Kepa bliver eneste januar-indkøb

8 år 7 måneder siden #1 af Administrationen

Real Madrids nederlag til Barcelona får ikke klubbens ledelse til at ryste på hånden og lave forhastede handler i januar.

Faktisk har flere medier gennem de seneste dage givet udtryk for, at Real Madrid kun køber en spiller i januar måned, nemlig Ath. Bilbaos unge målmandstalent, Kepa Arrizabalaga.

Den 23-årige målmand har kontraktudløb til sommer og han skal have besluttet sig for ikke at forlænge med den baskiske storklub og derfor står Real Madrid klar til at betale frikøbs-klausulen allerede i starten af januar, så han kan skifte med det samme.

Real Madrid ved på forhånd, at man ikke får en forhandling med Ath. Bilbaos ledelse og eneste mulighed er derfor at betale frikøbs-klausulen. Muligheden for at lade kontrakten løbe ud og hente ham gratis til sommer, er tilsyneladende ikke oppe at vende og det skyldes måske, at man ikke vil risikere at ødelægge hans ellers sikre deltagelse for Spanien ved sommerens VM-slutrunde i Rusland, fordi der spekuleres i, at Ath. Bilbao vil bænke ham resten af sæsonen, hvis han ikke forlænger med klubben.

Real Madrid menes at tilbyde Kepa en kontrakt af 6 års varighed og en årsløn på 3 millioner €.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 7 måneder siden #2 af BBB
Besvaret af BBB på emne Kepa bliver eneste januar-indkøb
20 mio. euro for at han ikke skal sidde på bænken i 5 måneder. Så må forventningen være, at han skal spille fra start allerede fra næste sæson - hvis ikke før.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 7 måneder siden #3 af Dios

BBB skrev: 20 mio. euro for at han ikke skal sidde på bænken i 5 måneder. Så må forventningen være, at han skal spille fra start allerede fra næste sæson - hvis ikke før.


Eller allerede når han bliver købt. Det virker mærkeligt, hvis man er bange for, at han skal sidde 5 måneder på bænken, hvis han alligevel er reserve for Navas, og får de måske 4-5 Cdr kampe resten af sæsonen.

Går man efter Kepa, så mener jeg helt bestemt, at man først skal hente ham næste sæson, så man kan sparer de €20, som klubben åbenbart går meget op i at sparer når beløbene bliver lidt større. Gemmer man dem, så kan man lægge 20 yderligere efter nogle spillere vi køber til sommer.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Sidste redigering: 8 år 7 måneder siden ved Dios.
Følgende bruger(e) sagde tak: BBB

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 6 måneder siden #4 af JesperA
Spar de 20 mio € og brug 40 på Alexis Sanchez. Det kan godt være han på mange måder er utålelig men han er en forrygende fodboldspiller, og man vinder ikke CL uden at justere på offensiven. Ronaldo ind på 9eren og så en eksplosiv driblestærk og målfarlig spiller, der er billig i forhold til sine kvaliteter, og må spille i CL. Det er længe siden der har været en så åbenlys handel i et januar-vindue, men jeg er med på det kan komplicere planerne omkring pladsen på venstre kant til sommer. Men hvis han alligevel er villig til at tage til Manchester City hvor konkurrencen er endnu større, så burde det ikke være noget problem for ham at tage kampen op, især ikke hvis Bale forsvinder til sommer.
Følgende bruger(e) sagde tak: Macon

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 6 måneder siden #5 af Lukita
Helt enig! Både ifht. at droppe Kepa, som jeg ikke ser som nogen nævneværdig forstærkning, hverken nu og højst sandsynligt heller ikke i fremtiden, men også ifht. at hente Alexis til venstrekanten, og smide Ronaldo på toppen. Det er dog fuldstændigt utopi at tro på det at det kunne ske, da det ville betyde at Benzema røg på bænken, hvilket ikke sker. Så vi må nøjes med at drømme.

Ankomsten af Mbappé har desværre ødelagt mit syn på klubben og hvad den (burde) stå for (Pérez din bastard), og dermed også stort set min interesse. Spillere som Asencio, Rüdiger, Camavinga, Modric, Bellingham, Valverde, Güler, Rodrygo og Endrick, holder den lidt i live.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum