Real Madrids nye transferstrategi

8 år 1 uge siden #13 af Jonas

Steen skrev: Florentino dimision. Han er ved at ændre på alt det, der har gjort klubben så mægtig. Real Madrid er verdens største klub, fordi vi altid har de bedste spillere i verden. Vi har nu mistet en af historiens bedste spillere, og så vælger man ikke at hente en eneste erstatning, selv efter vi sluttede 17 point bag Barcelona, 3 point fra 4. pladsen, og ikke har hentet en stor spiller siden 2014. "Den nye transferstrategi" er det rene nonsens, og det vil vel ikke overraske nogen, hvis man stopper den strategi så snart man har haft en trofæløs sæson.

Både Barcelona og Manchester United har langt bedre sponsoraftaler end Real Madrid, selv under perioden, hvor vi havde den nok mest indbringende fodboldspiller, Cristiano. Hvad så nu, hvor vi ikke har én eneste spiller af den kaliber?

Klubben er i frit fald, og der er absolut intet der får en til at se frem til klubbens kampe. Medmindre man naturligvis godt kan lide en angriber, som i 32 kampe i ligaen scorede 5 mål, eller er stor fan af waliseren med glasben ...


Jeg må melde mig i koret af folk der er yderst skeptiske forud for den kommende sæson. Vi har solgt vores bedste spiller og primære målscorer, har hyret en træner der inspirerer mig mindre end Benitez gjorde og vi har tilsyneladende valgt at bygge holdet op omkring den mest ustabile spiller hvis kvaliteter btw. er diametralt modsat trænerens proklamerede spillestil. "It´s a bold strategy Cotton, Let´s see if it pays of for them".

Jeg kan som oftest godt se ideerne med hvad klubben melder ud, men den specifikke realisering synes jeg er hovedrystende. Eksempelvis er de fleste vel enige med Florentino i at markedet er stukket af, og hvis ikke klubben har de penge på sigt, så er det rettidig omhu at justere transferstrategien. Derfor mener jeg det er fair nok at Real melder ud at de satser på lottokupon-tilgangen ifht. til transferstrategi. Når det er sagt, så fungerer det jo kun hvis man har noget garanteret kvalitet på holdet mens man trækker lodderne. Det er naivt at tro at man trækker gevinsten første gang. Hvis man ikke har lyst til at smide de penge en kvalitetsspiller koster idag, så skulle man have forlænget med CR og så set tiden an med vinicius og co. Hvad er sandsynligheden for at vinicius eller Rodrygo bliver weltklasse indenfor de næste 1-2 år (for det er vores gamble)? Ikke stor vil jeg mene. Jeg håber det kommer til at ske, men det er sgu for dumt at sætte alle sine penge på det.
Et andet eksempel er ansættelsen af Loppen set ifht udmeldingen ifht Bale. Jeg også godt se ideen med at hyre en tiki-taka træner hvis man gerne vil sætte spillet op omkring spilfordelerne (jeg er ikke enig i at det er klogt, men hvis det er det de vil..), men hvorfor melder klubben så ud at man satser på at Bale skal løfte holdet. Det giver ingen mening.

Lad os håbe udmeldingerne kun er for at presse prisen ned på dén galactico der er linet op! Vi har brug for en klasse-signing til offensiven.
Følgende bruger(e) sagde tak: elle44

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 uge siden #14 af Fondo_Sur
Bravo presidente. Ironisk når man høvler ham for at gå i mod en strategi, han selv har skabt.

Han har bare en rigtig god dømmekraft.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Brylle
  • Gæst
  • Gæst
8 år 1 uge siden #15 af Brylle
Besvaret af Brylle på emne Real Madrids nye transferstrategi

Steen skrev: @Brylle

Alle dine holdninger begrundes med "3 CL-titler i streg". Jeg tror du glemmer, hvem der stod bag de titler? Kan du huske ham der CR7, eller hvad man nu kalder ham? Perez har undladt at hente store spillere de sidste mange år grundet den latterlige strategi, men effekten af den beslutning har man endnu ikke mærket, takket være Ronaldo. Men nu hvor han er væk, og man ikke erstatter ham, vil man kunne se hvor pinligt ringe denne trups offensiv er.

Jeg kan ikke se hvorledes klubben ikke er mægtig når den næstbedste spiller ved VM nærmest frier offentligt hver 2. uge.


At se kan du nok godt, men at forstå, der halter det tydeligvis lidt. Men jeg skal da nok være så sød at skære det ud i pap for dig, det kræver det nogle gange. Som jeg har skrevet, så er klubben kendt for at hente de bedste spillere. Det er hvad der har gjort klubben mægtig. Vi har lige solgt en venstrekant, Cristiano Ronaldo, hvorfor vi mangler en på den position. Eden Hazard, som netop spiller den position, har været VMs bedste spiller, og han har udtalt, at han drømmer om at spille i Madrid. Men nu, takket været den nye strategi, vil man ikke hente ham.

3) Det er den 23. juli og Courtois meldes helt sikker, mens Hazard er rigtig godt på vej og derudover florerer rygterne om nye angribere hver dag. Læg dertil at man har hentet en rigtig dygtig højre back og har fået et kæmpe talent ind denne sommer i Vinicius som allerede leger rundt til træning. Ham glæder jeg mig personligt til at se. Jeg kan slet ikke se hvordan du lige fik trykket på panik-knappen, for der er lang tid tilbage af transfervinduet. Ganske vist vil PL-klubberne gerne undgå at sælge ud fra om en uges tid, men det ligner at to handler bliver lukket, mens der er et kæmpe marked i andre ligaer ligeså.


Courtois er en done deal. Det er Hazard ikke, og det bliver han heller ikke. Man har valgt ikke at hente ham - eller nogen andre galacticos. Du kan selvfølgelig tro hvad end du vil, men det er hvad troværdige journalister skriver.
Det er da godt for dig, at du glæder dig til at se Vinicius spille. Det kan jeg sagtens forstå, når du endnu ikke har set ham spille.

Det skal selvfølgelig nævnes, at når man år efter år kalder dommedag herinde, så skal man nok få ret på et eller andet tidspunkt. Lad os håbe, at du tager fejl som sædvanlig.


Det er jo direkte forkert, og det ved du også godt selv. Jeg er spot on i langt de fleste tilfælde. Forskellen mellem mig og dig er, at jeg begrunder mine holdninger. Du er jubeloptimist, og fred være med det.
Når jeg kritiserer køb som for eksempel Illarramendi, så er der en grund til det. Jeg skriver ikke blot "sikke et dårligt køb" eller "ej hvor er han grim". Jeg forklarer hvorfor det var dumt at hente ham, ved at tage udgangspunkt i hans kvaliteter (eller mangel på samme). Og som vi så med Illarra, så kunne jeg ikke have ramt mere rigtigt. Akkurat samme situation udspillede sig med Andre Gomes, som klubben var tæt på at hente. Alt det, jeg kritiserede ham for dengang, har været skyld i, at han floppede i Barcelona.
Derudover passer det ikke, at jeg kun kommer med negative forudsigelser. Jeg har flere gange været blandt de mest positive, blandt andet før flere store kampe. Jeg husker meget godt stemningen herinde inden PSG kampen, hvor jeg vel var den eneste der var overbevist om en nem sejr. I øvrigt var jeg også positiv over for salget af Ronaldo, da jeg tror, at vi ville stå stærkere hvis vi erstattede ham med en god kant som Hazard og en målfarlig angriber.

Men det er selvfølgelig meget nemt at pege fingre af andre. Det kunne være, jeg skulle begynde på det. Før sæsonen startede var der mange af os der klagede over angrebet, da vi simpelthen ikke troede på de spillere over 38 kampe i ligaen. Du var en af dem der mente, at angrebet var fint som det var, og at der ikke var grund til at hente en ny spiller til offensiven. Det gik vist meget godt .. Og inden du kommer med et svagt svar som at vi alligevel scorede mange mål, så ved vi alle, at de mål først kom når det var for sent.

Nuvel, jeg tager naturligvis også fejl engang i mellem. Blandt andet troede jeg, at Bale ville tilpasse sig spansk fodbold langt bedre end han har gjort.
Eller tilbage i slutningen af 2016, inden Mbappe eksploderede i CL, hvor jeg var imod at man hentede ham, da jeg ikke kunne forestille mig, at han ville kunne brillere for et hold, som ikke spiller kontrafodbold. Jeg troede kun han var dygtig, hvis han fik plads at løbe på.
1,5 år senere ville jeg ønske at klubben hentede ham for en rekord-sum (om end han endnu ikke har modbevist kritikken).

You win some you lose some.

Jeg tænkte i første omgang at jeg ikke ville svare pga din forfærdelige tone og attitude, men nu du har brugt så meget tid på at digte, så vil jeg da ikke lade dit svar hænge :)

Jeg synes nu også, at "3 CL-titler i streg" er et super argument, når man snakker om at være en mægtig klub, stor klub, den bedste klub osv for det taler jo sit tydelige sprog om, hvordan man gør det mod de andre store klubber, og de bliver altså sat til vægs. Det er rigtigt, at Ronaldo har haft en kæmpe indflydelse på de sejre, og jeg skal gerne tilskrive ham meget ære, men de mål han har lavet, kan du jo ikke lave alene. Vi kan da se lidt på hans mål i de afgørende kampe i den turnering og vurdere om han har gjort det helt på egen hånd og på en sådan måde, at man bare kunne lade de 10 andre starte på bænken:
Mod PSG scorer han på et straffe og på to afslutninger som blev assisteret af Lucas og Asensio - altså aktioner fra to andre offensive spillere, som heldigvis ikke er så ringe, at de ikke kan skabe kæmpe chancer mod de franske mestre :)
Mod Juventus scorer han på et oplæg fra Isco, på straffe og så på et rigtig flot saksespark som kommer efter en rigtig god aktion af Carvajal. Altså endnu engang har flere end Ronaldo været med til at skabe målene.
Og så har vi altså en finale hvor han ikke kom frem til det store, men hvor en anden Real-stjerne blandt andet scorede på saksespark.

At sige, at en spiller ene mand vinder en turnering er komplet bullshit. Der skal et hold til sådan en præstation, for ellers havde klubben jo vundet Champions League hvert år de sidste 7-8 gange. Forsvaret er perfekt, målmanden er verdensklasse, midtbanen kan ikke miste bolden og så er der et hav af offensive kræfter med så meget varieret kvalitet.


Det var Modric, og ikke Hazard, der blev kåret til verdens bedste spiller. Det nytter intet at opdigte :) Heldigvis ligner Hazard også en ny mand i klubben.
Jo, jeg har set Vinicius spille. Lad være at opdigte.
Jeg gider derudover ikke kommentere på dine opdigtede historier om din spåkugle, for alle kan grave sådanne eksempler frem og sige hvad de mente om situationen dengang. Det skal du selvfølgelig også have lov til, og det er da også klart, at når man kritiserer enhver handling gennem flere sæsoner, så skal der nok opstå et eksempel eller to.

Angrebet var jo også fint udover at Benzema skulle være udskiftet som jeg mente. Havde man gjort det, så var der plads til en ordentlig bomber, som kunne træde til mens Ronaldo fejlede og så havde man haft en spiller der kunne omsætte vores fantastiske offensivs chancer til mål.
Jeg mener jo ikke, at vi ikke skal hente flere offensive spillere. Som jeg skriver, så skal der som minimum en angriber ind, der ved hvor målet står, så de kreative spillere kan gøre deres job. Hazard er derudover en fin bonus.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 uge siden #16 af Siempre fiel
Man prøvede sidste år at købe Mbappé for et kæmpe beløb, man har hele foråret gjort kur til Neymar og vil formentlig gerne købe ham for et verdensrekordbeløb hvis bare PSG ville, og man prøver pt at købe Hazard for et sted mellem 100 og 200 mio EUR. De to første glippede desværre big time og seneste nyt er at Hazard blir meget vanskelig - MEN så er det jo godt at det hele faktisk er led i en strategi om at købe yngre, mindre eftertragtede spillere for småbeløb i omegnen af 50 mio EUR - stærkt af klubben at lægge en strategi og samtidig lægge så tykke røgslør ud, så man narrer fjenden ;-)

Og så lige en lille sidenote - nu dukker der historier op om at Pogba godt vil til Juve for at spille sammen med Cristiano. Ligegyldigt om det er sandt eller ej - og ligegyldigt hva man synes om salget af Cristiano - så viser det jo lidt om hva man mister når man ikke har de dér gigantiske navne som Cristiano, Neymar, Mbappé og Messi - nemlig en udefinerbar tiltrækningskraft. Jeg siger ikke at man ikke ka bygge noget lige så stort og tiltrækkende op uden dem - eller lave et hold som er klasse uden én af dem - men de største spillere bringer bare noget mere end blot kvalitet på banen, det må man bare erkende. Den magi fik vi tilbage med Cristiano og jeg håber virkelig vi ka finde den i en ny. Vi ska ik købe spillere for at sælge trøjer, men heldigvis går det normalt hånd-i-hånd med noget ekstraordinært spillemæssigt - så jeg håber virkelig at vi meget snart igen råder over én af de spillere i verden som der kun er ganske få af. Det ka være det er Asensio, men al ære og respekt for ham, så havde Messi som 17-18-årig altså allerede vist mængder mere potentiale end vi endnu har set fra den nu 22-årige spanier. Det ka oz være vi rammer guld med Vinicius, men ham aner jeg intet om, så det er vist mere håb end realitet.

Men anyways, det ser ud til at den nye Galactico er BALE - fuldstændigt mind blowing egentlig. Vi var jo alle nærmest helt sikre på at man naturligvis ik ku forsvare at beholde ham længere - alle kommentatorerne talte hver gang om hvor disconnected han så ud i nærmest alle kampe og vi har jo selv set at manden ganske enkelt ik ka holde sig skadesfri en måned af gangen - men HAN er vores "nye" omdrejningspunkt - det er faktisk så syret at det er sjovt!! Altså jeg har for længst indset at vi ik kommer til at forbedre dén trup som tabte ligaen med 20 point, så det er bare om at satse på et Bale-mirakel. Han har et super højt topniveau - men som med vores anden "stjerne" i front, så viser de det kun i ganske få glimt spredt tyndt udover en hel sæson. Jo men det da fint at få styrket reserverne på begge backs, men det ku ha været endnu mere lækkert rent faktisk at styrke vores startere i angrebet

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 uge siden #17 af El_Juan
Lad os lige få én ting på det rene: Real Madrid ér en udefinerbar tiltrækningskraft i sig selv - med eller uden Ronaldo.
Følgende bruger(e) sagde tak: Kasillas, Real HWL, Brylle, andreashn, Chamartin, REAL, Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 uge siden #18 af El Siete
Med den strategi er vi så ikke bare en rigere udgave af Ajax. Jeg er med på at transfermarkedet er gået amok, men det er alligevel lidt komisk at man melder fra til et spil man i sin tid selv har startet. Jeg har samtidig svært ved at se hvordan vi ikke har økonomien til i ny og næ at følge med når vi er et myrehår fra at være den mest velhavende klub i verden, og når mindre klubber kaster om sig med penge hver sommer, burde det altså være en formsag for os at være med helt fremme. Især når vi i de seneste år ligger i nul i indtægter og udgifter ifht transfers.

Det er fornuftigt at bruge det kæmpe netværk og den status man har til at finde og tiltrække de største talenter, men det virker lidt som om der urealistisk høje forventninger til nogle af disse talenter. De færreste fans har set Vinicius eller Rodrygo i andet en Youtube-klip, men alligevel er de udråbt som de store håb. Med så store forventninger kan de jo næsten ikke andet end fejle, for lige at ramme dén spiller der er den nye Neymar, Messi eller Ronaldo er jo ekstremt svært. Jeg håber selvfølgelig på det bedste, men lad nu lige Vinicius lande og falde til før han skal redde hele klubben.
Desuden er det jo mærkværdigt, nærmest hyklerisk, at sige at man ikke vil være med til at give disse svimlende beløb, men ikke noget problem har med at give 45M for en uprøvet 17-årig knægt. Lad nu Asensio først og fremmest få en større rolle, og Ceballos ligeså.

Vi bliver nødt til at supplere talenterne med kvalitet fra øverste hylde, uden at det bliver panikkøb, og det synes jeg bestemt ikke hverken Courtois eller Hazard er.
For hvordan skal holdet fra sidste sæson indhente 17 point på Barcelona i denne sæson, UDEN Ronaldo på holdet. Det hjælper Vinicius, Odriozola og Lunin altså ikke på - ikke lige nu i hvert fald.

Tror ikke helt på det - Hazard og Courtois bliver præsenteret inden længe.

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Sidste redigering: 8 år 1 uge siden ved El Siete.
Følgende bruger(e) sagde tak: El Madridista, andreashn, Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 uge siden #19 af Steen
Brylle skrev:

Jeg tænkte i første omgang at jeg ikke ville svare pga din forfærdelige tone og attitude, men nu du har brugt så meget tid på at digte, så vil jeg da ikke lade dit svar hænge :)


Åh, stakkels Brylle! Hvor er jeg dog uforskammet, tænk at tale så nedladende til en mønsterelev som Brylle! ;)
Følgende bruger(e) sagde tak: Brylle

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 uge siden #20 af Ramos4
Som jeg forstår det vil Perez gerne bruge store penge, hvis det er på spillere der uden tvivl vil gøre en forskel på holdet som f.eks. Mbappe eller Neymar. Men vil ikke bruge 150 mio. euro på en spiller som Icardi eller Hazard, der ikke er meget bedre end dem vi har i forvejen. Så kan man så diskutere om ikke Icardi er milevidt bedre end Benzema, men i princippet kan jeg godt følge Perez tankegang. Det er uholdbart at bruge vanvittige beløb på spillere der ikke er meget bedre end dem man har i forvejen.

Det jeg opponerer imod er nok mere at man stadig har tiltro til Bale og Benzema. Det giver ikke megen mening i min bog. Men både træner og ledelse tror åbenbart stadig på de to tilbageværende BBC'er.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 uge siden #21 af El Siete

Ramos4 skrev: Som jeg forstår det vil Perez gerne bruge store penge, hvis det er på spillere der uden tvivl vil gøre en forskel på holdet som f.eks. Mbappe eller Neymar. Men vil ikke bruge 150 mio. euro på en spiller som Icardi eller Hazard, der ikke er meget bedre end dem vi har i forvejen. Så kan man så diskutere om ikke Icardi er milevidt bedre end Benzema, men i princippet kan jeg godt følge Perez tankegang. Det er uholdbart at bruge vanvittige beløb på spillere der ikke er meget bedre end dem man har i forvejen.

Det jeg opponerer imod er nok mere at man stadig har tiltro til Bale og Benzema. Det giver ikke megen mening i min bog. Men både træner og ledelse tror åbenbart stadig på de to tilbageværende BBC'er.


Hazard er I top-5 i verden (hvis ikke top-3), som han viste til VM, og føler man ikke at han kan bidrage med noget til holdet, er der da et eller andet galt fra ledelsens side. At man så satser fuldt på Bale og Benzema, som momentvis har vist den klasse de besidder, så er det jo endnu mere hovedrystende.

Det er jo igen mærkværdigt at man åbenbart er villig til at kaste op mod 300M afsted mod Neymar, men det halve for Hazard er pludselig for meget.

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 uge siden #22 af Ramos4

El Siete skrev:

Ramos4 skrev: Som jeg forstår det vil Perez gerne bruge store penge, hvis det er på spillere der uden tvivl vil gøre en forskel på holdet som f.eks. Mbappe eller Neymar. Men vil ikke bruge 150 mio. euro på en spiller som Icardi eller Hazard, der ikke er meget bedre end dem vi har i forvejen. Så kan man så diskutere om ikke Icardi er milevidt bedre end Benzema, men i princippet kan jeg godt følge Perez tankegang. Det er uholdbart at bruge vanvittige beløb på spillere der ikke er meget bedre end dem man har i forvejen.

Det jeg opponerer imod er nok mere at man stadig har tiltro til Bale og Benzema. Det giver ikke megen mening i min bog. Men både træner og ledelse tror åbenbart stadig på de to tilbageværende BBC'er.


Hazard er I top-5 i verden (hvis ikke top-3), som han viste til VM, og føler man ikke at han kan bidrage med noget til holdet, er der da et eller andet galt fra ledelsens side. At man så satser fuldt på Bale og Benzema, som momentvis har vist den klasse de besidder, så er det jo endnu mere hovedrystende.

Det er jo igen mærkværdigt at man åbenbart er villig til at kaste op mod 300M afsted mod Neymar, men det halve for Hazard er pludselig for meget.


Jeg siger ikke jeg er fuldstændigt enig med ledelsen, jeg prøver bare at forstå deres tankegang.

Mht. Hazard kan Isco og Asensio vel lidt af det samme, og specielt Asensio vil få bremset sin udvikling betydeligt hvis Hazard kommer til klubben og spiller fast.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: El Siete

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 uge siden #23 af Hansen
Hvis man ikke syntes at Hazard eller Courtois er en opgradering så er man da helt væk!!

Vinicios er bare et talent! Han kommer ikke til at gøre en dyt forskel som Ronaldo gjorde! Asensio er nok gode, men han er næppe verdensklasse endnu. Det viste han flere gange i sidste sæson!! Vazquez har en hjerte af stål, men lad os nu være ærlig her... HAN ER IKKE EN VERDENSTJERNE HELLERE!
Bale bliver skadet efter 1-2 kampe! Vil man virkelig gerne lægge alt i et bræt for ham?! Og lad os nu ikke starte på Benzema... vi ved alle hvor frustreret vi kan blive omkring ham. Han har vel 1 ud af 5 kampe hvor han spiller godt!

Jeg forstår virkelig ikke hvorfor vi ikke satser på en Hazard, Kane eller en tredje verdensstjerne i det her vindue! Barca har købt: Arthur, Langlet, Coutinho og Malcom.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 år 1 uge siden #24 af Zyconith

Hansen skrev: Hvis man ikke syntes at Hazard eller Courtois er en opgradering så er man da helt væk!!

Vinicios er bare et talent! Han kommer ikke til at gøre en dyt forskel som Ronaldo gjorde! Asensio er nok gode, men han er næppe verdensklasse endnu. Det viste han flere gange i sidste sæson!! Vazquez har en hjerte af stål, men lad os nu være ærlig her... HAN ER IKKE EN VERDENSTJERNE HELLERE!
Bale bliver skadet efter 1-2 kampe! Vil man virkelig gerne lægge alt i et bræt for ham?! Og lad os nu ikke starte på Benzema... vi ved alle hvor frustreret vi kan blive omkring ham. Han har vel 1 ud af 5 kampe hvor han spiller godt!

Jeg forstår virkelig ikke hvorfor vi ikke satser på en Hazard, Kane eller en tredje verdensstjerne i det her vindue! Barca har købt: Arthur, Langlet, Coutinho og Malcom.


Spar os for versalerne. Dit indlæg siger nok i sig selv.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum