Football Leaks: Real Madrid stærkt impliceret i Europæisk Superliga

7 år 8 måneder siden #1 af Administrationen

Ifølge Football Leaks er Real Madrid stærkt impliceret i arbejdet med at få stablet en Europæisk Superliga på benene.

De 3-dobbelte CL-vindere skal angiveligt have holdt et fortroligt møde i München den 17. september umiddelbart inden et møde i München med Barcelona, Juventus og Bayern München inden et møde i den europæiske klub-forening, hvor man diskuterede betingelserne for oprettelsen af den europæiske superliga, som ifølge planerne kan træde i kraft fra 2021 og have deltagelse af 16 hold.

Football Leaks er kommet i besiddelse af dokumenter, som viser en mail sendt til Real Madrid sent om aftenen den 22. oktober. Denne mail indeholder et dokument, som over 13 sider beskriver planerne for den europæiske Superliga, der altså skal starte i 2021 og 20 år frem med 16 hold, som indeholder de 11 skabere af turneringen, nemlig Real Madrid, Barcelona, Bayern München, Juventus, Milan, Paris SG, Manchester United, Manchester City, Chelsea, Liverpool og Arsenal. Herudover skal der være fem inviterede, som er Atlético Madrid, AS Roma, Inter, Dortmund og Marseille.

Hele turneringen skal styres af et spansk selskab, som er kontrolleret af skaberne og her har Real Madrid aktie-mayoriteten med 18,77%, mens Barcelona (17,61%), Manchester United (12,58%) og Bayern München (8,29%) følger efter.

Bayern München og Paris SG har allerede afvist at kende til dette dokument og indholdet, mens Real Madrid ifølge oplysningerne ikke er vendt tilbage med et svar.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #2 af Zyconith
Såfremt at Real Madrid agerer bannerførere for sådan et projekt og det gennemføres, så er jeg færdig med støtte klubben. Jagten på økonomiske gevinster er fuldstændig skruppelløs og bryder med traditioner og strukturer der har grundlagt de nævnte klubbers succes og storhed. Hvor ville det være ærgerligt for fodbolden i al almindelighed. Et grundlæggende princip i liga/divisionsbold er jo netop at alle klubber er ligestillet og indgår i en struktur, hvor man kan avancere fra sæson til sæson og gå from 'rags to riches' ved hjælp af hårdt arbejde. Dette initiativ er et udtryk for en grundlæggende mangel på integritet hos de historieløse og pengegriske forretningsfolk og politikere der desværre har al for meget magt i fodboldverdenen i dag.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos
Sidste redigering: 7 år 8 måneder siden ved Zyconith.
Følgende bruger(e) sagde tak: Numeredoce, Lukita

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #3 af Numeredoce

Zyconith skrev: Såfremt at Real Madrid skal agere bannerførere for sådan et projekt og det gennemføres, så er jeg færdig med støtte klubben. Jagten på økonomiske gevinster er fuldstændig skruppelløs og bryder med traditioner og strukturer der har grundlagt de nævnte klubbers succes og storhed. Hvor ville det være ærgerligt for fodbolden i al almindelighed. Et grundlæggende princip i liga/divisionsbold er jo netop at alle klubber er ligestillet og indgår i en struktur, hvor man kan avancere fra sæson til sæson og gå from 'rags to riches' ved hjælp af hårdt arbejde. Dette initiativ er et udtryk for en grundlæggende mangel på integritet hos de historieløse og pengegriske forretningsfolk og politikere der desværre har al for meget magt i fodboldverdenen i dag.

Enig. Jeg er stadig fan i mellemsæsoner, jeg støtter klubben i kriser og uanset om vi har verdens bedste spiller på holdet det givne år eller ej. Det har aldrig være resultaterne, der fik mig på Real Madrid-vognen til at starte med.

Bliver den her liga til virkelighed, så er der 0 % chance for, at jeg støtter nogen af holdene eller ser kampene. så vil jeg stadig følge "min" danske klub i tykt og tyndt, men være færdig med Real Madrid.

Jeg ved godt der er stavefejl i mit brugernavn...... Mit spansk er heldigvis blevet bedre siden ;-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #4 af Vinícius
Jeg fortsætter som fan. Man kunne jo udvide en Europæisk superliga med nogle 1. division og 2. division, som man kan rykke op og ned fra og som man kan kvalificere sig til via hjemliga liga.

Spændende, og så kan vi få nogle ordentligt kampe på andre tidspunkter end foråret og en el classico i efteråret(dette års var dog mindre godt..)

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #5 af Henke

Kratmus skrev: Jeg fortsætter som fan. Man kunne jo udvide en Europæisk superliga med nogle 1. division og 2. division, som man kan rykke op og ned fra og som man kan kvalificere sig til via hjemliga liga.

Spændende, og så kan vi få nogle ordentligt kampe på andre tidspunkter end foråret og en el classico i efteråret(dette års var dog mindre godt..)

Der er absolut intet spændende ved en evt. Europæisk Superliga. Idéen bag sådan en liga, har intet at gøre med at give fans et bedre "produkt". Det har intet at gøre med at give os bedre kampe. Det har udelukkende til formål at gøre de rige rigere, og derved skabe en endnu større grøft imellem storklubberne og de øvrige hold. Hvad skal vi med sådan en turnering, når vi allerede har CL? Når de sidste 16 hold er tilbage, er det alligevel altid de samme 16 hold ... give or take 1 eller 2.

Det vil også være en katastrofe for de hjemlige ligaer. Ingen skal påstå, at de hjemlige ligaer vil være det samme uden kampe som Liverpool - Everton eller Arsenal - Tottenham, Roma - Lazio, Milan - Inter etc.

Desværre er ledelserne i storklubberne, med Perez i spidsen, totalt ligeglad med, hvad fansene ønsker.
Følgende bruger(e) sagde tak: asp3200, Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #6 af Vinícius

Henke skrev:

Åh sikke en debat. Du har lige bestemt, at der intet spændende er ved en europæisk superliga.. Men om man synes det ville være spændende er vel ret individuelt?? Så skal vi ikke lade den ligge der.
En europæisk liga udelukker ikke nødvendigvis en national liga, men vil nok gøre, at nogle hold vil prioritere lidt forskelligt afhængigt af hvordan turneringen udvikler sig. Nations League var også udskældt, men den har i min optik overrasket positivt(Det er ikke det samme, og det ved jeg godt, men hvis man altid er konservativ og bange for forandringer, så kommer der ingen udvikling). På klubplan vil det nok være nødvendigt at øge truppernes størrelse med det flere antal kampe på en sæson, hvilket også vil gøre, at der kan komme flere kampe med reserver...

Og så til sidst.. Bare fordi hensigten er forkert(at tjene flere penge), behøver det ikke betyde, at produktet ikke kan være godt.

Og så til allersidst. Hvorfra ved du, at Perez er i spidsen?

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.
Sidste redigering: 7 år 8 måneder siden ved Vinícius.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #7 af Henke

Kratmus skrev:

Du startede med at skrive, at det var spændende? Så er jeg vel ligeså meget i min ret til at mene det modsatte og give den mening til kende?

Med hensyn til det allersidste spørgsmål, er det ikke nogen hemmelighed, at Perez mange gange har ytret ønske om en Europæisk Superliga. Det lobby arbejde har været igang lige siden han kom til magten første gang.

En hurtig Google søgning finder denne artikel fra 2009: www.telegraph.co.uk/sport/football/europ...League-ambition.html
Sidste redigering: 7 år 8 måneder siden ved Henke.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #8 af madrid2000
Det minder mig om det der nordiske liga, der aldrig rigtig blev spændende nok til at fortsætte. Jeg forstår ikke, hvordan fans kan finde det spændende over en længere periode, når man bryder med det traditionelle og starter på noget artificiel liga, hvor det gælder om at tjene flest penge. Endda, hvor det sportslige er undermineret fordi 16 hold er faste og 5 bliver inviteret.
Det her lyder helt vanvittigt. En liga med 21 hold er altså 40 ekstra kampe og endda kampe med ingen lette modstander, hvad bliver der så af den hjemmelige liga og hvad med CL? Pokal?

Og jeg forstår slet ikke RM laver lobby arbejdet for denne ide. Vi har jo flest CL titler og hvis den turnering bliver skrottet, så mister vi jo mest. De andre kan jo være ligeglade, de har jo slet ikke vundet så meget som os.

Den der ide med en sommer VM hver 4. år for klubhold lyder mere spændende end det her lort.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #9 af Vinícius
Personligt er jeg bare ved at være træt af at se Real Madrid mod intetsigende hold med 10 mand i eget felt og én angriber, der presser midtbanen, og som kun kører kontraangreb. De mindre hold har også en pligt til at gøre ligaen spændende, hvis de fortsat vil holde dem i live og på længere sigt sikre deres levebrød. Jeg kan godt forstå, at holdende på kort sigt mod slutningen af sæson kan være nødsaget til at spille taktisk og spille på resultatet, men ligesom så meget andet sport bliver det bare ikke særligt interessant. De bør ikke gøre det over en hel sæson, som vi tidligere så Atletico gøre. Jeg forstår i øvrigt ikke, hvad folk dengang så i den flok knoldesparkere.

Jeg er interesseret i at samle de bedste hold, og så kan de mindre hold kvalificere sig. Jeg synes dog ikke, at nogen hold skal være immune over for nedrykning. Når nu PSG engang mister deres mange oliepenge, så skal de selvfølgelig ikke fortsat være med, når de ikke er meget bedre end et spansk midterhold, hvorfor de skal kunne rykke ned.

Problemet med den nordiske liga var jo, at man samlede en række uinteressante hold, hvorfor det næsten var en dødfødt ide.

Nogle problemer ved en sådan liga vil være den øgede rejseaktivitet, samt at man måske skulle omstrukturere de hjemlige ligaer til at have færre kampe. Pokalturneringer går måske også tabt, eller i hvert fald langt ned på prioriteringslisten hos de deltagende hold.

Det foreslåede format med 40 ekstra kampe per sæson er ikke realistisk, hvorfor omstrukturering i så fald vil være uundgåeligt. Vil de nationaler ligaer være med til det, eller vil de ekskludere hold? Det vil formentlig variere fra land til land, hvorfor nogle hold vil trække sig for ikke at miste deres rettigheder i hjemlig liga, og det vil kunne ende med, at den europæiske liga ikke ville blive til noget, mens nogle klubber står med håret i postkassen. Nej, skal det gennemføres, skal det ske gennem UEFA.

@Henke, jeg må have opfattet dit indlæg forkert i så fald. Jeg så blot et citat med et mod-postulat uden argument. Så vil jeg da spørge, hvorfor en sådan liga ikke vil være spændende? :)

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.
Sidste redigering: 7 år 8 måneder siden ved Vinícius.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #10 af Jonas
Jeg tror det er en reaktion på at indtægterne i den engelske liga er stukket af ifht. de andre store ligaer og afstanden ligaerne imellem ser kun ud til at blive større. Hvis storklubberne fra de andre ligaer ikke gør noget så er de færdige som storklubber om et årti eller to hvis udviklingen fortsætter. Ved at skabe én top-liga ødelægger de den engelske ligas brand mens de på samme tid gør sig selv til medlemmer af ligaen med højst branding-værdi. Fra et taktisk synspunkt synes jeg det er et stærkt træk og jeg vil da være stolt af hvis det er udtænkt og bannerført af Real. Når det så er sagt så ville jeg da hellere have at tingene forblev som idag, men det ser bare ikke ud til at være muligt.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum