Et forsøg på at indkapsle Zidane’s trænergerning

I denne ”Madridista.dk mener” vil jeg forholde mig til Zidanes trænergerning i sin tid i Real Madrid. Jeg vil forholde mig kritisk til måden, hvorpå Zizou blev ansat, ligesom jeg vil belyse specielle præstationer og slutteligt lægge op til debat omkring holdets udtryk samt de karakteristika der kendetegner Zidane’s arbejde. Og det er med et kæmpestort MEN. Jeg er franskmand, og Zidane er mit største idol. Til sidst vil jeg tilføje at jeg ikke bruger så meget tid på, at snakke om hvorvidt holdet spiller godt eller ej. Det vil jeg lade være op til diskussion.

Ansættelsen
Mandag d. 4 januar 2016 offentliggjorde Real Madrid, Zinedine Zidane som førsteholdets nye træner. Som bekendt skulle han overtage gerningen fra Rafael Benítez der var blevet fyret efter et lunkent efterår. Zidane havde ingen nævneværdige trænerpræstationer under bæltet, men som et enorm klubkoryfæ lod man tvivlen komme ham til gavn. Rafael Benítez’ godt-og-vel halve år i Real Madrid, blev af mange dømt en fiasko, men han opnåede dog et par nævneværdige ting. Han (Benitez) havde overbevisende ført dem igennem efterårets Champions League-gruppespil (16 ud af 18 point) og havde på mystisk vis fået Karim Benzema til at ligne holdets bedste bud på en topscorer. Er der nogle der ringer til ham, og får et par råd til, hvordan Benzema kan genfinde formen? Benítez blev fyret med tre argumenter: 1) Han leverede ikke resultater i de store kampe. 2) Holdets udtryk var uoverbevisende. 3) Han havde ikke opbakning i omklædningsrummet.


Nå, videre til sagen…

For forfremmede Zizou var Januars kampprogram Deportivo hjemme, Sporting Gijón hjemme, Betis ude og Espanyol hjemme. Og resultaterne var næsten lige så overskuelige som kampene. Deportivo bliver destrueret 5-0 (Bale x3, Benzema x2) og Sporting Gijón bliver en spadsertur på 5-1 (alle mål af BBC). Jeg var selv inde at overvære kampen, og mellem det 7. og 41 minut fik holdet fra Asturien en gedident "baño", de blev badet i mål. Ved hver scoring fejrede det kresne publikum på Bernabéu målet i 5-10 sekunder, hvorefter man hungrede for flere!

Selvom Betis driller sig til uafgjort i Zidane’s første udebanekamp, slutter man Januar af med 6-0 mod Espanyol med hattrick af Ronaldo og mål af James og Benzema, som inden havde været eneste målscorer mod Betis. Hvad kan vi tage med fra første måned på jobbet for Zizou? Når vi spiller hjemme scorer vi mange mål, det er offensivspillerne der står for dem og vi kan ikke vinde på udebane. Besværlighederne fortsætter på udebane i Februar, hvor Granada bliver besejret med nød og næppe på en sen scoring af Modric, og Malaga får 1-1. Inden har Zizou’s tropper scoret fire hjemme mod Bilbao og vundet 0-2 i Rom i første 1/8-finale. Februar afsluttes med et 0-1 hjemmebanenederlag mod Atlético Madrid, og resultaterne er altså svingende. Nu skruer Real Madrid tempoet op, og derfor vil jeg følge trop. Resten af sæsonen går med 10 liga-sejre i streg, blandt andet vinder man meget overbevisende ude mod Barcelona med en mand i undertal, ligesom kvalifikation til Champions League-finalen sikres, hvor kun en svipser ude mod Wolfsburg er grus i maskineriet. Heldigvis undviger Real Madrid katastrofen da de, som så mange gange får, bliver reddet af Ronaldo. Den måske letteste vej til finalen nogensinde? Uanset hvad: en intens slutspurt gør, at man står med muligheden for at vinde liga’en i sidste spillerunde, hvis Barça kvajer sig mod Sevilla. Det gør de ikke. CL-finalen er hårdt spillet, ikke sønderligt pæn og Zizou holder hvad han gentagende gange havde lovet i løbet af foråret: ”Vi skal vinde en titel”. Der var kun to at vælge imellem, den ene var man ikke dømt en chance (men tilkæmpede sig den) og den anden blev mere overskuelig end man kunne have turde håbe på. Om sommeren skal der diskuteres på direktionsgangene, om hvorvidt man skal fortsætte samarbejdet. Og det er svært at sætte sig imod. Franskmanden genåbnede et lukket liga-ræs og vandt den største titel i verden. Haps, vi fortsætter!


