Madridista.dks rangliste 16/17: 27-21

9 år 2 uger siden #1 af AmorMadrid

Eftersom den nye sæson kommer tættere og tættere på, og preseason turen til USA er gået i gang, bringer vi her en liste med de bedst præsterende spillere fra den forgangne sæson.

Gennem hele sæsonen er hver enkelt spiller i truppen blevet nøje vurderet af brugerne på madridista.dk. Det har efter hver kamp resulteret i en karakter (1-5) til den enkelte spiller. Et gennemsnit er herefter blevet udregnet samlet for hele sæsonen men også for de enkelte turneringer. Her bringer vi så en rangliste, som har til formål at vise hvilke spillere der bliver højest værdsat af brugerne, og samtidig hvilke der ikke har imponeret.

Listen er delt op i tre dele, hvor den første indeholder spillerne fra 27-21, den næste 20-11, og til sidst 10-1 som vil blive udgivet over de næste tre dage på samme tid. Der er iøvrigt blevet opstillet en præmis om, at spillerne skal have spillet minimum 5 kampe. De spillere som ikke har, vil blive placeret i bunden af ranglisten uagtet deres samlede karakter.

27-24. Yanez, Tejero, Enzo, Ødegaard

Alle fire spillere fik chancen i Copa Del Rey hjemmekampen mod Leonesa, derudover var det kun Tejero som fik spilletid igen nemlig i udebanekampen mod Deportivo.

Gik man udelukkende ud fra karakteren, ville alle fire spillere placere sig blandt toppen af ranglisten, hvor de henholdsvis har fået karakteren 3,00 – 3,25 – 3,8 – 3,9. Det har selvfølgelig været svært at få et ordentlig indblik i de nævnte spillere, da det har været på et så tyndt grundlag, men talentet er der, så mon ikke vi kommer til at se mere til dem i fremtiden.

 

23. Bale – 2,33

At det har været en skuffende sæson for waliseren er vidst en underdrivelse. Måske har denne karakter også båret præg af nogle forståelige men høje forventninger, som han slet ikke har formået at indfrie. Men uanset hvordan man kigger på det, vil det nok være svært at forsvare det lave niveau, han har vist sæsonen igennem.

Bale startede ellers sæsonen fint ud, og fortsatte nogle af de takter som blev set forrige forår, og også under sommerens EM hvor han endte med at blive en af de helt store profiler. Her viste han takter som godt kunne pege på, at han var klar til at tage over for Ronaldo. Dette har han dog ingenlunde vist i den forhenværende sæson, og der er stadig lang vej for Bale, før man kan sætte sin lid til, at han skal være holdets frontfigur. Spørgsmålet er om han nogensinde finder det niveau, eller om det eventuelt bliver i en anden klub.

La Liga: 2,33

Champions League: 2,34

Copa Del Rey: N/A

Vigtige kampe: 2,25

Kampens spiller: 1

Månedens spiller: 0

22. Benzema – 2,41

Benzema er en af de spillere, som i den grad har delt vandene blandt de danske madridistas. Hans placering på denne liste kunne dog godt tyde på, at han overordnet set har haft en skuffende sæson. Snakken om en ny angriber har da også i den grad taget til, men som det ser ud nu, virker Benzemas startplads forholdsvis sikker til den kommende sæson.

Han har gennem hele sæsonen skulle kæmpe med Morata om spilletiden, men selv efter lange formdyk fra franskmanden, blev han foretrukket som den startende 9’er i Real Madrid.

Benzema var også særdeles svingende hele sæsonen igennem, hvor han bl.a. blev månedens spiller i december med en karakter på 3,5, for så derefter at ryge ned igen på 1,5 i januar, som så også var den, med afstand, laveste karakter den måned.

La Liga: 2,23

Champions League: 2,67

Copa Del Rey: 2,17

Vigtige kampe: 2,62

Kampens spiller: 5

Månedens spiller: 1 (December)

 

21. Danilo – 2,46

Spilleren som mange sandsynligvis havde udset en plads i bunden af ranglisten er nu blevet placeret. Det har især været kampene sidst på sæsonen, der har trukket Danilo det lille stykke op ad listen. For han viste netop bedre takter sidst på sæsonen, til gengæld ville alt andet også virke decideret håbløst efter det ekstremt lave niveau, han lagde for dagen tidligere på sæsonen.

Men som sagt fik han spillet sig op, og den generelle holdning har også ændret sig fra, at Danilo skulle så langt væk fra klubben som muligt, eller hvis man var heldig så en anden klub i Spanien, til at man er tilfreds med at beholde ham som backup til Carvajal – som lige netop er det han er, backup, og meget mere vil han heller ikke blive i fremtiden, hvis man tager udgangspunkt i præstationerne fra den forrige sæson. Specielt ikke hvis verdens bedste højreback, Carvajal, stadig er at finde i klubben, og alt andet virker da på nuværende tidspunkt yderst usandsynligt.

Graf over Danilos udvikling gennem sæsonen:

Som grafen viser, steg Danilos gennemsnitlige karakter, hvor han også til sidst endte med at have meget få bundkarakterer.

La Liga: 2,62

Champions League: 2,23

Copa Del Rey: 2,06

Vigtige kampe: 2,70

Kampens spiller: 0

Månedens spiller: 0

Følgende bruger(e) sagde tak: El Siete

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 uger siden #2 af SR4
Kan vi få indblik i hvad "vigtige kampe" dækker over? Hvilke kampe drejer det sig om? Ellers har vi ingen chance for at vide om den kategori overhoved er brugbar.

Ellers rigtig fedt intiativ.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 uger siden #3 af ChrillRM14

SR4 skrev: Kan vi få indblik i hvad "vigtige kampe" dækker over? Hvilke kampe drejer det sig om? Ellers har vi ingen chance for at vide om den kategori overhoved er brugbar.

Ellers rigtig fedt intiativ.

docs.google.com/spreadsheets/d/1bVuuiF96...NDe_uYp5Y/edit#gid=0

Følg linket
Her burde det fremgå, hvis man scroller lidt længere rundt i dokumentet, hvad de "vigtige kampe" dækker over :)
Det dækker generelt over El Clasico, CHL-knockout-kampe, El Derbi og store udekampe i ligaen.

The Madrid shirt is white, can be stained with mud, sweat and even blood but never with shame - Santiago Bernabeu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 uger siden #4 af AmorMadrid

SR4 skrev: Kan vi få indblik i hvad "vigtige kampe" dækker over? Hvilke kampe drejer det sig om? Ellers har vi ingen chance for at vide om den kategori overhoved er brugbar.

Ellers rigtig fedt intiativ.


De "vigtige kampe" er valgt ud fra sværhedsgraden og vigtigheden af kampen. Jeg valgte 17 kampe inden sæsonstart, som derefter blev betegnet som vigtige. Det dækker både over de svære liga kampe, men også de sene runder af CHL og CDR.

Liste over vigtige kampe:
Dortmund ude og hjemme, Atletico ude og hjemme, Barca ude og hjemme, Sevilla ude, Villarreal ude, Bilbao ude, CHL kvart semi og finale, CDR semi og finale.

De er som sagt blevet valgt af mig, og jeg vil meget gerne høre forslag til næste sæson, hvis man mener det skal gøres anderledes, eller hvis der er nogen kampe som man synes burde gå ind unde kategorien "vigtige kampe".
Følgende bruger(e) sagde tak: ChrillRM14

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 uger siden #5 af RobertoCarlos
Er Valencia ude ikke en "vigtig" kamp? De har været elendige i den her sæson, men det plejer at være en svær kamp, desværre.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 uger siden #6 af AmorMadrid

RobertoCarlos skrev: Er Valencia ude ikke en "vigtig" kamp? De har været elendige i den her sæson, men det plejer at være en svær kamp, desværre.


Jo, du har ret, den kunne sagtens være blevet betegnet som vigtig. Jeg valgte den bare fra, pga. deres lave niveau sæsonen forinden.
Men jeg vil da helt klart også tage den med i betragtningen fra næste sæson.
Følgende bruger(e) sagde tak: RobertoCarlos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 uger siden #7 af RobertoCarlos

AmorMadrid skrev:

RobertoCarlos skrev: Er Valencia ude ikke en "vigtig" kamp? De har været elendige i den her sæson, men det plejer at være en svær kamp, desværre.


Jo, du har ret, den kunne sagtens være blevet betegnet som vigtig. Jeg valgte den bare fra, pga. deres lave niveau sæsonen forinden.
Men jeg vil da helt klart også tage den med i betragtningen fra næste sæson.

Jeg forstår rationalet, da Las Palmas og Celia Vigo ude også kunne klassificeres som vigtige kampe, men sådan kunne man blive ved indtil at der nærmest kun er Eibar tilbage (som BTW. har haft en fantastisk sæson ift. budgettet).

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum