Theo: Jeg er glad for at have spillet min første kamp
Theo leverede en rigtig fin indsats i sin første kamp som Real Madrid-spiller.
Theo Hernández debuterede i går aftes i Real Madrid-trikoten, da Real Madrid mødte Manchester United i årets første træningskamp, og det var en glad venstreback, der efterfølgende mødte pressen.
- Jeg er meget glad for at have spillet min første kamp for Real Madrid, hvor jeg fremtvang et straffespark, som medvirkede til udligningen, siger Theo Hernández ifølge klubbens officielle hjemmeside, og uddyber:
- Jeg følte mig godt tilpas og nu handler det for mig om at få flere kampe i benene og blive ved med at gro og vokse som spiller. Vi spillede en rigtig god kamp. Nu skal vi tilbage på træningsbanen og fortsætte det gode arbejde.
Real Madrids nye venstreback er også taknemmelig for den modtagelse, som han har fået af sine nye holdkammerater.
- Jeg har fået en varm velkomst af mine nye holdkammerater, og jeg er glad for at være her sammen med dem. Jeg er i den bedste klub i verden. Det er åbenlyst, siger Theo Hérnandez.
Theo Hernández startede sin første kamp for Real Madrid på bænken, men kom på banen fra anden halvlegs begyndelse, hvor han erstattede Marcelo på venstrebacken. I det 69. spilleminut fremtvang franskmanden et straffespark, som Casemiro sparkede sikkert i kassen til 1-1 - Manchester United vandt senere på straffespark.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- madrid2000
-
- Offline
- Platin bruger
-
Han blev skiftet ind sammen med de 10 andre fra anden halveg start og ikke det 69 spilleminut.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
madrid2000 skrev: Bare en lille rettelse.
Han blev skiftet ind sammen med de 10 andre fra anden halveg start og ikke det 69 spilleminut.
Doh! Jeg har sgu læst for hurtigt på realmadrid.com. Det var sgu nok straffesparket han fremtvang der ;-)
Det retter jeg lige hurtigst muligt ved lejlighed. Tak!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