At vinde
Sæsonen 2016/2017 bliver sparket i gang med tilbagekøbet af Morata, salget af Jesé og en ung gut fra Mallorca får lov at få sit navn på Jesé’s gamle trøjenummer. Han hedder Marco Asensio og debuterer, i Supercup-kampen mod Sevilla, hvor han smadrer bolden i hjørnet af målet. Sevillas målmand Sergio Rico vender sig om, med Asensios skud i luften, for at finde en bolddreng der kan give ham muligheden for at tage, det målspark han tror han er berettiget. Dog må Rico lede efter bolden i egne netmasker, for Asensio havde lavet et drømmemål. En titel mere til ’Los Blancos’ under Zidane - Vigtigt! Ligaen sparkes i gang og man får hurtigt det indtryk at holdet ikke har ændret sig voldsomt meget i sit udtryk. Når man er overbevisende er man overbevisende og når man har problemer, er der sket en lille ændring. Eller rettere: ændringen måler 1 meter og 89 centimeter og hedder Morata. Og han redder kastanjerne ud af ilden når vi kommer i problemer. Sammen med sin landsholdskammerat Sergio Ramos. I december vinder man mini-VM for klubhold, ligesom holdet ligger nummer 1 i ligaen, og derved har Zizou præsteret 3 titler og en foreløbig førsteplads på under et år. Det skal kun blive bedre. I foråret ligger man konstant nummer 1 i ligaen udover runde 25 og 26, men forårets Champions League-kampagne skal ikke vise sig ligeså overskuelig som året forinden, selvom der er mange ligheder mellem kampagnerne. Napoli trækkes (Roma året forinden) i 1/8-finalen og det italienske mandskab virker skræmmende godt sat sammen. Zizou’s tropper dropper alligevel to 3-1 sejre, men denne gang trækker man Bayern München i 1/4-finalen (Wolfsburg året forinden). Nu må Real Madrid jo nødvendigvis væltes, og det er Carlo Ancelotti der skal stå i spidsen for væltningen, men Zizou har et trumfkort, en portugisisk gigant der laver 5 mål over to kampe mod sin gamle træner. 6-3 (!) vinder Real Madrid det samlede opgør, hvor Asensio har scoret det sjette mål. Videre til semifinalerne, og denne gang i et voldsomt momentum. Bysbørnene fra Atlético kommer op af hatten og Ronaldo, som en Heavy Metal-plade der er gået i hak, smadrer videre og scorer alle målene i en 3-0 sejr i første opgør. Selvom man kort er nervøse i andet opgør er Zizou’s tropper i finalen for 2. år i streg, men erfarne Juventus står på den anden side af banen. Italienerne kan dog ikke få skiftet plade og Ronaldo smadrer fortsat (denne gang dog blot 2 mål), mens Casemiro og Asensio fuldender den smukke 4-1 sejr. Inden finalen er man blevet kronet liga-vindere. I sommeren smider man alle de spillere der ikke er tilfreds med begrænset spilletid og store trofæer på porten og henter unge erstatninger. Achraf (19 år) for Danilo (26), Vallejo (21) for Pepe (35), Theo (20) for Coentrao (30), Ceballos (21) for James (26) og Mayoral (21) for Morata (25) bliver erstatningerne, og de 5 nye mænd er i gennemsnit 8 år yngre, end de spillere de erstattede. Efteråret 2017 bliver Zidane’s mest besværlige periode i spidsen for kongeklubben. Der kommer flere nederlag end hidtil, Zizou havde kun tabt 2 (!) opgør i sin første sæson, i anden sæson blev det til 5 (!) nederlag mens det i indeværende sæson er blevet til 8 nederlag indtil videre. Der kommer flere nederlag end i de første to sæsoner. Zizou havde kun tabt 2 (!) opgør i sin første sæson, i anden sæson blev det til 5 (!) nederlag mens det i indeværende sæson er blevet til 8 nederlag indtil videre. Deriblandt smertelige 0-3 nederlag til Barcelona hjemme på Bernabéu (hvor man har smidt usædvanligt mange point) samt det samlede nederlag til upåagtede Leganés i kvartfinalen i Copa del Rey. Og nu står vi så 2 kampe fra en 3. sejr i streg i den største klubturnering i verden. En ambivalent følelse. Historisk, men også på den dårlige måde hvor præstationerne hjemme i Spanien har været utilfredsstillende, mildest talt.

At spille godt
Jeg hørte en anklage mod Zidanes Real Madrid på Twitter. ”Tænk hvad Guardiola ville kunne udrette med et hold, med Modric, Kroos, Kovacic og Isco! Holdet bør spille meget flottere, vertikalt, teknisk-funderet fodbold”. Og det smerter at høre når vores mål kommer på indlæg og kontraer, når nu størstedelen af overnævnte spillere har en rolle på holdet, og et talent der beretter dem til mere end indlæg og kontra-bold. Vi nedbryder ikke længere komptake forsvar med fremragende kombinationsspil, som vi blandt andet så i dele af Ancelotti og Benítez tid. Modsvaret kunne være at Benzema ikke tæller som en angriber, men netop som en teknisk funderet midtbanespiller, der baner vejen for verdenshistoriens største målscorer. Desuden er holdet under Zidane blevet mere solidt, og vi tager bolden mere til os. Vi slår store hold, i store kampe, på en måde vi ikke har formået hidtil. Holdet har en klar idé om, at Casemiro, eller lejlighedsvis en anden, skal pille bolden fra modstanderen, og give den til Mr. Fodbold-IQ (Kroos), Dirigenten (Modric), Magikeren (Isco) eller Artisten (Marcelo) og lade dem bestemme.


Men hvornår spiller man god fodbold? Atlético har eksempelvis været det mest afklarede fodboldhold med hensyn til måden de vil have en kamp til at forløbe på. De ved, hvordan de spiller til deres egne styrker, de udnytter modstanderens svagheder og sidst, men ikke mindst, formår de at skabe enorme resultater med en væsentligt mindre imponerende trup end deres modstanderes (her tænker jeg primært på ’lige-ved-og-næsten’-præstationerne i Champions League).

Lidt fakta
Zidane havde:

• været træner for klubben i et kalenderår inden han led sit 3. nederlag (ALLE TURNERINGER!!!!!!)
• været træner for klubben i to kalenderår, da han havde vundet følgende pokaler: 2 Champions League-trofæer, 1 liga, 1 spansk supercup, 2 europæiske supercupper og 2 mini-VM for klubhold.
• i efteråret 2016 vundet 16. La Liga-opgør i streg da man slog Espanyol.
• stået i spidsen for kongeklubben i 40 kampe i streg uden nederlag efter uafgjort mod Sevilla i Copa del Rey i januar 2017. En rekord i spansk fodbold.