Spillerpræsentation: Jesús Vallejo
Hvem er Real Madrids nye midterforsvar, Jesús Vallejo?
Jesús Vallejo er en rigtig Zaragoza-dreng. Således blev spanieren født i den autonome spanske region d. 5. januar 1997. Ti år senere blev han indlemmet i Zaragozas ungdomsakademi, hvor han imponerede stort fra dag ét. Ja, han imponerede faktisk så meget, at Zaragoza kastede en ny aftale efter ham seks år senere i 2013 for at sikre sig de fremadrettede rettigheder på spilleren.
Jesús Vallejo viste allerede som ung knægt i Zaragozas ungdomsafdeling tegn på veludviklede lederevner. Derfor var det også naturligt for klubben at rykke midterforsvaren direkte fra Juvenil A-holdet og op til førsteholdet i sommeren 2014, hvor han debuterede i en 0-0 forestilling mod Recreativo de Huelva i Spaniens anden bedste række.
I samme sæson blev Jesús Vallejo udpeget som kaptajn af Zaragozas træner, Ranko Popovic. En beslutning hele truppen bakkede op om. Og for at toppe kransekagen, så skrev kæmpetalentet også kontrakt med Real Madrid om sommeren efter sin debutsæson, hvor madrilenerne indvilligede i at leje ham tilbage til Zaragoza den første sæson – det kan man kalde en kometkarriere. Vallejo nåede alt i alt spille 54 kampe for Zaragoza inden fodboldkarrieren tog ham til en anden destination uden for Spaniens grænser.
Vallejos spillestil; den naturlige leder
Jesús Vallejo er først og fremmest en utrolig intelligent spiller og karakterstærk, hvorfor han selvsagt er den naturlige leder på et hvert mandskab.
Defensivt er Real Madrids nye midterforsvars største svaghed umiddelbart, at han kun måler 183 cm, hvorfor han heller ikke er videre dominerende i luftrummet – et aspekt han skal arbejde ihærdigt på at forberede. Vallejo besidder dog en hurtighed, der matcher de fleste topangribere, hvilket kompenserer for de manglende centimeter. Endvidere er han en no-nonsense midterstopper, der er dygtig til at læse og bryde spillet, hvorfor han også har mange interceptions gennem en sæson.
Offensivt, eller på bolden om man vil, er Vallejo ganske traditionel i et spansk øjemed. Således er han med sin fodboldintelligens dygtig til at drive bolden fremad, ligesom han ofte rammer sine medspillere rundt på banen – han snittede en afleveringsprocent på 85,2% for Frankfurt på gennemsnitligt 50,2 afleveringer pr. kamp. Kun spillere som Süle, Hummels og Danmarks egen AC var spanieren bedre på dette område.
Og hvem kommer man til at tænke på ved denne beskrivelse? Ingen ringere end El Capitán, Sergio Ramos. Vallejo minder på mange måder om en ung Ramos, om end førstnævnte er en kende mere ”intelligent”, hvorfor han da heller ikke tilrager sig ret mange gule og røde kort. Endvidere kan Vallejo også stå en højreback, som han ved flere lejligheder har gjort for Frankfurt.
Frankfurt; et fremragende valg!
Og hvis du tænker: Hvorfor var det et fremragende valg, så taler ovenstående for sig selv.
Efter sin udlejning til barndomsklubben Zaragoza valgte Real Madrid at lade Vallejo genudleje for at give spilleren de bedst mulige kår for at udvikle sit enorme talent yderligere. Denne gang drog spanieren dog på et lille eventyr i lidt mere uvante rammer, da Frankfurt bød sig til og Vallejo har da også efterfølgende udtalt, at han, set i bakspejlet, var glad for Real Madrids beslutning om at sende ham afsted til tysk fodbold for at blive en uvurderlig erfaring rigere.
Vallejo fulgte Carvajals eksempel og imponerede….. alle!
