Marcos Llorente kan være på vej væk
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
Mateo Kovacic har brugt den første del af optakts-sæsonen til at slå sit navn fast i Real Madrid-truppen og det bringer en anden Real Madrid-spiller, Marcos Llorente, tæt på exit. Det melder i hvert fald spanske AS.
Mateo Kovacic var fremragende i de to spanske Super Cup-kampe, hvor han pakkede Lionel Messi fuldstændig ned og i en grad så han kun kunne brillere, da han skulle score på et fejlagtigt dømt straffespark.
De gode aktioner sætter naturligvis Marcos Llorentes muligheder for at få spilletid lidt tilbage og derfor spekuleres der også i, at han allerede er på vej videre efter at være vendt tilbage fra et succesfuldt lejeophold hos Alavés i sidste sæson og han var da også udset til at være den direkte afløser for Casemiro på den centrale midtbane.
Flere klubber viser da også interesse for Marcos Llorente og stærkest i billedet står angiveligt Sevilla, men også klubber som Atlético Madrid og Arsenal har været meldt interesserede. Som udgangspunkt vil Real Madrid gå med til en lejeaftale, men ender det i et salg, vil man have garanteret en tilbagekøbs-klausul i kontrakten.
Der er dog fortsat muligheden, at Marcos Llorente forbliver i truppen, for Zidane slog for nyligt fast, at der ikke vil blive flere salg fra Real Madrids side i denne sæson.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
