Spillerstrejke truer spansk fodbold

7 år 11 måneder siden #1 af Administrationen

Anførerne for de 20 LaLiga-hold var i går samlet i spillerforeningen, AFE, for at diskutere LFPS udmelding om, at der i den kommende sæson skal spilles en LaLiga-kamp i USA for at promovere spansk fodbold.

Det er en beslutning, som flere af de spanske klubber, heriblandt Real Madrid, er stærk modstander af og samme holdning har anførerne i samlet flok og derfor vil man nu have garanti for, at kampene bliver afviklet i Spanien og ellers vil man gå i strejke.

David Aganzo, som er præsident for spillerforeningen, sagde:

- Man burde have gjort tingene langt mere korrekt. Fodbold er ikke bare forretning og man kan ikke bare egenhændigt træffe beslutninger og vi er trætte af det. Vi har meget at skulle have sagt. Problemet er, at der mangler en fælles retning. Vi betaler saudiarabiske spillere for at spille her, vi spiller om mandagen…. Hvad siger man til tilhængerne og til dem, der ser fodbolden som en sport? Vi afviser ikke en strejke og vi vil gå hele vejen for at få ændret denne beslutning.

I sin higen efter at være attraktive på andre markeder end det spanske har man indført middagskampe for at tilfredsstille det asiatiske publikum, mens den spanske Super Cup mellem Barcelona og Sevilla blev spillet i Marokko i en enkelt kamp, hvor man normalt har spillet to kampe ude/hjemme for at afgøre den dyst.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 11 måneder siden #2 af JimmyBroe
Det er jo så pisse åndsvagt det her.

Hvordan kan man IKKE spørge klubberne til råds om så vild en beslutning, som det her er?
Vi så det i sæsonen 14-15, hvor vi fandme rejste til dødens pølse, for at spille en eller anden ligegyldig træningskamp mod Milan (mener jeg det var) i vinter pausen. Klubbens egen frivilje, for at pleje nogle dele i verden....
Vi havde vundet i 10.000 officielle kampe i træk, men taber så mod Milan. En tabt kamp der starter en nedtur, hvor vi taber mod Valencia i ligaen, ryger ud af Copa del Rey mod lillesøster, som kun få uger efter slagter os 4-0 i en ligakamp. Efter denne kamp vælger store dele af holdet straks at holde en storslåede fødselsdags fest for Ronaldo;)...
Nedturen stopper skam ikke der; Man taber fortjent til Juventus over to kampe i ChL og for lige at gnide salt i såret så er det Morata der sender os ud.... nååå ja, så ender Real med at tabe ligaen med 2 point til Barca efter at have været en del foran i næsten hele sæsonen.

Alt dette måske pga. af rejsen til Bahbu Bahbu eller hvor i verden den kamp blev tabt mod Milan. Det startede i hvertfald der.

Jeg siger ikke at der med sikkerhed vil ske det samme med disse kampe, hvor nat og dag bliver vendt op og ned. Men der er immervæk sandsynlighed for at det kan præge sæsonen negativitet. Jeg ser ihvertfald intet positivt, hvis man har det sportslige for øje.

Jeg er her stadig XOXO
Følgende bruger(e) sagde tak: Raul-Madrid, Dios, Real HWL, andreashn, elle44, Jbner

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 11 måneder siden #3 af elle44
Ja fuldstændig ubegribeligt. Hvis de virkelig vil promovere ligaen så kig på hvordan premiere league gør det og kopier dem. De har i hvert formået at få promoveret den liga i uhørt grad. De formår at hype selv de mest uduelige spillere! altså jeg kender for fanden flere spillere fra brighton og crystal palace end jeg gør fra villarreal og Sevilla. Desuden er deres produkt bare i topklasse mht. Kvalitet af billede, lyd og grafik.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, JimmyBroe, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum