Kovacic siger farvel til Real Madrid
Nogle Real Madrid-fans havde måske håbet at man igen skulle se Kovacic i den hvide trøje, efter kroatens lejeaftale med Chelsea udløber til næste sommer, men efter et opslag på Kovacic' Instagram-side i dag, ser det ikke ud til at ske.
Den stærke midtbanespiller siger nemlig farvel til Real Madrid, i et følelsesladet opslag, som giver et indtryk af et endeligt farvel.
På opslaget, som er et billede af ham selv med Champions League-trofæet, skriver han: "Efter tre år fyldt med trofæer, har jeg besluttet at komme videre. Selvom vores veje skilles, vil jeg sige et stort tak til Real Madrid-familien, og alle fansene, for en fantastisk del af mit liv, som jeg aldrig vil glemme."
Meget tyder derfor på at Kovacic har spillet sin sidste kamp for Los Blancos.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Vi må videre. Luka bliver, Ceballos i stedet for Kovacic. Mon der stoles så meget på transferstrategien, at Valverde regnes for værende klar til førsteholdet pr 19/20 sæsonen? Jeg håber at tage fejl, men jeg synes ikke det ligner Ødegaard har den store fremtid som CM, nok nærmere på en højrekant eller som 10’er.
Lopetegui sagde direkte at der skal handles. Det er vel første gang i årevis der har været en åbning for Eriksen, som næppe forlader Spurs nu efter det engelske vindue er lukket. Det efterlader os med SMS, som givetvis vil koste +€100 mio.
Et par spændende uger vi går i møde. Savner allerede Kovacic og hans drive.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
