Disse spillere tog ansvaret som 22-årige

7 år 8 måneder siden #1 af Administrationen

Det er ikke blevet vel modtaget i Spanien eller andre steder, at Marco Asensio på tåkrummende vis i går forsøgte at lægge ansvaret fra sig ved at udtale, at han ikke skal trække læsset i Real Madrid, da der er andre og mere erfarne spillere i klubben.

Den spanske midtbanespiller fylder snart 23 år og efter 91 kampe og 21 mål, havde man nok både håbet og forventet, at han ville tage ansvaret på sig og vise, at han har lyst til at blive en af de helt store spillere i klubben, sådan som talentet burde berettige til.

Spanske Marca har samlet et hold af Real Madrid-spillere, som i tidlig alder tog det store ansvar på sig og ikke tørrede det af på holdkammeraterne.

Iker Casillas:
- Målmands-legenden blev den yngste spiller til at spille og vinde en CL-finale, da han som 19-årig vogtede målet i La Octava-sejren. Som 22-årig havde han allerede spillet 239 kampe og vundet 2 CL-titler, 2 spanske mesterskaber, 2 spanske Super Cup, samt en europæisk Super Cup og VM for klubhold.

Sergio Ramos:
- Real Madrid-anføreren og holdkammerat med Marco Asensio blev købt i Sevilla for 27 millioner € som blot 19-årig og allerede i sin anden sæson blev han fast mand på højreback-positionen. Som 22-årig havde han spillet 175 kampe og scoret 24 mål for Real Madrid. Herudover havde han vundet to spanske mesterskaber og en spansk Super Cup.

Fernando Hierro:
- Kom til Real Madrid fra Valladolid i 1989 og blev med det samme fast mand. Inden han fyldte 23 år havde han rundet 89 kampe og scoret 15 mål for Real Madrid.

José Martínez Sánchez ”Pirri”:
- Den spanske forsvarer nåede at spille 147 kampe for Real Madrid, inden han fyldte 23 år. Alle sammen fra start. Han spillede 16 sæsoner i Real Madrid og vandt 3 spanske mesterskaber og Mesterholdenes turneringen, inden han fyldte 23 år.

Manolo Sanchís:
- Den spanske forsvarer nåede i alt 655 kampe i sine 22 år i Real Madrid, men allerede som 22-årig havde han nået 206 kampe og scoret 24 mål. Sanchís vandt ligeledes 3 spanske mesterskaber, 2 UEFA Cup og en Liga Cup inden han fyldte 22 år.

José Antonio Camacho:
- Blev rykket op på førsteholdet fra Castilla og fik debut i sæsonen 1973/74. Her blev han hurtigt fast mand som venstre back og inden han fyldte 23 år havde han spillet 137 kampe og vundet to mesterskaber og to Copa del Rey-titler.

Marcelo:
- En anden Marco Asensio-holdkammerat. Kom til klubben som 19-årig i januar måneds transfervindue og nåede kun at spille 6 kampe i den sæson. Men som 22-årige havde han spillet 165 kampe og scoret 13 mål. Han havde samtidig vundet 2 mesterskaber, 1 spansk Super Cup og 1 Copa del Rey.

Clarence Seedorf:
- Blev hentet til Real Madrid fra Sampdoria af Fabio Capello, som et af omdrejningspunkterne i italienerens projekt. Havde forinden vundet to hollandske mesterskaber, en CL-titel og to pokal-titler med Ajax Amsterdam og i Real Madrid nåede han at være med til at vinde La Septima, 1 spansk mesterskab og en spansk Super Cup, samt VM for klubhold.

Martín Vázquez:
- Medlem af La Quinta del Buitre og sandsynligvis den mest talentfulde af de 5. Blev valgt til bedste spiller ved U-VM i 1981 og debuterede som 17-årig for Real Madrid. Som 22-årig havde han spillet 156 kampe og vundet 3 spanske mesterskaber, 2 UEFA Cup og 1 Liga Cup.

Raúl:
- Debuterede også som 17-årig på La Romareda mod Zaragoza og spillerunden efter scorede han sit første mål mod Atlético Madrid, i øvrigt efter oplæg fra Michael Laudrup. Det egentlige gennembrud kom dog først sæsonen efter, men som 22-årig havde han spillet hele 284 kampe for Real Madrid og scoret 131 mål, selv om han konkurrerede med spillere som Suker, Mijatovic og Morientes. Herudover havde han vundet to CL-titler, to spanske mesterskaber, 1 VM for klubhold og 1 spansk Super Cup.

Emilio Butragueño:
- Cádiz vil for altid stå som et før og et efter for Emilio Butragueño. Han debuterede på Estadio Ramón de Carranza og kom ind, da Real Madrid var bagud med 2-0. Real Madrid vandt kampen med 2-3 efter to scoringer fra El Buitre, som skulle komme til at lægge navn til en af de mest gyldne perioder i Real Madrids historie. Inden han fyldte 23 år havde han spillet 105 kampe og scoret 35 mål, samt vundet et spansk mesterskab, to UEFA Cup og en Liga Cup.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #2 af madrid2000
Asensio: 2*CL, 1 mesterskab, 1 spansk super cup, 2* klub VM, 2*Uefa super cup og en u.19 EM mesterskab.
Ca. 108 kampe for RM.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #3 af Dragam

madrid2000 skrev: Asensio: 2*CL, 1 mesterskab, 1 spansk super cup, 2* klub VM, 2*Uefa super cup og en u.19 EM mesterskab.
Ca. 108 kampe for RM.


Det kan du sige, man der er squ ikke rigtig noget af det der har været hans fortjeneste, imodsætning til f.eks. Iker.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #4 af -#7-

Dragam skrev:

madrid2000 skrev: Asensio: 2*CL, 1 mesterskab, 1 spansk super cup, 2* klub VM, 2*Uefa super cup og en u.19 EM mesterskab.
Ca. 108 kampe for RM.


Det kan du sige, man der er squ ikke rigtig noget af det der har været hans fortjeneste, imodsætning til f.eks. Iker.


Nu scorede Asensio jo godt nok 2 mål til u-19 EM med Spanien, kom på turneringens bedste hold og blev faktisk også valgt som turneringens bedste spiller, så lige den titel tror jeg godt man kan give ham credit for, trods alt.

Derudover mindes jeg også at han scorede nogle ret vilde mål mod Sevilla og Barcelona i de forskellige Super Cup turneringer. Og så scorede han et (godt nok ubetydeligt) mål i CL finalen mod Juventus.

Med det sagt synes jeg også Marca gør det op på en underlig måde, i forhold til ansvar. Det har vel ikke noget med titler at gøre, som er holdbaseret.

DC19

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #5 af JesperA
Kan godt forstå det er nemt at overse Varane med de indsatser han ligger for dagen for tiden, men hans meritter er også meget imponerende. Nu er han godt nok 25 nu, men har også vundet VM som fast mand, utrolig bedrift.

Det ærgrer mig stadig at Ramos ikke scorede på den hovedstødschance mod Holland til sidst i finalen i 2010
Sidste redigering: 7 år 8 måneder siden ved JesperA.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 8 måneder siden #6 af BBB

-#7- skrev: Med det sagt synes jeg også Marca gør det op på en underlig måde, i forhold til ansvar. Det har vel ikke noget med titler at gøre, som er holdbaseret.


Enig i at Marca gør det op på en underlig måde. I forhold til stats så er Asensio alligevel ikke langt fra Butragueño. At en kant-/midtbanespiller har scoret ~60% af en angribers mål er ikke decideret ringe.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum