Rotationsmesteren Zidane: 18 spillere allerede med spilletid
Bare sænk hænderne, Zidane. Det er os, der klapper!
Real Madrid har kun spillet fire betydningsfulde kampe i indeværende sæson, men det har ikke forhindret Zidane i at bruge lystigt af sin stjernespækkede trup, som han ved flere lejligheder har ytret stor tilfredshed med. Ja, han mener sågar ikke, at flere tilgange er nødvendigt.
Således har Real Madrids egen franske rotationsmester allerede brugt 18 forskellige spillere denne sæson i kun fire kampe.
Zidane valgte følgende elleve til sin første startopstilling mod Manchester United i den europæiske Super Cup-finale: Keylor Navas, Dani Carvajal, Sergio Ramos, Raphael Varane, Marcelo, Casemiro, Toni Kroos, Luka Modric, Isco, Gareth Bale og Karim Benzema.
Foruden ovenstående spillere, der har dannet grundstammen i de foreløbige fire kampe denne sæson, har Zidane også brugt Ronaldo, Asensio, Lucas V., Theo, Cabellos, Nacho, Kovacic og M. Llorente, hvilket overhovedet ikke har svækket Real Madrids udtryk på grønsværen. Snarere tværtimod.
Dette betyder, at kun fire nuværende førsteholdsspillere - Casilla, Hakimi, Mayoral og Vallejo - mangler minutter i Real Madrid-trikoten denne sæson, og den er trods alt først lige skudt i gang. Det ligner, at Zidane igen er ved at forme truppen stille og roligt frem mod den afgørende fase i foråret, hvor mesterskabet og særligt Champions League bliver afgjort.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Numeredoce
- Offline
- Ekspert bruger
-
Jeg bliver ikke skuffet, hvis vinduet er lukket for vores vedkommende.
Jeg ved godt der er stavefejl i mit brugernavn...... Mit spansk er heldigvis blevet bedre siden ;-)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
