Real Madrid betaler 14 millioner euro for ukrainsk målmandstalent

8 år 1 måned siden #1 af Daniel

Real Madrid har skrevet kontrakt med det store ukrainske målmandstalent, Andriy Lunin. Los Blancos betaler efter sigende 14 millioner euro for den bare 19-årige ukrainer. 

Det skriver den spanske sportsavis Marca.

Dermed fortsætter Real Madrid sin nye stil med at betale store summer for verdens største talenter, hvor man tidligere har sikret sig spillere som Vinicius jr. og Rodrygo Goes.

Lunin spillede 36 kampe på tværs af alle turneringer for Zorya Luhansk i sæsonen 2017/18, herunder seks kampe i Europa League og 29 kampe i den bedste ukrainske liga (medregnet mesterskabsspillet, red.), hvor Zorya Luhansk endte på en godkendt fjerdeplads

Den 1,91 meter høje målmand deltager efter planen i Real Madrids optakt frem mod den kommende sæson, hvorefter det bliver op til Lopetegui at vurdere om han skal fortsætte i førsteholdstruppen, udlejes eller have en sæson på Castilla.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 måned siden #2 af Fondo_Sur
Har lige set en video med ham. Ser helt vild dygtig ud. Høj, hurtig, sikker. Bliver nok andenmålmand. Eneste minus er nok at han alligevel er så ung. Keylor har i det henseende i hvert fald et par års mere tiltro.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 måned siden #3 af Real Madrid
Liverpool og Everton har været ude efter ham, rigtig spændende transfer!

No solo soy perfecto, también soy Madridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 måned siden #4 af Steen
Han ser spændende ud. Han bør dog lejes ud med det samme. Niveauet er vel højere i den ukrainske liga, end den er i Segunda Division B, hvorfor det ikke ville give mening at bruge en sæson I Castilla.
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn, Chamartin

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 måned siden #5 af Chamartin
Jeg håber godt nok heller ikke, han skal ligge og rode rundt på et Castilla hold i tredie bedste række. Det kan næppe være så befordrende for hans udvikling.

Nu skal man selvfølgelig ikke bedømme en spiller ud fra en Youtube video, hvor man ikke får lov at se de fejl, han uundgåeligt også har lavet, men for hans unge alder, synes jeg han udviser ret stor autoritet og modenhed i sine aktioner.


En Donnarumma type til langt lavere pris, synes jeg er et godt køb. Spændende om det bliver det eneste målmandskøb, eller om der skal ske usædvanligt meget på den post i sommer.
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn, Fondo_Sur

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum