Presse-forundring over manglende brug af Vinícius Junior

5 år 7 måneder siden #1 af Administrationen

Vinícius Junior har stadig sine første spilleminutter til gode i en officiel kamp for Real Madrid og det er man nu begyndt at stille spørgsmålstegn ved i både spansk og brasiliansk presse.

Efter en række gode præstationer i optakten er det kun blevet til en plads på bænken i Super Cuppen mod Atlético Madrid og i sæson-åbneren mod Getafe og det undrer i en tid, hvor der skriges på en angriber mere i truppen, at man så ikke gør brug af en spiller, som trods alt kostede 45 millioner €.

Vinícius Junior tager dog selv tingene med ophøjet ro og ved, at han skal bruge en tid på at vænne sig til tilværelsen i Real Madrid, hvor Julen Lopetegui også i første omgang satser på at skabe en sammentømret enhed med et sikkert spil-koncept, som gør det lettere for de nye at indgå i.

Derfor ønsker han også at vente til det rette øjeblik med at kaste sin unge angriber i kamp, så han forhåbentlig kan henrykke publikum, sådan som han gjorde det i Trofeo Bernabéu-kampen mod AC Milan for nylig.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 7 måneder siden #2 af REAL
Det må være medier i henholdvis Brasilien og Spanien, som ikke har set de to første kampe.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum