Sejr i trist affære
- Siempre Madrid
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
Real Madrid tog søndag aften imod Rayo Vallecano i en kamp, som bød på en overraskelse i front, idet Álvaro Morata var blevet foretrukket fra start.
Og det skulle blive en beslutning, som José Mourinho ikke fik grund til at fortryde, for allerede efter to minutters spil havde den unge Canterano sendt bolden ind bag Rubén i Rayo-målet. Oplægget kom fra Özil. Dermed var kampen skudt i gang og kort efter var Kaká tæt på.
Real Madrid var dog i et overdådigt spillehumør og efter 11 minutters spil var Özil igen oplægger til Sergio Ramos hovedstøds-scoring, som kom efter et frispark i højresiden.
Dermed var Real Madrid godt på vej mod en sikker sejr, men netop Sergio Ramos bragte sig i fokus blot fem minutter senere, da han inden for et par minutter fik raget to gule kort til sig og så måtte han i bad. Det var i grunden to harmløse situationer. Først var han i en nærkamp med en Rayo-spiller, som let faldt til jorden som en skudt fugl og øjeblikket efter blev bolden sparket op på hans arm, hvilket man ser med stor alvorlighed på i spansk fodbold. Lidt konduite havde dog klædt dommeren.
Især i betragtning af, at han blot tre minutter senere valgte at lukke øjnene, da Baptistao forsøgte at filme sig til et straffespark.
Udvisningen betød, at Essien blev rykket ned som højre back og i en periode havde Rayo mest spil, som dog ikke førte frem til nogen nævneværdige chancer. Det fik dog José Mourinho til at reagere fra bænken og det kom desværre til at gå ud over Álvaro Morata, som blev taget ud og ind kom Albiol.
Real Madrid genvandt dog så småt styringen med kampen og efter 35 minutters spil var Cristiano Ronaldo tæt på at score, da han fik afdriblet Rubén, men vinklen blev for spids. Rayo viste dog stadig en smule farlighed i front og kunne godt have reduceret kort før pausen, men det blev ved 2-0 til Real Madrid.
Der blev ikke foretaget ændringer i pausen, som kunne være startet katastrofalt for Real Madrid, for Coentrao begik straffespark efter blot to minutter, men det blev ikke opdaget af Paradas Romero til stor fortrydelse for Rayo Vallecanos spillere.
Anden halvleg blev ikke specielt mere velspillet, men man må alligevel rose Rayo Vallecano for at tro på at man kunne komme tilbage i kampen og holdet havde da også et markant spilovertag, men det kneb mere med at komme frem til oplagte målchancer.
I banens anden ende forsøgte Kaká det bedste han havde lært og man kan ikke beskylde ham for ikke at yde maksimalt, men han lykkedes ikke altid med sit forehavende i de 80 minutter, han fik på banen inden han blev afløst af Callejón. Brasilianeren fik dog velfortjente klapsalver fra tilskuerne.
Med et kvarter igen ville José Mourinho gerne have haft Lass udvist, da han tog bolden ned med armen i en situation, hvor han allerede havde et gult kort, men den noget usikre Paradas Romero valgte blot at give frispark.
Kort forinden var Di María kommet på banen i stedet for Mesut Özil, som leverede en fornuftig kamp og argentineren kom ikke ind og leverede en prangende kamp i et opgør, som var præget af den hurtige tomåls-føring og udvisningen af Ramos i starten af første halvleg.
Det blev derfor ved sejren på 2-0 efter en kamp, som nok meget hurtigt er gået i glemmebogen og hvor Cristiano Ronaldo manglede en scoring for at fastholde sin statistik med altid at score mod Rayo, som til gengæld fortsat mangler en scoring i at nå 600 mål i Liga BBVA-sammenhæng.
Kampfakta:
Real Madrid – Rayo Vallecano 2-0 (2-0)
1-0 Morata (2.)
2-0 Ramos (11.)
Tilskuere: 65.000
Dommer: Paradas Romero.
Gule kort: Ramos, Pepe, Cristiano Ronaldo (Real Madrid), Trashorras, Lass, Tito, Figueras (Rayo Vallecano)
Røde kort: Ramos (Real Madrid)
Real Madrids hold: Diego López; Ramos, Pepe, Varane, Coentrao; Essien, Khedira; Özil (Di María, 67. min.), Kaká (Callejón, 79. min.), Cristiano Ronaldo; Morata (Albiol, 26. min.).
Rayo Vallecanos hold: Rubén; Tito, Gálvez, Figueras, Casado (José Carlos, 63. min.); Javi Fuego, Trashorras (Vázquez, 71. min.); Chori, Piti (Delibasic, 82. min.), Leo, Lass.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Siempre Madrid skrev: Først var han i en nærkamp med en Rayo-spiller, som let faldt til jorden som en skudt fugl
Jeg er temmelig sikker på, at det første gule kort kom efter Ramos stangede en strakt arm på modspilleren inden han gik i den nævnte nærkamp med en anden.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Lass fik et gult kort i det 37. minut, og begik 3 frispark i løbet af resten af kampen + han tog bolden med hånden, og det SKAL give gult kort, akkurat som det gjorde med Ramos, men nej han fik intet. Figueras fik også gult kort , og efterfølgende begik 2 frispark og på et af de frispark gjorde han det samme som Pepe gjorde da han fik gult kort, men hvad skete der? Intet.
Latterligt latterligt latterligt...
Ramos solgte alt og alle der har med Real Madrid at gøre i aften. Hans holdkammerater, Mourinho og fansne. Jeg bliver så irriteret, man venter spændt hele ugen for at se vores hold spille, men så skal en spiller ødelægge det. Hvor idiot har man lov af være? Dette er ikke første gang han mister hovedet, han gjorde det så sent som i onsdags hvor han slår Evans. Han er Pepe light, og det at han er den spiller i Real Madrids historie med flest røde kort siger det hele.
EDIT: Hvordan undgik Piti at få gult kort for film? Alle deres spillere smed sig hver gang de fik chancen for det.
God kamp af Kaka, Varane og til dels Özil.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Lige nu går det ud på at smadrer Real Madrid fuldstændig for dommernes side så vi også er nede næste sæson og de to resterende turneringer vi er med i, i denne. Det er selvf forfærdeligt så meget dommerne er efter os.
Morata er guld værd !
Har valgt at takke af på forum!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Har valgt at takke af på forum!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Rekorden er i øvrigt 18, så mon ikke Ramos kommer til at sidde på rekorden til evig tid, det er de færreste spillere der bevarer en stamplads på trods af så mange åndssvage udvisninger, men hans talent overskygger jo tydeligt de mange dumheder. Håber snart han bliver voksen, men det er da trods alt fremskridt at han ikke fik snakket sig til 5 ekstra dages karantæne ligesom sidste gang...
Det værste ved det røde kort i dag var at det gik udover Morata, havde virkelig glædet mig til at se ham starte inde for første gang i sæsonen, og så havde han endda allerede scoret.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
JesperA skrev: Ramos' 17. røde kort i La Liga, tag dig nu sammen for fanden.. Selvom den måske er lidt tynd er det stadig for dumt af ham, og det er langt fra første gang.
Rekorden er i øvrigt 18, så mon ikke Ramos kommer til at sidde på rekorden til evig tid, det er de færreste spillere der bevarer en stamplads på trods af så mange åndssvage udvisninger, men hans talent overskygger jo tydeligt de mange dumheder. Håber snart han bliver voksen, men det er da trods alt fremskridt at han ikke fik snakket sig til 5 ekstra dages karantæne ligesom sidste gang...
Det værste ved det røde kort i dag var at det gik udover Morata, havde virkelig glædet mig til at se ham starte inde for første gang i sæsonen, og så havde han endda allerede scoret.
Er det muligt for dig at finde stats for Pepe i samme tid. Hvis du også kan se stats over gule kort for de to spillere.
Synes bare det sjovt, at Pepe altid bliver set som et offer, når andre spillere tydeligvis er værre end ham på den front.
Jeg elsker Ramos og i onsdags fik jeg trykt hans navn på min trøje, men nogle gange så tænker han sig ikke om. I mine øjne er han verdens bedste på sin plads, når han altså ikke får de der hjerneblødningerne.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Storken
- Gæst
-
ZizouMo skrev:
Er det muligt for dig at finde stats for Pepe i samme tid. Hvis du også kan se stats over gule kort for de to spillere.
Ramos (den seneste kamp er ikke medregnet):
www.transfermarkt.co.uk/en/sergio-ramos/...n/spieler_25557.html
Pepe:
www.transfermarkt.co.uk/en/pepe/leistung...n/spieler_14132.html
Jeg skal ikke sige om tallene er rigtige, men de giver et meget godt overblik.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Storken skrev:

Tak for det Storken. Jeg har ihvertfald fået et godt overblik over hvem der trækker flest kort (både gule- og røde kort).
No soy sólo perfecto, soy Madridista también.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen