Marcelo har endelig været ved tasterne - sender rørende afskedshilsen til Ronaldo

8 år 2 uger siden #1 af Daniel

Et af de sidste øjeblikke fanget af kameralinsen mellem Real Madrids legendariske venstreside i næste et årti.

Marcelos længe ventede afskedshilsen til Cristiano Ronaldo ramte endelig brasilianerens Instagram-profil tidligere på dagen, og der er tale om en storslået hilsen fra den brasilianske venstreback, som du kan læse oversættelsen af her:

"Hvem havde troet det, Cris? Tiden er nu inde til at sige farvel... Jeg sværger, at jeg aldrig havde forestillet mig, at denne dag ville komme, men intet i livet er for evigt og jeg håber, at du bliver meget glad på dit nye eventyr.

Vi tilbragte næsten 10 år sammen; 10 år med lykke, god fodbold, sejre, nederlag og vidunderlige tider. Jeg lærte en masse af dig, din dedikation er det mest mærkelige, jeg nogensinde har oplevet i en atlet. 

Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste. Jeg kommer til at savne vores samtaler inden kampene, hvor du gættede det rigtige resultat og beroligede os inden finalerne med din erfaring og støtte.

Jeg er stolt over at have spillet sammen med dig, ikke fordi du er den bedste fodboldspiller, men fordi du er et rart menneske. Når jeg er gået på pension, vil jeg sidde på en bar og drikke en øl, mens jeg fortæller om vores oplevelser og viser billeder. 

Med venlig hilsen, #M12"

Marcelo og Ronaldo formede et stærkt venskab udenfor banen i Madrid gennem de 9 år, som de tilbragte sammen i den spanske hovedstad, ligesom de også var berygtede for et frygtindgydende makkerskab på grønsværen i Madrid, og hvilken fornøjelse det var at opleve dem i en symbiose af storhed, lækkerier og forkælelse på venstrekanten i verdens mægtigste klub.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 2 uger siden #2 af Daniel
Jeg tror, Marcelos afskedshilsen til Ronaldo rammer de sociale medier senere end de andre spillers, fordi det har været en oprigtig hård meddelelse for ham at sluge.

Ærgerligt, vi ikke længere skal opleve de to sammen på venstrekanten!
Sidste redigering: 8 år 2 uger siden ved Daniel.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real Madrid, Higuain99, Marcisco, REAL, Lukita, Jbner

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum