- Forum
- Madridista.dk
- Nyheder
- Isco: I Madrid har jeg ikke den tillid som en fodboldspiller har brug for
Isco: I Madrid har jeg ikke den tillid som en fodboldspiller har brug for
Spanien legede sig, i går, til en 6-1-sejr over Argentina, og Isco var en af hovedpersonerne i nedslagtningen, hvor han bidrog med et hattrick.
Den tidligere Malaga-spiller har mistet sin plads i startopstillingen på Bernabéu, og Zidane virker ikke villig til at give ham muligheder fra start. Derfor ser man ofte en frustreret Isco når han spiller for Real Madrid, men det er en helt anden Isco man får at se på landsholdet, hvor han spiller som en af de bedste i verden.
"I Madrid har jeg ikke den tillid en fodboldspiller har brug for," forklarede Isco i et interview efter kampen.
"Kampene med landsholdet giver mig liv, her har jeg trænerens tillid. Jeg ønsker at vise at jeg er en god spiller."
Zidane har ofte været beskyldt for at være besværlig at arbejde med, af de spillere som ikke har brudt ind i franskmandens startopstilling, og den spanske midtbanespiller er ikke sikker på præcis hvad der han skal gøre, for at overbevise sin træner.
"Lopetegui viser mig tillid med den spilletid jeg får. Måske er jeg problemet i Madrid. Jeg ved ikke hvordan jeg skal vinde Zidanes tillid."
Tirsdagens hattrick, var det første i Iscos karriere, og det viste meget godt, hvor let han kan gå fra midtbane til angreb, når han får chancen.
"På trods af resultatet, var det ikke en let kamp. De gjorde tingene svært for os, og de var meget aggresive. Vi må ikke glemme at dette er en del af vores forberedelse til VM, og sejren kan give os meget."
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
