Før Real Madrid - Eibar, 9. spillerunde LaLiga

8 år 9 måneder siden #1 af Administrationen

Vi er klar med optakten til morgendagens kamp mod Eibar.

 

1) Dine forventninger til kampen:

Christian: At vi - endelig - spiller 90 gode minutter på Bernabeu med en sikker sejr til følge. Nu må det sgu være.

Daniel: Det skulle være til at slå Eibar på Santiago Bernabeu, om end vi ikke skal længere tilbage end fjor for at finde seneste Eibar-point på Real Madrids normale stærke hjemmebane. Det kommer naturligvis ikke til at gentage sig i en kamp, som Real Madrid kommer til at dominere og vinde rimelig sikkert på mål af selv Benzema.

Jesper: Det bliver ikke ved med at gå, at Estadio Santiago Bernabéu ikke er et uindtageligt fort. Det er nu, at vi skal starte en stime af sejre, som kan tillade os at kigge mod førstepladsen og det skal gøres med langt større effektivitet end hidtil.
2) Hvad skal der holdes særligt øje med hos modstanderen:

Christian: En lille klub fra en lille by, men hvor spillerne ofte har hjertet med på banen. Normalt godt organiserede om end det har haltet i denne sæson. Derudover drillede Bebe os lidt i sidste sæson.

Daniel: Intet. Real Madrid skal se ind ad og dominere denne kamp fra start til slut. Eibar er en jammerlig størrelse i indeværende sæson - de har lukket hele 17 mål ind og kun scoret tre. Det fortæller undertegnede to ting: 1) De mangler offensiv kvalitet og 2) de mangler defensiv kvalitet.... hvad er der så tilbage?

Jesper: Eibar råder over en rutineret træner i Mendilibar, som ikke vil tillade sit hold at trække sig tilbage og parkere bussen og den lille baskerklub spiller altid med stort hjerte og derfor venter der ikke nødvendigvis en let kamp for Real Madrid, men holdet er også afbudsramt og ikke nær så stærkt kørende som sidste sæson. Topscorer Enrich skal man dog altid holde et vågent øje med.
3) Dit råd til Zinedine Zidane:

Christian: Bænk Benzema. Og slip måske endda en række af de unge løs. Jeg har efterhånden mere tiltro til Ceballos, Achraf, Llorente, Asensio og Mayoral mod denne slags hold end de store stjerner med manglende motivation.

Daniel: Det er nærliggende at pege på rotationerne, men mit råd til kampen mod Eibar vil være at lade den stærkeste opstilling genvinde lidt selvtillid og så måske skifte tidligt ud i anden halvleg, når kampen er lukket..... så kan man altid diskutere, hvem der hører til i den stærkeste opstilling.

Jesper: Lige nu er det vigtigt at få spillere som Asensio og Benzema tilbage på sporet, så Real Madrids offensiv ikke føles så skrøbelig og det bør man udnytte i morgendagens kamp ved at lade dem starte inde.

 

Real Madrids forventede hold: Casilla, Achraf, Ramos, Nacho, Theo, Llorente, Modric, Isco, Asensio, Cristiano Ronaldo, Benzema.

 

Skader: Navas, Carvajal, Kovacic, Bale.

Karantæner: Ingen.

 

Eibars forventede hold: Dmitrovic, Oliveira, Lombán, Arbilla, Capa, Escalante, García, Jordán, José Ángel, Charles, Enrich.

 

Skader: Yoel, Ramis, Fran Rico, Pedro León, Iván Alejo, Nano Mesa.

Karantæner: Ingen.

 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 9 måneder siden #2 af Madridnation.
En forventet startopstilling med 10 mand ?
Er vi så overlegne ? :)

Iker Casillas “Todo el mundo sabe que soy Madridista de corazón, blanco hasta la muerte.” (The whole world knows that I am a Madridista by heart; White until the death).

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum