De Gea viser ikke tegn på ønske om at skifte

8 år 6 måneder siden #1 af Administrationen

Det lykkedes ikke Real Madrid at hente Kep Arrizabalaga i Ath. Bilbao i januar måned og i stedet forlængede den talentfulde målmand sin kontrakt og fik en frikøbs-klausul på 80 millioner €, hvilket gør det usandsynligt, at han skifter til den spanske hovedstad.

Det har bragt fokus tilbage på David De Gea, som blev bragt i spil som ny top-prioritet hos Real Madrid, men den spanske målmand viser ingen som helst tegn på, at han overhovedet er interesseret i at skifte til den spanske hovedstad.

Ifølge Premier Leagues egne medier, fortæller De Gea nemlig, at han er rigtig glad for at være i Manchester United:

- Når man tænker på, at jeg er i gang med min 7. sæson, så er jeg meget glad for den tid, som jeg har tilbragt her. Der er sket mange ting, mange af dem virkelig gode. En eller to ting har ikke været så gode, men jeg er glad. Jeg kom hertil som en dreng og nu er jeg en mand på og uden for banen. Når man ser tilbage, har det været 7 fantastiske år.

Real Madrid var i 2015 yderst tæt på at hente David De Gea på sidste transfer-dag, men handlen mislykkedes og i stedet forlængede målmanden sin kontrakt med Manchester United.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 6 måneder siden #2 af Steen
Ifølge El Confidencial vil De Gea ikke misse ''det næste tog'' (og nok sidste) til Madrid, han vil hjem denne sommer. Mendes har lovet ham, at han en dag kommer til at spille i hvidt, og det skal blive i år. Jeg tror stadig ikke på det, men det ville give god mening. For alle parter.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 6 måneder siden #3 af BBB
Slutter hans kontrakt ikke også i 2019?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 6 måneder siden #4 af Steen

BBB skrev: Slutter hans kontrakt ikke også i 2019?

Jo, men United har en option så de kan forlænge hans kontrakt med endnu et år, så i princippet udløber den i 2020.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum