Alabas agent: Han er på Real Madrids ønskeliste

8 år 2 måneder siden #1 af Daniel

George Alaba hævder, at Real Madrid er interesseret i hans søn. Foto: AS.com

David Alaba er en af verdens bedste venstrebacks, og Real Madrid har i mange år fulgt østrigerens udvikling med stor interesse. Alabas agent, George Alaba, der også er far til venstrebacken, siger således til AS i fredagens udgave, at Real Madrid er meget interesseret i hans søn.

- Alle er bekendt med, at Real Madrid er meget interesseret i David, men på nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige mere, siger George Alaba ifølge AS og tilføjer:

- Vi må se, hvad der kommer til at ske til sommer. Lige nu giver det ingen mening at diskutere, hvem der er interesseret i ham. Men det er ikke nogen hemmelighed, at Real Madrid er en af bejlerne. Mere er der ikke at sige nu. Vi afventer hans muligheder til sæsonen er færdigspillet, slutter George Alaba ifølge AS.

25-årige Alaba har stadig tre år tilbage af sin nuværende kontrakt med Bayern München, og det er da også ganske tvivlsomt, at sydtyskerne har nogen interesse i at lytte til eventuelle tilbud på venstrebacken, der med sin store diversitet er en absolut nøglespiller på det tyske mandskab.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 2 måneder siden #2 af Steen
Udtalte han ikke det nøjagtigt samme sidste år? Jeg kan ikke rigtig se, hvad han skulle lave i Madrid? Han er for god til at sidde på bænken, men han er dog ikke god nok til at slå Marcelo af pladsen. Han kan også spille på midtbanen, men der kommer han jo heller ikke til at være førstevalg.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 2 måneder siden #3 af Zyconith

Steen skrev: Udtalte han ikke det nøjagtigt samme sidste år? Jeg kan ikke rigtig se, hvad han skulle lave i Madrid? Han er for god til at sidde på bænken, men han er dog ikke god nok til at slå Marcelo af pladsen. Han kan også spille på midtbanen, men der kommer han jo heller ikke til at være førstevalg.


Jeg ville gerne se ham som arvetager/i rotation med Marcelo, men måske det er for tidligt? Eller fornuftigt ift. at forebygge fremtidig slitage og skader til den aldrende Marcelo?

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos
Sidste redigering: 8 år 2 måneder siden ved Zyconith.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 2 måneder siden #4 af Daniel

Steen skrev: Udtalte han ikke det nøjagtigt samme sidste år? Jeg kan ikke rigtig se, hvad han skulle lave i Madrid? Han er for god til at sidde på bænken, men han er dog ikke god nok til at slå Marcelo af pladsen. Han kan også spille på midtbanen, men der kommer han jo heller ikke til at være førstevalg.


Du har fuldstændig ret. Det lyder mere som en far, der forsøger at skabe noget interesse om sin dreng i håbet om at tjent lidt mønt.

Alaba er dog en fremragende spiller, men så længe Marcelo stadig præsterer til UG, er der ingen grund til at bruge penge på en venstreback på det niveau.

Pengene skal bruges andetsteds på grønsværen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 2 måneder siden #5 af BBB
Det lyder som forhandlingsteknik ift. at få en kontraktforlængelse.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum