Real Madrid forbereder sig på 'Plan Raúl'

8 år 1 måned siden #1 af Kreatøren

Planen med Raúl er, som den var med Zidane: Opnå erfaring på Valdebebas, afvent det rette tidspunkt og overtag bænken på Bernabéu.

Real Madrid har den næste Zidane i baghånden. Ikke som en direkte erstatning til den kommende sæson, men som en kandidat der på sigt kan følge i franskmandens fodspor. Og kandidaten er ingen ringere end Rául González Blanco, som i torsdags modtog sin trænerlicens i kategorien UEFA B og A, hvilket akkrediterer ham til at være træner.

Planen er ifølge AS.com, at Real Madrid nu vil forberede Raúl så godt som muligt til at overtage Bernabéu-bænken, ved at opnå erfaring i La Fábrica og afvent det rette øjeblik. Nøjagtigt som Zidane gjorde det, om end franskmandens tiltrædelse blev fremskyndet ved Benítez’ prompte fyring.

Trods manglende erfaring på den helt store scene, kan Raúl gå hen og blive succesfuld som Zidane blev det. De begge besidder uvurderlige egenskaber, som end ikke Ancelotti eller Mourinho kunne prale af. Ligesom Zidane, er også Raúl stærkt følelsesmæssigt forbundet med klubben – ikke kun med dens historie og fansene, men vigtigst af alt også med Pérez. Derudover vil Raúls egen karriere som spiller per automatik indgyde respekt i omklædningsrummet, hvor flere af hans tidligere holdkammerater vil være tilstede, heriblandt Sergio Ramos, Marcelo og Cristiano Ronaldo.

Det afgørende bliver dog, hvad Raúl selv vil. Sidste juni udtalte han i et interview med Panenka: ”Jeg vil gerne være træner, men jeg har endnu ikke følt det”. I de seneste måneder har han dog taget et afgørende skridt mod trænergerningerne, da han i en periode opholdt sig hos Tottenham, for at færdiggøre et praktisk-teoretisk forløb i træneruddannelsen. 

Den sympatiske eks-kaptajn mangler blot et sidste kursus, UEFA pro, som vil give adgang til at træne alle hold på højeste niveau – også Real Madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 måned siden #2 af Steen
Det kunne være interessant at have enten Raul eller Guti som assistenttræner for vores kommende træner. Jeg kan personligt ikke se fidusen i Guti som træner, men det skyldes udelukkende hans person. Jeg kender intet til hans egenskaber som træner, eller hvilken spillestil han praktiserer. Der kan dog ikke være nogen tvivl om, at han ikke er klar til jobbet lige nu. Jeg håber, at det blot er medierne der nævner hans navn, og ikke direktionsgangen som rent faktisk overvejer at ansætte ham.
Siden Poch og Löw ikke er ledige, bør vi hente Allegri. Han er en vinder, og han formår at tilpasse sig omgivelserne. Derudover er han vant til at arbejde med stjerner, og han har været dygtig til at håndtere selv de besværlige spillere.
Han burde være mulig at hente, uden at forhandlingerne vil trække ud.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 måned siden #3 af Real Madrid

Steen skrev: Det kunne være interessant at have enten Raul eller Guti som assistenttræner for vores kommende træner. Jeg kan personligt ikke se fidusen i Guti som træner, men det skyldes udelukkende hans person. Jeg kender intet til hans egenskaber som træner, eller hvilken spillestil han praktiserer. Der kan dog ikke være nogen tvivl om, at han ikke er klar til jobbet lige nu. Jeg håber, at det blot er medierne der nævner hans navn, og ikke direktionsgangen som rent faktisk overvejer at ansætte ham.
Siden Poch og Löw ikke er ledige, bør vi hente Allegri. Han er en vinder, og han formår at tilpasse sig omgivelserne. Derudover er han vant til at arbejde med stjerner, og han har været dygtig til at håndtere selv de besværlige spillere.
Han burde være mulig at hente, uden at forhandlingerne vil trække ud.


Jeg tror Guti er tættere på Guardiola end Zidane, også i følge de spanske medier og hans træningsmetoder og ønskede spillestil.

An Analysis On Guti As A Potential Candidate for Real Madrid’s Head Coaching Job
www.managingmadrid.com/2018/6/1/17413342...ds-head-coaching-job

No solo soy perfecto, también soy Madridista
Sidste redigering: 8 år 1 måned siden ved Real Madrid.
Følgende bruger(e) sagde tak: Steen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 måned siden #4 af Fondo_Sur
Hvor kan man se ting forskelligt... Jeg ser ellers meget frem til Guti som træner på et tidspunkt. Han er karismatisk og forstår klubben som ganske få andre. Og hans gerninger for de unge spillere i klubben er imponerende.

Det ser godt ud, men det ville være for tidligt, selvfølgeligt. Ligesom det også var for Zidane, der overordnet ikke kunne magte så meget, som der krævedes.

Den nye træner, hvem det end bliver, fortjener et kram. Udfordringerne overskygger pt. glamouren ved at være Real Madrids cheftræner.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 måned siden #5 af Chamartin
Måske burde Raul planen gå mere på at få ham tilbage i truppen efter hans fremragende må i går ;)

Raul mål mod Arsenal i Corazón Classic

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum