Marca: Palacios kommer i januar

5 år 4 måneder siden #1 af Administrationen

Ifølge spanske Marca bliver Exequiel Palacios ny Real Madrid-spiller allerede i januar måned og ikke som ventet først næste sommer.

Aftalen mellem parterne er stort set på plads, men den underskrives først efter returkampen i Copa Libertadores, hvor River Plate og Exequiel Palacios står med gode kort efter 2-2 på udebane.

Den 20-årige midtbanespiller har fået sin debut på det argentinske landshold og har været en nøglespiller i Copa Libertadores, hvilket har fået Real Madrids talentspejdere til at påpege, at han er klar til at tage springet til Real Madrid, hvor man forventer at han kan blive en vigtig spiller i løbet af foråret.

Prisen på Exequiel Palacios er omkring 20 millioner € og Real Madrid får måske lejlighed til at stifte bekendtskab med argentineren allerede i december måned, hvor VM for klubhold skal afvikles i Abu Dhabi.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 4 måneder siden #2 af Mølbat
Nu ved jeg ikke præcis, hvor sigende den første kamp i Copa Libertadores-finalen er (det er dog trods alt Sydamerikas svar på Champions League), men spillemæssigt var der godt nok ingen, som imponerede mig fra hverken River Plate eller Boca Juniors. Det føltes faktisk til tider som om, at jeg så en Superliga-kamp, idet spillernes teknik bestemt ikke så bedre ud, end den vi ofte ser fra spillere her i Danmark, og desuden var der heller ikke megen taktisk snilde over nogle af holdene, idet ingen for alvor kunne dække op og forsvare sig.

Jeg ved ikke helt, hvor meget man skal fokusere på det, da man trods alt jo kan argumentere for, at det var et rivalopgør, og at taktik og alt andet ofte kastes ud af vinduet, når sådanne kampe fløjtes igang. Hvis man dog vælger at vurdere niveauet i Sydamerika og dermed også hos Palacios fra River Plate ud fra kampen, så er jeg dog langt fra imponeret. Jeg håber virkelig ikke, at det er tilfældet, for ellers kunne Los Blancos ligeså godt hente en Superliga-spiller.
Sidste redigering: 5 år 4 måneder siden ved Mølbat.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 3 måneder siden #3 af Mølbat
Er der andre, som ser anden kamp i Copa Libertadores-finalen? Palacios har IMO gang i en super kamp. Han lavede bl.a. en fænomenal aflevering i opløbet til River Plates udligning. Derudover tilbyder han sig konstant i opspillet, men af grunde jeg ikke kender til, virker det som om, at de øvrige River-spillere gør alt, hvad de kan for at undgå at aflevere til ham. Han ser dog yderst lovende ud bedømt ud fra denne kamp, hvilket man bestemt ikke kunne sige efter det første opgør (som nok også fremgår af mit første indlæg).

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce