Vinicius bliver sammenlignet med Ronaldinho

8 år 2 uger siden #1 af Jbner

Real Madrid er nu vendt tilbage til træningen. En af de nye ansigter til træningen, er Vinicuis Jr, som skiftede til klubben da han fyldte 18 d. 12/7.

Efter at have gennemgået det obligatoriske lægetjek, var det tid til at putte støvlerne på og træne med sine nye holdkammerater for første gang. Og der gik ikke længe før han viste en af grundene til at man har købt ham. I en af træningsøvelserne modtog han en hælaflevering fra Dani Ceballos hvorefter han sendte den videre med en kig væk-finte der kunne minde om noget man tidligere har set fra en vis Ronaldinho. Denne finte har nu også ført til sammenligninger mellem de to spillere, i hjemlandet Brasilien, hvor Ronaldinho stadig bliver idoliseret.

Vinicius skifte til Real Madrid blev offentliggjort i may 2017, og Real Madrid betalte 45 mio. € for stortalentet, men fordi han var under 18, valgte man at lade ham blive i Brasilien, da man ikke ville overtræde FIFAs regler for handel med mindreårige endnu en gang.

Selvom der har været spekuleret i at lade ham blive i Flamengo indtil juli næste år, er den foreløbige plan at se ham an i preseason, og herefter vurdere hvad man vil gøre med ham.

Hvis man er interesseret i at se Vinicius' flotte finte fra dagens træning, kan man finde det her: Vinicius finte ved dagens træning

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 2 uger siden #2 af BBB
Jeg tror, at brasilianske medier skal komme lidt mere ud. Jeg løb engang hurtigt på en fodboldbane, så kan de vel også sammenligne mig med Ronaldo eller Usain Bolt.
Følgende bruger(e) sagde tak: Kimbo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 2 uger siden #3 af Raul7-2880
13 sekunder af mit liv som jeg lige har spildt :-(
Følgende bruger(e) sagde tak: elle44

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum