Madridista.dk mener: Hvad nu, Cristiano?
Cristiano Ronaldo reagerer efter at være blevet udvist for at skubbe dommer De Burgos (til venstre). Det udløste efterfølgende fem spilledages karantæne til Cristiano Ronaldo, og siden da har reaktionerne på portugiserens form været identisk med billedet, både hos madridistas og portugiseren selv.
Cristiano Ronaldo havde en håndfuld store chancer i weekendens derby-opgør mod Atlético Madrid, men det lader til at den hidtil målfarlige portugisers skudforsøg, oftere end nogensinde, ender uden for målrammen. Det er det billede, som desværre har tegnet sig de seneste måneder. Og det har kostet.
I sæsonstarten sprudlede portugiseren som han gjorde det i sidste sæsons afslutning, og det lod til at han blot fortsatte hvor han havde sluppet, før sommerferien. Men dette skulle en karantæne af fem spilledages varighed sætte en stopper for. I Supercup-opgøret lod Cristiano Ronaldo sig rive med ved en potentiel fejldom, da dommer De Burgos undlod at fløjte et potentielt straffespark begået mod portugiseren, som kvitterede ved at skubbe manden i gult, hvilket straks udløste et udstrakt rødt kort, og efterfølgende fem spilledages karantæne. ’Fuldstændig uretfærdigt’, ytrede Cristiano Ronaldo, men der var intet at diskutere.
De fem spilledages karantæne efterlod en hungrende Cristiano Ronaldo, men den overflod af mål som man havde forventet ved hans tilbagekomst, er atter udeblevet sammen med pointene til Real Madrid. Før weekendens lokalopgør udtalte portugiseren sig fattet og optimistisk om sin form, men efter et bittert remis som føles mere som et nederlag, og hvor bekymringerne tiltager, må man spørger sig selv: Hvad nu, Cristiano, hvad nu Real Madrid?
Cristiano Ronaldo var med længder den absolut bedste og mest afgørende spiller i sæsonen 2016/17, som den nylige The Best-kåring også understreger. Hans scoringer løftede Real Madrid til endnu usete højder, da man som det første hold kunne forsvare Champions League-titlen under nuværende format, og med sine 25 fuldtræffere i ligasammenhæng, kan han også påtage sig en stor del af æren for Real Madrids 33. Ligatriumf. Frasen ’Real Madrid fører fra start, når Cristiano spiller’ har de seneste mange sæsoner været tæt på at være virkelighed, med 414 mål i 408 kampe – denne sæson inklusiv.
I sæsonen 2017/18 har Cristiano Ronaldo ikke lignet sig selv. At alderen trænger sig på er ingen hemmelighed, for det gjorde den også for blot et halvt år siden da man sikrede sig La Liga og Champions League, og da kunne The Best snildt drible forbi både kritikere og den påtrængende alder. Hidtil i sæsonen er det dog kun blevet til én scoring i La Liga (i alt otte mål i 13 kampe), og weekendens derbi var på flere måder en påmindelse om, at den Cristiano Ronaldo som vi kender, har en udløbsdato.
Dette kom især til udtryk i mand-mod-mand-situationerne i sæsonens første derbi madrileño. ’Step-over’-finten blev vanen tro hevet frem fra repertoiret, og det får da stadig modstanderen til at trippe afventende på portugiserens næste træk. Og det er her det bliver grimt. For i løbeduellerne er Cristiano Ronaldo ikke hvad han har været. Det lagde man især mærke til, da han tabte to løbedueller til henholdsvis Savic og Juanfran. Én kilometer i timen langsommere end sidstnævnte, i et sprint man kun kunne forestille sig Cristiano værende vinderen af – en tydelig tilbagegang i en disciplin, portugiseren tidligere excellerede i.
Det er en bitter erkendelse, især med tanke på, at Cristiano Ronaldo heller ikke excellerer på mindre arealer, noget som også kom til udtryk i pointdelingen med Atléti. Cristiano Ronaldo havde som nævnt flere gode muligheder for at sikre tre uhyre vigtige points, og den måske mest oplagte af dem alle faldt i det 88. minut, efter Marcelo fandt en fri Cristiano Ronaldo, som efter endnu en sløset førsteberøring endnu en gang måtte se sit skud blive parreret af en hurtigere tænkende Lucas Hernández. Backen handlede hurtigere end portugiseren kunne løbe, og denne situation var et bittert punktum oven på en ærgerlig erkendelse.
Ovenstående skal ikke komme til udtryk som en søgen efter kampens syndebuk, for sandheden er, at man ikke kan klandre én spiller for pointtabet, der på nuværende tidspunkt har efterladt titelræset til Barcelona og Valencia.
Holdet lider tydeligt under manglende skarphed i den forreste offensiv, hvor Benzema heller ikke formåede at ændre på fansenes dalende tillid efter endnu en tvivlsom præstation, og det efterlader da også en del skepsis til klicheen om, at ’Benzema gør Ronaldo bedre’. For hvor godt komplementerer Benzema i virkeligheden portugiseren, hvis de i indeværende sæson har kvitteret med ti mål tilsammen? Det er absurd at forestille sig, hvis ikke der findes et alternativ, som kan komplimentere portugiseren bedre. For er det da ikke ligeså absurd at forestille sig, at den duo som var angstprovokerende for samtlige forsvarsspillere for få sæsoner siden og som lader til at skulle stå i spidsen for Real Madrids offensiv endnu en sæson, ender med at notere sig for tæt på kun 1/4 af Real Madrids mål? Det er nemlig den tendens sæsonen 2017/18 bærer præg af.
Real Madrid er i stand til at komme frem til chancer, men man omsætter i alt for ringe grad chancerne til scoringer. Det bør bekymre Zidane, at holdets to bedste angribere er langtfra at levere tilstrækkeligt med mål, og at holdets topscorer i La Liga er at finde blandt dem som skal kreere chancerne, nemlig Isco, som da også har holdt et fornuftigt niveau i sæsonen indtil videre. Men hverken Isco eller nogen anden spiller som ikke er en decideret angribertype bør være topscorer i Real Madrid, og man bør på direktionsgangene diskutere seriøst, hvad eller hvem man skal udskifte måske allerede i vinterens transfervindue, og forberede sig på det de fleste helst vil undgå at tale om: tiden efter Cristiano Ronaldo.
Det er en vemodig overvejelse, men mere end nogensinde før er den relevant, og det bør diskuteres hvordan Real Madrid fortsætter med at være Real Madrid i tiden op til, og efter Cristiano Ronaldos abdicering. Vi har i løbet af det sidste års tid set en Cristiano Ronaldo som lidt efter lidt tilpasser sig sin manglende fart, og spørgsmålet er hvor længe der går før han indfinder sig og endegyldigt konverteres til en ’fox in the box’. Undertegnet tror ikke at Cristiano Ronaldo er en færdig mand, men blot at det er på tide at man indser, at hans kvaliteter ikke længere rækker ’ud af boksen’, men at han og truppen bliver nødt til at tilpasse sig en eventuel ny rolle. En rolle som sagtens kan bidrage til en sprudlende offensiv.
I takt med denne justering, er man nødt til at lede efter et alternativ til at komplimentere Ronaldo 2.0, for atter at danne en ny angstprovokerende angrebsduo. Det er nemt – i bagklogskabens lys – at kritisere ledelsen for at slippe grebet om Morata og Mariano, eller for at lade verdens måske bedste teenage-angriber i form af Mbappé slå sine folder i det parisiske. Men at dvæle i bagklogskabens lys har sjældent båret frugt, og det er ikke utænkeligt at Don Pérez allerede har et trick gemt i Hugo Boss-ærmet, for at sikre den bedst mulige fremtid.
Som madridista kan man dog blot håbe på netop dette, for det er ingen hemmelighed, at Real Madrids offensiv i sin nuværende form, ikke længere er en langtidsholdbar løsning. Cristiano Ronaldo kan bestemt stadigvæk være en afgørende faktor i Real Madrids angreb, men ikke på samme måde som tidligere. For nok har der været en tilbagegang i de atletiske egenskaber, men spilforståelsen og fodboldinstinktet er stadig af en anden verden, og portugiserens potentiale ville med små, kollektive og personlige justeringer, atter kunne sprudle, til lettelse og genfunden begejstring for Real Madrid og for alverdens madridistas.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- ABC
- Gæst
-
Jeg aner ikke, hvem skribenten herover er - men du udtaler dig på vegne af et website som lader til at agere fan af RM. Hvem er det, der altid dikterer at Ronaldo skal blive på banen og Benzema skal pilles fra efter 70 minutter. Det er tilsyneladende en (skreven) regel hos RM. Jeg oplevet yderst sjældent at #9 spiller dårligt - og dårligere end #7 - men aldrig pilles Ronaldo ud. Det kunne han måske have godt af en gang i mellem. Men HVER GANG Benzema pilles ud - og Ronaldo så placeres i midten, sker der ikke en skid! Jeg er træt af at gentage mig selv - hvis man gider at læse, ved man hvad jeg har at sige om den sag. Isco, Asensio, Benzema og Ronaldo.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Forever-madrisimo
- Offline
- Bruger er blokkeret
-
Florentino Zizou og hvem ellers der står for den sportslige trupsammensætning har fejlet noget så grusomt, at det kan kaldes en “Makalele” og det har intet med bagklogskabs historier at gøre. Inklusiv mig selv og flere andre har haft råbt vagt i gevær, at Benzema og Bale ikke var dem man bør satse på til denne sæson. At Mbappe skulle købes og Morata skulle beholdes eventuelt med Mariano.
Zidane har udtalt at holdet var svækket til denne sæson, med salget af Morata. Det gjorde han kort efter Morata smuttede. Så noget er gået fuldstændlg galt i planlægningen til denne sæson.
Og Benzema burde i mine øjne aldrig have haft en sko indenfor hos Real Madrid siden 2015. En udiciplineret spiller som slet ikke levere varen over en hel sæson. Jeg har set massevis af bedre angribere i Real Madrid end ham. Artiklen handler om Ronaldo, ja du har spottet alt, men den kunne også have handlet om, at vi savner en ledelse der tør give lidt magt til en sportsdirektør.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
ABC skrev: "..Holdet lider tydeligt under manglende skarphed i den forreste offensiv, hvor Benzema heller ikke formåede at ændre på fansenes dalende tillid efter endnu en tvivlsom præstation, og det efterlader da også en del skepsis til klicheen om, at ’Benzema gør Ronaldo bedre’. For hvor godt komplimenterer Benzema i virkeligheden portugiseren, hvis de i indeværende sæson har kvitteret med ti mål tilsammen? .."
Jeg aner ikke, hvem skribenten herover er - men du udtaler dig på vegne af et website som lader til at agere fan af RM. Hvem er det, der altid dikterer at Ronaldo skal blive på banen og Benzema skal pilles fra efter 70 minutter. Det er tilsyneladende en (skreven) regel hos RM. Jeg oplevet yderst sjældent at #9 spiller dårligt - og dårligere end #7 - men aldrig pilles Ronaldo ud. Det kunne han måske have godt af en gang i mellem. Men HVER GANG Benzema pilles ud - og Ronaldo så placeres i midten, sker der ikke en skid! Jeg er træt af at gentage mig selv - hvis man gider at læse, ved man hvad jeg har at sige om den sag. Isco, Asensio, Benzema og Ronaldo.
Hvis en af dem skal overlades med tiltroen til at afgøre kampen så tror jeg da ikke der er mange der er i tvivl om hvem tilliden lægges hos. Jeg har ikke set noget argument for det sidste lange tid at Benzema overhovedet skal være vores første angriber, og du mener at Ronaldo skal se udskiftning før Benzema eller hva ?
"I chose Real Madrid instead of Barcelona because I'm a winner, not a loser"
- Alfredo Di Stefano
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Forever-madrisimo skrev: Flot indslag og skitsere godt de problemstillinger vi har. Jeg tror så ikke på, at Peréz har noget i ærmet og det har Zidane heller ikke, slet ikke til januar for mulighederne er så få i dagens fodbold og mange spillere er allerede i de store klubber.
Florentino Zizou og hvem ellers der står for den sportslige trupsammensætning har fejlet noget så grusomt, at det kan kaldes en “Makalele” og det har intet med bagklogskabs historier at gøre. Inklusiv mig selv og flere andre har haft råbt vagt i gevær, at Benzema og Bale ikke var dem man bør satse på til denne sæson. At Mbappe skulle købes og Morata skulle beholdes eventuelt med Mariano.
Zidane har udtalt at holdet var svækket til denne sæson, med salget af Morata. Det gjorde han kort efter Morata smuttede. Så noget er gået fuldstændlg galt i planlægningen til denne sæson.
Og Benzema burde i mine øjne aldrig have haft en sko indenfor hos Real Madrid siden 2015. En udiciplineret spiller som slet ikke levere varen over en hel sæson. Jeg har set massevis af bedre angribere i Real Madrid end ham. Artiklen handler om Ronaldo, ja du har spottet alt, men den kunne også have handlet om, at vi savner en ledelse der tør give lidt magt til en sportsdirektør.
Helt enig i at vi skulle have beholdt en Morata eller købt en Mbappe, men ikke begge, kun i tilfælde af en Benzema-afgang, som du skriver, men det lå aldrig i kortene. Grunden til at vi skar ned på offensive spillere var for at give Isco og Asensio mere spilletid, så de kunne udvikle sig, men vi kunne sagtens have tilføjet en ekstra angriber i Mayorals sted, og alle ville være glade.
Morata ville væk og vi havde overhovedet ikke den nødvendige insider-viden på Mbappe, hvorfor han smuttede til PSG. Jeg tror han var prioriteten og da han forsvandt, stod man uden alternativer og måtte satse på spillere der, trods alt, lige havde vundet alt i Europa.
Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Forever-madrisimo skrev: Flot indslag og skitsere godt de problemstillinger vi har. Jeg tror så ikke på, at Peréz har noget i ærmet og det har Zidane heller ikke, slet ikke til januar for mulighederne er så få i dagens fodbold og mange spillere er allerede i de store klubber.
Florentino Zizou og hvem ellers der står for den sportslige trupsammensætning har fejlet noget så grusomt, at det kan kaldes en “Makalele” og det har intet med bagklogskabs historier at gøre. Inklusiv mig selv og flere andre har haft råbt vagt i gevær, at Benzema og Bale ikke var dem man bør satse på til denne sæson. At Mbappe skulle købes og Morata skulle beholdes eventuelt med Mariano.
Zidane har udtalt at holdet var svækket til denne sæson, med salget af Morata. Det gjorde han kort efter Morata smuttede. Så noget er gået fuldstændlg galt i planlægningen til denne sæson.
Og Benzema burde i mine øjne aldrig have haft en sko indenfor hos Real Madrid siden 2015. En udiciplineret spiller som slet ikke levere varen over en hel sæson. Jeg har set massevis af bedre angribere i Real Madrid end ham. Artiklen handler om Ronaldo, ja du har spottet alt, men den kunne også have handlet om, at vi savner en ledelse der tør give lidt magt til en sportsdirektør.
Jeg ville ikke sammenligne Makelele gate med Mbappe. Det svarer til at sammenligne æbler og pærer.
Makelele havde allerede etableret sig som en ganske habil spiller og krævede mere i løn.
Mbappe viste at han er upcoming star i Monaco hvor han tilmed spillede en super halvsæson. Han ville til Real Madrid og Real ville have ham. I kulissen stod PSG og lokkede med astronomiske pengesummer, hvilket gjorde at han stillede et lønkrav som ville stille ham op som top3 lønnet i Real Madrid. At give Mbappe, som stadig er ”uprøvet” på den store scene, en så høj løn vil have mange konsekvenser med sig, det vil ikke kun være en storsats af dimensioner, men også hæve løn overliggeren GANSKE betragteligt for hele Real Madrid truppen. Ikke mindst når man tænker på hvor godt de havde gjort det med La liga titel og CL trofæ. Jeg synes faktisk at Perez viste lederskab og snusfornuft ved ikke at skrive med Mbappe for så uhyrlige summer.
Men til gengæld så synes jeg det har været utroligt arrogant og hovmodigt, at man har afskaffet 2 af de bedste offensivspillere (James og Morata) og ikke købt mindst en habil angriber, når man ved at Benzema er målimpotent og Bale er skrøbling
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
mohbar skrev:

Hvis Mbappe virkelig ville, altså virkelig ville, så havde han skiftet hertil, uagtet om PSG stod med nogle flere millioner. Ifølge rygterne skulle familien også have påvirket hans beslutning om at skifte til PSG, hjembyen, men intet af det ændrer på at man har fejlet gevaldigt i arbejdet med at få ham til klubben, efter man havde fulgt ham i 4 år, og at hans store idoler er Ronaldo og Zidane.
Jeg synes også det var fornuftigt ikke at give ca 200M på en så ung og uprøvet spiller, men erstatning skulle de have fundet.
Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Som jeg ser det har vi ikke det store at tabe. Det kan kun blive bedre herfra, medmindre vi render ind i flere alvorlige skader. Jeg har tiltro til Zidanes taktiske oplæg, om end han til tider kunne skifte noget før ind.
For at vi skal komme nogenlunde helskindet igennem denne sæson, håber jeg at Zidane ryster posen de næste to måneder og får roteret en del. Tror det ville give et friskt pust. De unge skal have chancen fra start mod hold som Apoel, Malaga, Fuenlabrada, og Leganes og til KlubVM. Vi har et hårdt kampprogram hvor stamspillerne skal være klar til de svære kampe mod Athletic Bilbao på udebane, Barcelona, Sevilla og Celta Vigo. I Dortmund kampen synes jeg også de unge skal have chancen, fortsat at de får nogle minutter forud for opgøret.
Spillere som Modric, Varane, Marcelo, Benz og Ronaldo må gerne udskiftes og aflastes, gerne før det 75. minut. Måske det ville give noget dynamik i kampenes afsluttende faser. Vazquez, Mayoral og Asensio gør det ofte godt når de kommer ind i slutningen.
Ronaldo er symptomet/symbolet på et hold der ikke fungerer, han er ikke årsagen. Sammenhængen mellem forsvaret, midtbanen og offensiven fungerer i ringe grad når der skal angribes. Fint at vi har fået Carvajal tilbage, men det ændrer ikke på at 90 % af indlæggene til CR7 og B9 er umulige at have at gøre med (samt en del af hjørnesparkene, wtf Kroos). Hvis man ikke kan finde ud af at slå et indlæg må man have et alternativ.
"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Siempre fiel
- Offline
- Platin bruger
-
Zyconith skrev: Vazquez, Mayoral og Asensio gør det ofte godt når de kommer ind i slutningen.
:-D Ser du kampene???
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Siempre fiel
- Offline
- Platin bruger
-
mohbar skrev: At give Mbappe, som stadig er ”uprøvet” på den store scene, en så høj løn vil have mange konsekvenser med sig
Det her hører man ofte som argument for alle de "fornuftige" stemmer her på forum som før sæsonen mente vi stod ved starten af TOTAL DOMINANS det næste årti. Der var ganske enkelt ikke det klubben ik gjorde rigtigt og vi ville sønderbanke alt og alle ligegyldigt hvem vi stillede med. Os, der efter en flot TROFÆmæssig sæson, skreg på at man sku skifte ud på flere pladser vi blev latterliggjort og talt ned til for vi vil jo bare skifte ud for sjov. Og Mbappe var jo "aaaaalt for dyr" og hans løn "ville smadre hierakiet". Ja, han var uhyggeligt dyr og ville ha en aldeles ublu løn - men spillere forlanger hva markedet dikterer og så ka man stå på toget eller lade være. Det er fair nok at lade være, men så står vi også bare hvor vi står nu - og dermed naturligvis ikke sagt at Mbappe var den eneste som ku ha hjulpet os - men han var bare den mest oplagte på markedet og situationen med ik at ville betale den høje økonomiske pris er bare det mest klare eksempel på at man jo stoler fuldstændig blindt på trofæskabet i stedet for at kigge på hvordan spillet var og sobert vurdere om fundamentet reelt nu var så godt som trofæerne viste. Det var det tydeligvis ikke og det syntes jeg var såre tydeligt allerede efter sidste sæson.
Nogle gange må man betale og så må man risikere at nogle spillere måske piver - og hvis Modric, Bale, Benzema eller Ronaldo sku være utilfredse med at en anden spiller pludselig tjener det samme som dem, så må man ta den derfra - man må forklare dem at markedet nu engang var sådan og hvis de vil vinde trofæer, så var det altså prisen - alternativt må man give dem lov til at forsøge at finde en ny arbejdsplads - men lur mig om de hver især ka finde et sted med samme løn og muligheder. Personligt er jeg da heller ik glad for nogle af de potentielle købs lønkrav og jeg er da heller ik begejstret ved udsigten til utilfreshed i truppen, men imo så har vi også nogle spillere som HAR været på toppen af deres karrierer og stadig betales som om de er blandt verdens bedste selv om de er blevet overhalet af mange fremadstormende, unge spillere rundt omkring - i hvert faldspillemæssigt. Men man valgte status quo - og roen (umiddelbart) - og nu står vi en situation hvor vi har en del spillere, endda af de bærende, som er ved at være over sidste salgsdato - og nu ska der snart skiftes mange på én gang. PRÆCIS det scenarie som jeg har frygtet - og advaret imod - jeg havde håbet at man i tide havde smidt eksempelvis Bale og Benzema afsted, sådan at man ku begynde at se på at sende Modric og Cristiano videre når man ik mener de har så meget mere i sig - det ku reelt være snart, ik mindst for Cristianos vedkommende. Men det gjorde man ik - og nu står man med håret i fuckin postkassen. Desværre ik specielt uforudsigeligt. Samtidig har man kørt den så langt ud med disse spillere at man nu ik ka få så meget for dem som hvis man havde været lidt mere proaktiv.
Herudover stod vi sidste sæson med et par spillere af de allerbedste som skiftede klub, Neymar og Mbappe (og faktisk også Dembele) - det sker jo ik så tit. Og her bed man ikke på. Det gjorde man heller ik da Pogba ku ha været købt - eller da Vidal ku købes. Nu må vi se om det samme sker med Dybala. Klubben har gjort det supergodt ift gode køb af Asensio og Isco, men det er bare ikke nok når man insisterer på at sejle det i sænk ved at insistere på at holde fast i de gamle travere som ik har fungeret i flere år - og derfor slår det ekstra hårdt når et par af vores bedste, Modric og Cristiano, ser ud til for anden sæson i træk at være faldende i niveau.
Og så er det egentlig grinagtigt at man ville af med James, Mariano og Morata for at gi mere spilletid til Isco og Asensio - og nu ka man ellers læse diverse nyheder om at Asensio får alt for lidt spilletid - og Mayoral og Ceballos har knap nok været på banen. Og det på trods af at Cristiano har været i karantæne og Benzema har været skadet - og Bale nærmest slet ik har været klar. Alligevel får ingen af reserverne,ik engang Asensio, særlig meget spilletid (i hvert fald ik nok). Sidste år havde man 3 spidsangribere, Benz, Morata og Mariano. De to sidstnævnte ville væk da de ik fik spilletid nok - så henter man Mayoral ind som det ENESTE alternativ - og efter 3 mdr har han knap siddet på bænken. Det burde fortælle en historie om en totalpræsterende spidsangriber der er så vanvittig at han ik ka sættes af og som bare udraderer bejlerne i en grad, så de blot ka sidde udefra og se ham bombe - så giver det mening at alle flygter eller må rådne på tribunen. Men vores virkelighed er at dén angriber vi taler om er Benzema - en spiller som jo præsterer historisk ringe som frontangriber for Real Madrid - hvis ik det er trolling på højt plan, så ved jeg ik :-D
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Siempre fiel
- Offline
- Platin bruger
-
ABC skrev: Jeg oplevet yderst sjældent at #9 spiller dårligt - og dårligere end #7 - men aldrig pilles Ronaldo ud..
Du ved godt det er Benzema der spiller med nummer 9 ik? Altså vores franske Speedy Gonzalez. Vores sprudlende energibundt af en succeshistorie. Vores allesammens målmaskine. Karim Van Basten. Manden der endnu ik har mødt en keeper han ik ka få til at se verdensklasse ud.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
El Siete skrev:
mohbar skrev:
Forever-madrisimo skrev: Flot indslag og skitsere godt de problemstillinger vi har. Jeg tror så ikke på, at Peréz har noget i ærmet og det har Zidane heller ikke, slet ikke til januar for mulighederne er så få i dagens fodbold og mange spillere er allerede i de store klubber.
Florentino Zizou og hvem ellers der står for den sportslige trupsammensætning har fejlet noget så grusomt, at det kan kaldes en “Makalele” og det har intet med bagklogskabs historier at gøre. Inklusiv mig selv og flere andre har haft råbt vagt i gevær, at Benzema og Bale ikke var dem man bør satse på til denne sæson. At Mbappe skulle købes og Morata skulle beholdes eventuelt med Mariano.
Zidane har udtalt at holdet var svækket til denne sæson, med salget af Morata. Det gjorde han kort efter Morata smuttede. Så noget er gået fuldstændlg galt i planlægningen til denne sæson.
Og Benzema burde i mine øjne aldrig have haft en sko indenfor hos Real Madrid siden 2015. En udiciplineret spiller som slet ikke levere varen over en hel sæson. Jeg har set massevis af bedre angribere i Real Madrid end ham. Artiklen handler om Ronaldo, ja du har spottet alt, men den kunne også have handlet om, at vi savner en ledelse der tør give lidt magt til en sportsdirektør.
Jeg ville ikke sammenligne Makelele gate med Mbappe. Det svarer til at sammenligne æbler og pærer.
Makelele havde allerede etableret sig som en ganske habil spiller og krævede mere i løn.
Mbappe viste at han er upcoming star i Monaco hvor han tilmed spillede en super halvsæson. Han ville til Real Madrid og Real ville have ham. I kulissen stod PSG og lokkede med astronomiske pengesummer, hvilket gjorde at han stillede et lønkrav som ville stille ham op som top3 lønnet i Real Madrid. At give Mbappe, som stadig er ”uprøvet” på den store scene, en så høj løn vil have mange konsekvenser med sig, det vil ikke kun være en storsats af dimensioner, men også hæve løn overliggeren GANSKE betragteligt for hele Real Madrid truppen. Ikke mindst når man tænker på hvor godt de havde gjort det med La liga titel og CL trofæ. Jeg synes faktisk at Perez viste lederskab og snusfornuft ved ikke at skrive med Mbappe for så uhyrlige summer.
Men til gengæld så synes jeg det har været utroligt arrogant og hovmodigt, at man har afskaffet 2 af de bedste offensivspillere (James og Morata) og ikke købt mindst en habil angriber, når man ved at Benzema er målimpotent og Bale er skrøbling
Hvis Mbappe virkelig ville, altså virkelig ville, så havde han skiftet hertil, uagtet om PSG stod med nogle flere millioner. Ifølge rygterne skulle familien også have påvirket hans beslutning om at skifte til PSG, hjembyen, men intet af det ændrer på at man har fejlet gevaldigt i arbejdet med at få ham til klubben, efter man havde fulgt ham i 4 år, og at hans store idoler er Ronaldo og Zidane.
Jeg synes også det var fornuftigt ikke at give ca 200M på en så ung og uprøvet spiller, men erstatning skulle de have fundet.
Jeg tror stadig sagen med Mbappe omhandlede mest af alt det samme, som det gjorde med Morata. Hvorfor nogle af de 2 skulle tage til takke med at stå bag Bale og Benzema i køen til spilletid, kan jeg ikke finde gode argumenter for, og det samme kunne de 2 eller Real Madrids ledelse nok heller ikke, hvilket resulterede i at ingen af dem er finde i Klubben. Jeg tror Mbappe kunne have sagt ja til en betydelig lønnedskæring, hvis Zidane og Perez kunne love ham startpladsen ved siden af ronaldo hver kamp. PSG kunne love ham den startplads, det kunne real ikke. Han er 18 og et kæmpe talent, han skal nok tjene rigeligt med penge i sin karriere, jeg tror det eneste han var fokuseret på, det var at spille, lige meget hvilken klub han så skulle være i. OG Morata har jo direkte udtalt at det var det det kom an på.
"I chose Real Madrid instead of Barcelona because I'm a winner, not a loser"
- Alfredo Di Stefano
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen