Sergio Ramos udvist for 23. gang

8 år 11 måneder siden #1 af Administrationen

Sergio Ramos behøver ikke at kigge tilbage på gårsdagens kamp med stolthed, for den var endnu et bevis på at det fra tid til anden kortslutter fuldstændigt for ham.

 

Ganske få sekunder før sidste slutfløjt gik han op i en hovedstøds-duel med en Deportivo-spiller, som han ramte med sin albue og så blev han præsenteret for sin anden advarsel og dermed udvisning - den 23. i tiden som Real Madrid-spiller. 

 

Og selv om det ikke var den mest klare advarsel i fodbold-historien, så var det alligevel bemærkelsesværdigt, at han igen bragte sig i en situation, som gav dommeren mulighed for at give udvisningen og så var han endda heldig med at få så megen spilletid i gårsdagens kamp.

 

Allerede i første halvleg skulle han nemlig have været sendt direkte i bad, da han hovedløst satte en hånd i ansigtet på Deportivo-forsvareren Schär, igen i en situation, hvor han bare skulle have holdt sig langt væk.

 

Med udvisningen er Sergio Ramos dermed som udgangspunkt spærret til den næste kamp, som er hjemme mod Valencia, men Real Madrid har valgt at anke udvisningen, fordi man føler at det andet gule kort var for hård en kendelse.

 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 11 måneder siden #2 af Salix7
Det er mig en gåde, hvordan han kan blive ved med at tabe hovedet:-( Det andet gulekort bliver ikke altid dømt, og jeg synes egentlig ikke det ligner at Ramos går bevidst efter manden. Men det første gulekort er så toske dumt, og helt uacceptabelt at få, særligt som anfører.. Måske der skal arbejdes lidt med hans tænding eller lignende

"Noventa minuti en el Bernabéu son molto longo."

“Oh, extraordinary! They prayed for miracles and miracles arrived! … For the 17th time, this club of glitz and legend will go to the final of the European Cup.”

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 11 måneder siden #3 af Lars1991
Jeg synes heller ikke han skal have det andet gule - langt fra. Hvor skal han gøre af hans arme? Han skal vel ikke straffes for at hoppe over et hoved højere end Depor spilleren, som derudover kommer hoppende ind i Ramos.
Det bare så svært at forsvare ham når han uden tvivl burde have fået rødt kort tidligere i kampen - og så jeg egentlig ligeglad med hvad Schar gjorde inden.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 11 måneder siden #4 af Zyconith
Efter at have set de to gule kort igen, så synes knap og nap at han skulle have haft det første. Scharf brager ind i ham med en skalle, og han skubber bare hans hoved væk, kan man sige... Det andet er på ingen måder til gult, medmindre der er lavet en regelændring jeg ikke kender til. Man må håbe at de omstøder det.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 11 måneder siden #5 af Kimbo
Ramos er bare Ramos, jeg har lært at leve med det. Heldigvis opvejer han hans hjerneblødning på andre parametre.
Det er kun når han taber hovedet mod Barca at jeg bliver rasende på ham for så ender det som regel med at de klasker os.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 11 måneder siden #6 af CRSeven
Det første gule kort er de lige gode om, man kan dog godt forstå Ramos reaktion når Schär kommer og giver ham en skalle at han reagerer som han gør.
Det 2. gule kort er bare langt ude, han smasker på ingen måde albuerne i hovedet på modstanderen, men bruger dem bare til opdrift.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum