Real Madrid tættere på Milinkovic-Savic

8 år 2 uger siden #1 af Administrationen

Ifølge italienske Corriere dello Sport er Real Madrid kommet lidt tættere på et køb af Lazios serbiske midtbanetalent, Sergej Milinkovic-Savic.

Lazios præsident, Claudio Lotito, har prissat sin guldfugl til 150 millioner €, hvilket Real Madrid som udgangspunkt ikke er indstillet på at betale, men nu har serberen selv ytret ønske om at prøve nyt, hvilket har fået Lazio til at indvilge i at forhandle om prisen.

Udgangspunktet er angiveligt 120 millioner €, hvis Real Madrid er indstillet på at inkludere en spiller i handlen, men Real Madrid overvejer også Miralem Pjanic, som angiveligt er tilbudt til den spanske klub for omkring det halve af ovenstående beløb, hvilket kan få indflydelse på en handel mellem parterne.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 2 uger siden #2 af REAL
Hvis han hentes, så er det vel som 1-1 for Kovacic, hvis han får sit ønske om et skifte opfyldt. Men er de 120-150 der nævnes i pris ikke meget højt og risikabelt. Jeg har kun set ham en 2-3 gange sidste sæson, hvor han fik tillagt målscoring til sit spil, men der lå han også hovedsageligt bag angriberen (hvor han vel tidligere har opereret længere nede af banen).
Hvad synes i herinde? @steen, jeg ved at du er fan :)
Ærligt, så har jeg kun set ham de 2-3 gange i Serie A sidste sæson, så svært at bedømme om han vil kunne slå igennem i klubben.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum