiro og han derfor ikke skal kæmpe med andre der. Det blir spændende.
Det kan godt være, at jeg ikke altid har ret, men jeg tager aldrig fejl...
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