Således bliver spanierens sæson i Frankfurt og tysk fodbold i al almindelighed bredt beskrevet som en endimensionel succes. Og Frankfurts iltre kroatiske træner kaldte endda Vallejo for "latterlig god". Det kan nok blive lidt pladderromantisk at tale om åbenbaringer, men ligesom Theo var en af spansk fodbolds største åbenbaringer, så var Vallejo en af tysk fodbolds største åbenbaringer. Ja, tallene i ovenstående grafik taler for sig selv.
Jesús Vallejo dannede makkerpar med den bund rutinerede argentiner, David Abraham, og sammen var de medvirkende til, at Frankfurt startede som lyn og torden og for en kort stund blandede sig i toppen af tysk fodbold - det endte som bekendt med en godkendt 11. plads og en plads i den tyske pokalfinale, hvor Dortmund over 90 min. var en for stor mundfuld for Niko Kovac tropper. Men vigtigst af alt, så fik Vallejo bevist sig tilstrækkeligt frem til, at Real Madrid valgte at indlemme ham i truppen til den kommende sæson.
Real Madrid; har vi at gøre med en ny Hierro?
Uha. Det er et spørgsmål med mange fremtidige forpligtelser. Vallejo er måske, måske ikke, den nye Hierro, men han er kommet til Real Madrid med en agenda om at spille sig ind i startopstillingen hurtigst muligt, ligesom han havde for vane i såvel Zaragoza som Frankfurt. Vallejo overtager Pepes rolle i truppen, som udgangspunkt, og så er det op til ham selv at bevise, at han skal være foran Bernabéu-darlingen Nacho og Zidane-darlingen Varane om pladsen ved siden af Ramos i midterforsvaret.
Der vil med overvejende sandsynlig gå lidt tid.
For i lighed med alle Real Madrids foreløbige erhvervelser denne sommer, så er Vallejo købt ind med store fremtidsperspektiver, hvor han først og fremmest skal lære af nogle af verdens bedste spillere den kommende sæson, for at blive kørt i stilling til på sigt at overtage tjansen i midterforsvaret fra Ramos, når El Capitán langt ude i fremtiden stiller støvlerne på hylden.
Når det er sagt, så skal Vallejo nok få sine minutter på grønsværen allerede i indeværende sæson. Zidane er en mester i at rotere sine spillere, og det kommer Spaniens største forsvarstalent til at nyde godt af i verdens største klub.
Vallejos internationale karriere
Med Jesús Vallejos officielle indlemmelse i Real Madrids førsteholdstrup er forsvarsspilleren rykket tættere på ambitionen om en dag at repræsentere det spanske A-landshold; debuten har midterstopperen stadig til gode. Men det ikke en skam, for Spanien har nogle stærke spillere i netop midterforsvaret, som er Real Madrid-nyerhvervelses foretrukne position på grønsværen, hvor Ramos og Pique sidder tungt på de to positioner. Når det er sagt, så er Real Madrid et skridt nærmere drømmen, hvilket en spiller som Asensio allerede er et bevis på.
På U-landsholdsniveau har Jesús Vallejo omvendt en enorm erfaring. Således debuterede han under Santi Denias ledelse på såvel u/16 som u/17-landsholdet i en alder af 16 år og spillede én kamp på førstnævnte niveau og tre kampe på sidstnævnte niveau. Godt halvandet år efter sin debut på det spanske u/16-landshold valgte den daværende, og nuværende, u/19-landsholdstræner Luis de la Fuente at debutere den talentfulde midterforsvar som bare 17-årig. Jesús Vallejo var med til at vinde u/19-EM i sommeren 2015 – han scorede endvidere to mål på u/19-niveau og spillede elleve kampe. Den talentfulde midterforsvar debuterede kun fire måneder efter sin debut på u/19-landsholdet, på u/21-landsholdet under Albert Celades ledelse – han er der endnu. Han har ind til nu spillet elleve kampe for u/21-landsholdet, hvor han denne sommer var med til at vinde – eller tabe om man vil – sølv ved u/21-EM i Polen.
Skribentens forventninger.
Lad mig slå det fast med det samme: Jeg er svært begejstret for Real Madrids transferstrategi med at hente nogle af verdens største talenter og særligt de spanske talenter tiltaler mig: Jesús Vallejo, Marcos Llorente – han bliver snart præsenteret på madridista.dk – og Dani Ceballos bliver alle store Real Madrid-spillere i fremtiden og det vil I også kunne mærke, når I læser mine forventninger om disse spillere.
Nå, tilbage til Vallejo.
Når man har så mange af de samme karakteristika, som Real Madrids nuværende kaptajn, Sergio Ramos, og Vallejo kommer til at have netop El Capitán som sin fremtidige læremester, så er det svært ikke at have enorme forventninger til Vallejos fremtid i Real Madrid. Spanieren har så få mangler i sit spil, og dem han har, kompenserer han for ved at have andre exceptionelle færdigheder, så som hurtighed, placeringsevne mm.
Vallejos modenhed i en relativ ung fodboldalder gør mig overbevist om, at vi har med et helt ekstraordinært talent at gøre, der på sigt kommer til at bære anførerbindet i Real Madrid i fremtiden. Spanierens kløgt, taktiske evner og veludviklede fodbold-IQ er alle egenskaber, der kendetegner nogle af Real Madrids allerstørste midterforsvarer gennem tiden, og når Vallejo en dag langt ude i fremtiden ser tilbage på sin karriere, vil han være at finde blandt disse. Det kan der slet ikke herske nogen tvivl om.
Vi bringer her et uddrag af nogle af Vallejos egenskaber:
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Kassow-Rossing
-
- Offline
- Bruger er blokkeret
-
Carvajal kan dække højre back.
Ramos kan dække højre back.
Vallejo kan dække højre back.
Nacho kan dække højre back.
Theo kan dække højre back.
Achraf kan dække højre back.
Og de andre, der ikke dækker backen, kan dække de resterende pladser i forsvaret.
Lad os få 2/3 af prisen tilbage for Danilo og giv plads til de nye talenter, som vi skal bygge fremtiden på.
Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Kassow-Rossing skrev: Okay jeg er med på bølgen: Afsted med Danilo!
Carvajal kan dække højre back.
Ramos kan dække højre back.
Vallejo kan dække højre back.
Nacho kan dække højre back.
Theo kan dække højre back.
Achraf kan dække højre back.
Og de andre, der ikke dækker backen, kan dække de resterende pladser i forsvaret.
Lad os få 2/3 af prisen tilbage for Danilo og giv plads til de nye talenter, som vi skal bygge fremtiden på.
Selv om Ramos startede i Real som en højre back, og var tiltænkt at overtage pladsen fra legendariske Salgado, så har han vel ret beset ikke så meget som rørt den højre back med en ildtang, siden Mourinho, hvor han fik nogle enkelte kampe dér. Og med god grund, Ramos er en meget bedre central forsvarsspiller, end han nogensinde var som Back.
Achraf har vel ikke bevist nok endnu, selv om han måske er et stort talent.
Jeg kan godt se din pointe med at vi altid ville kunne finde én til at spille positionen, men udover Nacho (Måske Vallejo? kan ikke vurdere ham endnu) er de bud måske en mulighed men ikke rigtig gode. Det ville give god mening at beholde Danilo. Måske har han ikke levet op til de forventninger hans pris foreskrev, men jeg synes han steppede sit game gevaldigt op de sidste måneder af sidste sæson. Og lige da han kom til klubben under Rafa, synes jeg faktisk han spillede stort set lige op med Carvajal (de første par måneder kun!).
Ergo, Carvajal er det klare første valg, og pt meget bedre end Danilo. Men vi kan vel ligeså godt beholde ham, og lade de andre spillere spille deres bedste position.Vi får jo alligevel ikke særlig mange penge for ham, og jeg tror godt han kan leve med at være 2. violin.
Når det er sagt er jeg meget spændt og forhåbningsfuld over Vallejo. Jeg glæder mig især til at se ham og Llorente i den hvide trøje, og se om de kan leve op til deres skrevne potentialer. Det kunne tegne til at vi har fået en rigtig god forsvarsspiller for de næste mange år.
Hvis Zidane bare rotere fornuftigt, og har sit udgangspunkt uden BBC, men med en 10'er/Diamant så tror jeg vi får en rigtig god sæson, og en rigtig stærk trup.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
