El Juans hjørne: Derfor er jeg Madridista

8 år 9 måneder siden #1 af Administrationen

“Hvorfor holder du med Real Madrid?”

Nu skal du høre. Jeg er Madridista – tilhænger og værdsætter af Real Madrid og Madridismoen – fordi Real Madrid og Madridismoen repræsenterer mange af de ting og værdier her i livet, som jeg sætter stor pris på. Respekt, ære, mod, solidaritet, fællesskab, nøjsomhed, hårdt arbejde, ærlighed, ydmyghed, begær, viljen til sejr, evnen til aldrig at give op og det smukke spil. Señorío – adelig værdighed og majestætisk adfærd.

Real Madrid er ikke bare en klub. Det er en institution. Med Fundación Real Madrid, som gør en kæmpe indsats for de svage i verdenssamfundet. Real Madrid er et symbol på storhed. Og det smukke er at man ikke kan sige storhed uden fald. Storhed, fald og genrejsning. Det er netop dét, der er ved Real Madrid. De vil altid være der og de kæmper altid tilbage. Med sjæl, passion, mod og hjerte. Corazón y coraje. Det hører med til historien.

Så er jeg udmærket godt klar over, at der også hersker en vis arrogance omkring Real Madrid. Det hører ligeledes med til historien. Den velkendte og småironiske sætning, “No soy sólo perfecto, soy Madridista también” (Jeg er ikke kun perfekt, jeg er også Madridista), er egentlig meget sigende i den sammenhæng. Blandt andet derfor er Real Madrid også om nogen klubben mange elsker at hade.

Det er som man ser på det. For mig, er det et smukt hvidt lys. Det er måske groft, at sammenligne det med Parlamentets Palads i Bukarest og Det Hvide Hus i Washington, men det står – akkurat som Estadio Santiago Bernabéu – på samme måde, med den smukke facade og samme majestætiske fremtoning. Med alt sit lys og alle sine skyggesider. Som en engel, der skuer ud over verden.

“En verdensomspændende drømmefabrik, der har gjort dem til klodens største, rigeste og mest glamourøse fodboldklub,” skrev Bo Kampmann Walther om Real Madrid i bogen “Madridismo.” Magien, myterne, legenderne, stjernerne og medierne. Glamour og stjernestøv. Storheden. Alt det smukke. Æstetikken. Det er lige noget for en æstetiker og en romantiker som jeg. Og det er derfor jeg holder med Real Madrid.

Hvorfor holder du med Real Madrid? Fortæl endelig om det på vores Facebook-side eller på forum.

Følgende bruger(e) sagde tak: Abdo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 9 måneder siden #2 af Administrationen
Må vi få alle jeres lækre kommentarer på denne dejlige fredag!?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 9 måneder siden #3 af Fondo_Sur
Nydeligt beskrevet, meget enig.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 9 måneder siden #4 af Zyconith
Jeg startede at følge klubben efter Champions League sejren i slutningen af århundredet, samt af mere eller mindre nationalistiske årsager - da Luis Figo blev hentet til. Men udover Figo der var jo så meget andet at være begejstret over. En spiller som Makelele var en af mine store favoritter, med hans humilidad, overblik og ro. Roberto Carlos var altid energisk og sprudlende i sin offensive ageren, Salgado med sine lange lokker, de forholdsvist stabile styrmænd i forsvaret/den defensive midt Karanka, Hierro og Helguera, Steve McManaman og Solari der altid tog ansvar, og de lidt mere farverige spillere som Guti og Morientes. Zidane og Casillas var 'bare' verdensklasse. Senere var jeg nu også glad for Ronaldo og Cambiassos ankomst, hvor ville jeg dog ønske man havde holdt fast i den sidstnævnte. Så kunne noget af kaoset og dødvandet i midt-slut 00'erne måske være mindsket.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum